SKJERN AA´S HISTORIE DEL.1 – AFISKERI.DK

74
Skjern å har en fantastisk lang historie, som har fascineret mig lige siden jeg første gang sendte min flueline ud over dens bred. Jeg har gennemlæst rigtig mange bøger, artikler, tidsskrifter og rapporter om denne historie, og det har gjort at jeg ønskede at lave en stor artikel serie om emnet. Hvor mange artikler det bliver til vil kun tiden vise, for der så meget stof at dykke ned i. Så velkommen til del.1.
Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Skjern å laksen er en Atlanterhavslaks, og er en rest af den stamme som kaldes ” Lavlandslaksen”, det er den samme stamme som også findes i Varde og Ribe å, og er med sikkerhed disse åers oprindelige stamme helt tilbage til istiden for 10.000 år siden.

Denne lavlandsstamme eksisterede også engang i de tyske floder Rhinen og Elben, og havde deres udløb samme sted som Skjern å.

Jeg vil i en senere del komme nærmere ind på Skjern å laksen, men kort fortalt i denne artikel, så er Skjern å laksen på rødlisten og EU´s habitatliste. Det vil sige at den er en truet dyrart, man har forpligtet sig til at beskytte, også en af grunden til at man har kvote ved Skjern å.

Men hvordan var fiskeriet langt tilbage i tiden, for man har lige siden stenalderen kunnet daterer fiskeri ved Skjern å. Laksen var den gang også af stor værdi, og man kan læse i bøger om såkaldte “laksekrige” . Hvis man var så heldig at fange en laks som bonde, kunne det være vældig økonomisk indbringende. Men det kunne være med livet som indsats, da kongen havde vagter ved åen, som skulle sørge for at det ikke skete.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Der var laksegårde ved Skjern å, og en af dem jeg har læst mest om var den Lundenæs. Som første gang berettes om i 1347.Den var helt frem til 1661 kongens eje, men herefter blev den solgt og herremændene havde nu overtaget den. I mange år frem var der en vældig krig omkring retten til at fange en laks ved Skjern å, og det endte så vidt som at der falde dom i stridighederne. Herremændene mente de havde retten til fiskeriet, og udsendte forbud mod alt fiskeri, og overholde man ikke dette. Kunne det ende med at man blev taget til fange, og i værste tilfælde blev skudt.

Som sagt var laksen også dengang af stor økonomisk værdi, og en laksegård kunne årligt tjene 200 rigsdaler. Det var utrolig mange penge dengang, for man kunne som almindelig have en årsløn på omkring 50-60 rigsdaler.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Laksegårdenes tid sluttede sidst i 1913, men hvordan foregik fiskeriet, hvor der ikke var laksgårde, og disse måder brugte man helt frem til 1930´erne . En af måderne var Drivgarn som blev praktiseret i stor stil, og det foregik ved at man spændte et garn ud fra en person som gik inde på bredden, og ud til en person som var i en båd. Ideen var at laksene svømmede først ind i garnets store masker og videre ind i et garn med mindre masker. De tidspunkter man kunne se dette foregå på var fra foråret til hen på efteråret.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Lyster var også en meget anvendt metode. Lyster også kaldt et ålejern, er et gaffelformet jern. Dette monteres på et langt skaft, og selve ordet Lyster kommer af ældre nydansk liuster, afledt af gammeldansk liustra´slå.

På lavvandede områder ved Skjern å, berettes der om nogle vældig store fangster med dette redskab. Når natten falde på kunne man støde på folk ved åen, som med ild i noget hø på en greb, gik med lyster og spejdede efter laksen ved Skarrild.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Toggerfiskeri var en anden metode der også blev brugt ved Skjern å, især opstrøms Sdr. Felding. Denne metode kan man faktisk den dag idag, fortsat opleve som det eneste sted i Danmark ved Karup Å. Selv har jeg aldrig set det live, men en god fiskekammerat, har tit fortalt mig om det, når vi kører fra Århus mod Karup å. Som du kan se på billedet til højre, så gjorde man det med et solidt langt træ stykke. Hvor man så monterede et garn på, og fordelen ved dette var at man ikke behøvede en båd som ved drivgarns fiskeriet.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

En anden måde som var lidt mindre tidskrævende var at sætte en ruse. Meningen med dette redskab var, at Fisken følger raden og ledes ind i selve rusen, som er en aflang garnpose. Indvendig er denne pose forsynet med nettragte (kaldet kalve), som så leder fisken ind i netposens ende. Det er her, fiskeren henter fangsten, når han røgter rusen. Den aflange netpose er spændt ud af såkaldte bøjler, som den er syet fast til. Disse er ringe af metal eller bambus. Yderst mod raden er bøjlerne størst i diameter, siden bliver de gradvis mindre frem mod rusens ende. Kalvene er fastgjort til og spændt ud fra bøjlerne.

Tegnet af : Michael Aagaard Olsen

Den sidste metode jeg vil fortælle om er line og slæden, og lad mig starte med at skrive, at denne metode blev ved Skjern å forbudt i 1937. Som du kan se på billedet til højre befinder slæden sig ved modsatte bred af fiskeren. Når man trækker denne slæde op mod strømmen, vil den starte med at gå ud mod midten, men bliver herefter automatisk trukket mod bredden tættest ved slæden. På den line der forbinder slæden med fiskeren, havde man så monteret forskellige agn som f.eks det blink du kan se på billedet.

Som ovenover kan læses så er det gået heftigt for sig ved Skjern å i gamle dage, og man kan sagtens forstår hvorfor man kan læse, i rigtig meget af den litteratur der findes om de gamle dage ved Skjern å, at der virkelig blev overfisket. Gudskelov lykkes det dem ikke at udrydde Skjern å laksen.

Dette var første del af Skjern å Historie artikel serien.

Kildeangivelse:
Mest fra internettet men også Nils Morgensen Svalebøge`s bog.