I dette portræt møder vi fluefiskeren, fluekasteren og fluebinderen Ronny Lagoni. Han er i dag tilknyttet Arcticsilver som en del af innovations- og designteamet bag brandets produkter. I dette portræt handler det dog ikke om det – her er det de gode historier og lysten til at fiske med flue, der er i fokus.
Hvordan startede dit lystfiskeri?
Min barndom blev i høj grad præget af en meget tragisk begivenhed, som både i min barndom og i mit voksenliv har haft stor indflydelse på mit valg af beskæftigelse. Da jeg er fem et halvt år gammel, dør min lillebror af meningitis, og naturen bliver derefter mit terapirum, hvor jeg både finder mig selv og flygter fra sorgen.
Lige nedenfor mine forældres hus løber en lille bæk, som bliver mit tilflugtssted og frirum gennem hele min opvækst. Det bliver en naturlig del af mit liv at bevæge mig hernede og søge tilflugt i ensomheden og naturen.
Fiskeriet bliver med ét min daglige rutine. Hjem fra skole, spise havregryn med alt for meget sukker og så ned til åen. Først med min spinnestang, spinnere og orm – senere med fluestangen, som ret hurtigt blev en kæmpe fascination for mig. Jeg jagter bækkens ørreder og udforsker hvert et stræk af bækken så langt op i systemet jeg kan komme og så langt ud jeg kan komme. Bækken er både en hård og gavmild læremester, og rigtig ofte har de færdigheder jeg lærte her hjulpet mig i mit fiskeri, og de gør det stadig.
Hvilken fiskemakker har du haft de største fiskeoplevelser med og evt. beskrive en oplevelse
Mit fiskeri har for en stor del været præget af ensomhed og oplevelser jeg har haft for mig selv. Men jeg holder virkeligt meget af at fiske med andre, se andre fiske, se andre fange fisk og snakke med andre om fiskeri – det er så givende, og jeg føler, at jeg bliver taktisk bedre i mødet med andre fiskere.
Første gang jeg for alvor oplever styrken ved sådan et ”makker-fiskeri” er efter en nytårsaften hos en god ven, hvor jeg møder min squash-buddy nummer et – Mads Pedersen. Vi falder hurtigt i hak og finder de samme glæder og styrker ved at fiske sammen. Når vi fisker, så fisker vi sammen – altså en fisker og en går med ved siden af uden at fiske, og så skiftes vi. På den måde fisker vi henover store stræk og hjælper hinanden med at spotte og være opmærksomme, samtidig med vi deler oplevelsen af bare at være der sammen. Særligt en tur står meget skarpt for mig:
Ådalen er en bageovn omkring os. Der er 30 grader i skyggen og mit tøj klæber sig til min krop. Åen gisper i stilhed og virker ligesom det omkringliggende panorama; stille, ventende, sovende. Vi er netop ankommet til vores bestemmelsessted, hvor min gode ven Bo Rønholt Frier har taget godt imod os og stivet vores moral af med gode, stærke kommentarer. ”Det er godt nok varmt i dag, og det bliver vores store udfordring, men fiskeriet har været OK selvom vi er lidt tidligt ude”. 
Ordene trænger igennem varmen og bringer køligt nærvær på vores mission: Vi skal fange havørreder på tørflue i Trend Å, og jeg har glædet mig til dette det sidste halve år. Mads og jeg har haft talt om dette i evigheder, og for et halvt år siden aftalte vi endeligt, at nu skulle det altså være. Denne sommer måtte blive den sommer, der bragte os herop med denne mission – og nu er vi her! Det er for vildt.
Åen løber lige så langsomt som her er varmt, og det er en kamp at finde gode kastespots mellem de høje siv, buske og træer langs åen på dette stræk. Men det er spændende. I løbet af dagen fanger vi et par små bækørreder på vores skumbiller og mere realistiske imitationer – havørrederne lader vente på sig.
På et tidspunkt skal Bo hjem. Vi siger farvel til ham og holder et velfortjent hvil inden vi selv bryder op, da vi har en aftale med Thomas Dalgaard – Trend foreningens formand – om at mødes ved deres hytte til aftensmad. Det føles helt fantastisk at komme ud af de meget klamme waders og få luft til benene. Menuen står på hjemmelavede bøfsandwich samt en kold øl. Snakken går lystigt rundt om bordet inden vi igen tager til åen.
Ved åen er sceneriet forandret. Det er stadig varmt, men den bagende hede er væk og det hele er lidt mere behageligt. Vi rigger grejet til – hopper i de fugtige waders og finder os til rette i det svindende lys. Nu går fiskeriet for alvor i gang. Vi kender strækket bedre nu, og vi ved, hvor vi vil satse: Alle sving, huller, små udspring, udhængende grene og mulige skjulesteder gennemfiskes grundigt. Vi fisker på skift, som vi altid gør, og vi spotter flere fisk af god størrelse på overfladen. Vi bummer et par havørreder og forbander vores dårlige teknik.
