5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD

1500

5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD

Torben Smedegaard er en meget anerkendt og vellidt laksefisker ved Skjern å, og som ambassadør ved Zpey har han været med til at udvikle deres fantastiske Zpey Zpin stænger.

Ambassadør er han ligeledes ved FC Spinner, som med hans store viden får stor glæde af ham til udviklingen af deres spinner. Senest gav han input til Compact spinneren, da man manglede en spinner til Karup å, og de der var på markedet havde mangler til Karup å ørrederne. Resultatet blev en super Spinner på 13 og 16 g, og samtidig en fantastisk laksespinner i 16 og 22 gram.

Har desværre ikke endnu haft muligheden for at møde Torben selv, men det sker bestemt en dag. Derfor var det også meget glædelig over Messenger at Torben indvilliget i at være med til 5 hurtige portræt serien, som du herunder kan læse.

Hvornår startede du med at fiske og hvad var det der gjorde at det blev spinnefiskeri?

5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD
Fluefanget havørred fra Karup på 6,7 kg

Jeg startede med at fiske som 3-årig, og jeg har været meget bidt af det lige siden. Jeg havde lige nogle få år som 15-18 årig, hvor jeg havde mere travlt med pigerne, men ellers har fiskeri fyldt meget i hele mit liv.

Jeg har altid været vild med alle former for fiskeri både mede, spin og flue. Når det er sagt så har jeg en særlig forkærlighed for spinnefiskeriet i åen og på kysten.

Jeg kan godt lide at man kommer over en del vand på kort tid med spinnestangen, og netop fordi man kan fiske meget præcist til fisken kan det være meget effektivt. Derudover er det utroligt kontant både i hug og fight, når man fisker spin.

Hvordan har det været at skulle være med i processen om at udvikle Zpey zpin , sådan med alt hvad det indebære kunne være spændende at høre om?

Det har været vildt spændende at få lov til at deltage i at designe spinnestænger, som efter min mening passer perfekt til åens laks og til kystens havørreder. Derudover har det givet mig muligheden for at møde nogle fantastiske folk i Andreas og de øvrige zpeyfolk. Helt nye super gode venskaber, som jeg måske ikke havde fået ellers.
5 hurtige til Torben Smedegaard
Laks på 109 cm fra Gaula

Ingen tvivl om at der findes en del gode stænger af diverse mærker på markedet. Men i og med at vi 100% har kunnet sætte vores eget præg på stængerne, så har det været muligt at lave dem præcis ligesom vi ønsker det. Og resultatet er vi blevet super stolte af.

Selve processen er selvfølgelig, ligesom alle andre arbejdsprocesser både med op og nedture undervejs, og med udfordringer der skal tages stilling til. Jeg har lidt en faglig stolthed med alt, hvad jeg laver, så det har været vigtigt for mig at slutproduktet blev noget vi kunne stå inde for overfor folk. Og det synes jeg klart, at det er blevet.

Hvilken fangst huske du bedst og hvad var det der gjorde denne fangst så speciel?

Jeg har virkeligt svært ved at vælge én speciel fangst ud, da flere fisk har betydet meget for mig. Og der ligger jo en historie bag alle fisk. Og det er heldigvis ikke altid de største, der betyder mest.
En af de fisk jeg husker bedst var da min far fangede sin første laks i Skjern år for nogle år. En lynende blank fisk på 11,3 kg. Det var så fedt at kunne dele den oplevelse med netop ham, som i sin tid lærte mig at fiske!!
5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD
Laks fra Skjern å på 12,6 kg 108 cm

Hvis jeg skal vælge én af mine egne fangster som betyder noget særligt, så må det være en forårslaks på 12,6 kg og 108 cm, som jeg hjemtog for nogle år siden. Den blev fanget et år, hvor der var virkelig langt imellem fiskene, og hvor specielt de store stort set ikke var til stede.

Selvom fisken blev fanget midt i maj, så tror jeg kun det var den tredje fisk i Skjern over 1 m det år. Jeg havde selv fisket meget det forår, så fisken, der iøvrigt var gudesmuk, betød virkelig ekstra meget, fordi det var en flidspræmie.

Hvad vil dit råd til en nybegynder være som spinnefisker, så han/hun på bedst mulig måde kunne få held til at fange en laks ved Skjern å?

5 hurtige til torben smedegaard
Laks fra Skjern 2019.

Fisk dybt og tæt på kanterne. Mange laks står tæt på bredden, i strømskellene eller ved grødeknoldene, i den side hvor strømpresset og dybden er størst.

Og lær nogle stræk at kende både langt ud og oppe i systemet, idet fiskene i perioder er det ene og det andet sted.

Derudover er det vigtig at hæfte sig ved, hvor både egne og andres fisk fanges, da laksene ofte vælger de samme pladser.

Hvilken FC Spinner er din favorit og hvad gør den til favorit fremfor en af de andre?

5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD
Laks fra Storåen 2019

Igen er det svært at vælge én. Så det bliver en mellemløsning, hvor jeg vælger to. En gul/sort med guld blad til forårslaksen og en brun med kobberblad til klart vand hele året.

Dog fanger stort set alle farver godt det meste af året, og det handler i sidste ende meget om tro. Troen er dog også en utrolig vigtig faktor i laksefiskeri. Hvis man hviler i sig selv og bare stoler blindt på, at det man gør er det rigtige, så er man også en meget bedre fisker, og så fanger man fisken før eller siden.
Der skal lyde et kæmpe tak til Torben Smedegaard for at dette portræt ” 5 hurtige til Torben Smedegaard” har kunnet lade sig gøre. Han ønskes knæk og bræk herfra.
Michael Olsen – Chefredaktør på Afiskeri.dk.
5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD
Gedde på 10kg+ fanget ved medefiskeri
5 HURTIGE TIL TORBEN SMEDEGAARD
Tidligere artikelMicro flom ved Mandalselven – Skrevet af Michael Olsen
Næste artikelSOFT RING – PROPELLERFLY – AFISKERI.DK