2025 efterår i Sneum Å, Holsted Å og Kongeåen.
Alt i alt en rigtig fin afslutning på sæsonen 2025, fin vandstand det meste af tiden, godt nok perioder med regn og efterfølgende høj vandstand, men det fik fiskene til at flytte lidt rundt og det kom lystfiskerne til gode.
Artiklen fortsætter under billederne




I Sneum/Holsted Å Systemet, var der stadig små laks på kvote og ind imellem blev der hjemtaget fine små laks, stor ros til lystfiskerne, der blev genudsat rigtig mange laks gennem sæsonen i begge Å-systemer, ikke mindst den sidste tid, hvor fiskene havde fået godt med farve.
Artiklen fortsætter under billederne




I Sneum Å og Holsted Å blev der de sidste måneder fanget 151 havørreder og 142 laks. Det er første gang gennem flere år, hvor havørreden var i overtal og det er ikke et tegn på at laksen er gået ned i antal, derimod er der KÆMPE fremgang i antallet af havørreder.
Artiklen fortsætter under billederne





Kongeåen kastede 98 havørreder og 92 laks fra sig, også her med flest havørreder.
Fangster gennem hele sæsonen var med et OK resultat:
Sneum/Holsted Å: Laks – 343. Havørred – 591
Kongeåen: Laks – 188. Havørred – 253
I alt blev der i de to Å-systemer fanget (Laks, havørred, bækørred og stalling) 1646 fisk.
Der er lavet en %-fordeling af fangster på agntyper:
Kongeåen: Spin 53,3 %. Flue: 23,6 %. Orm 20,9 %. Andet 2,2 %.
Sneum Å: Spin 60,9 %. Flue: 23,7 %. Orm 11,3 %. Andet: 4,1 %
Knæk og bræk til alle i 2026
Mvh. Jens Lygum
2025 efterår i Sneum Å, Holsted Å og Kongeåen.
2025 efterår i Sneum Å, Holsted Å og Kongeåen.



