Aften er blevet til nat, og ådalen er ved at være ret mørk. Vi fisker stadig skumbiller opstrøms skiftevis i dead drift og med indtagning, der får fluen til at skate og lave v-formede bølger på overfladen. Det er Mads der fisker nu, og han afsøger indersiden af et sving, hvor en stor busk dækker halvdelen af åens løb i egen side. Han lægger et kast op forbi buskens udhængende grene og lader fluen flyde med strømmen ned gennem det åbne stykke vand i svinget. Vi hører plasket, vi ser bølgen og på åens vandspejl afslører dråberegn at linen er strammet op og fisken er kroget. Mads brøler begejstret ud i nattemørket.
Fighten er intens på det lette grej. Fisken vil gerne under busken, og den er stærk. Jeg finder nettet frem fra ryggen og er klar til at hjælpe ham med at få fisken på land. Det lykkes og efter et meget hurtigt billede lader Mads den flotte fisk glide tilbage i vandet, hvor den øjeblikkeligt svømmer i skjul ved buskens dunkle overhæng.
Vi kigger på hinanden og sætter os i bevoksningen mens vi nyder øjeblikket. Jeg opfyldes af en stor glæde. 3 kg sølvblank, tromletyk havørred på en klasse 3 stang – det er for fedt, og jeg er meget taknemmelig for, at det var Mads som fik fisken. Det var hans første tur med tørflue efter havørred og er der noget bedre end at se glæden i ens bedste fiskekammerats øjne over sådan en oplevelse…? Ikke i min bog.
Hvilket sted holder du mest af at fiske ved?
Jeg bor i Skibet blot 500 meter fra Vejle Å – et vandløb der virkeligt er en del af min DNA som fisker. Havørredfiskeriet i åen er super spændende og udfordrende – men mest af alt, så er ådalen så smukt og dejligt et sted, at jeg føler mig så heldig og privilegeret over at være der, at opleve den storhed og den helt indelukkede selvforglemmelse en god stund ved åen byder på.
Ligeledes er Grindsted Å og Varde Å en stor del af mig, da jeg har fisket her det meste af mit liv fra jeg var barn og hel ung. Grindsted Å ved Løvlund, Utoft, Grindsted by cyklede jeg til som ganske ung og brugte hver weekend og hver mulighed der var. Den tidslomme dykker jeg gerne tilbage i, når jeg går på jagt efter laks, ørred og stalling.
Hvilken fluetype holder du mest af at binde og hvorfor?
Jeg har egentlig ikke en bestemt favoritfluetype. Jeg kan godt lide at binde fluer til det fiskeri jeg dyrker, og jeg er naturligt nysgerrig på det henover året.
I kystsæsonen binder jeg kystfluer, i å-sæsonen binder jeg fluer til det… Jeg kan godt lide at være nysgerrig og kritisk på mine fluer mens jeg fisker – det tror jeg på skaber fluer, der fisker bedre. Jeg er heller ikke så låst fast på bestemte mønstre. For mig er det måden fluen skal virke på, der er afgørende for kompositionen. Og selvom udgangspunktet godt kan være et bestemt mønster, så laver jeg typisk forandringer i forhold til originalen og det jeg gerne vil opnå med fluen under fiskeri.
Beskriv en god fiskedag for dig.
En god fiskedag kan overordnet set beskrives med en benævnelse: ”Off-the-grid”. Det betyder for mig, at jeg får lov til at træde ind i en tilstand af total selvforglemmelse, hvor tid, telefoner, mails, opgaver og pligter ikke fylder – der er kun ren væren. 
At leve på øjeblikkets præmisser er for mig den største gave, vi mennesker besidder, og desværre en tilstand så meget i vores liv trækker os væk fra. Bedst er det, hvis jeg har en hel dag til bare at være derude. Om jeg fanger noget er af mindre betydning for mig nu – det betød alverden før. Jeg har en gang hørt en klog fisker udtale, at først vil man gerne fange mange fisk, senere vil man gerne fange store fisk, så vil man gerne fange svære fisk og til sidst vil man bare gerne fiske. Jeg falder nok lidt i den sidste kategori – for jeg vil bare gerne fiske. En god fangst er en fantastisk gave, som jeg tager imod med kyshånd, men det er ikke et must for, at jeg får en god fisketur.
For nogle år tilbage skrev jeg en anmeldelse på filmen Casting & Strategy med Ronny Lagoni og Niels Vestergaard se anmeldelsen på linket samt trailer linket på film.
Anmeldelsen af Casting & Strategy
Ronny er også en dygtig fluebinder og på linket kan du se hvordan han gør tingene:
Fluebinding videoklip med Ronny Lagoni
