Nogle af de helt store laks fra Skjern å i de gode gamle dage, har altid haft en stor interesse for mig. Dels fordi jeg altid har været nysgerrig i at vide hvordan fiskeriet var i fordomstid, men også vigtigheden i at disse ikke blev glemt og kom med i det digitale univers. Da jeg af Ringkøbing – Skjern museum, fik muligheden i at måtte bringe en masse billeder fra den tid, blev dette start skuddet til at komme til tasterne for alvor. Derudover havde jeg i 2013 fået lov af Nils Morgensen Svalebøg, til at bruge hans stof i bogen Laksefiskeri i Skjern å. Nu skulle mange års tanker og drømme realiseres.
I nutiden glemmer man nogle gange at takke de frivillige kræfter, som man umiddelbart ikke tænker over ligger en masse timer og energi, i et arbejde som ikke altid er lige nemt, og kræver en god portion tålmodighed. Jeg tænker på de mange fiskerikontrollører der er tilknyttet Skjern å. Selv havde jeg så sent som i 2018, en formidabel oplevelse af Hans Jørgen Damgard. Stor tak til disse personer, som sørger for at reglerne overholdes langs åen.

Men før vi kan springe ud i de store flotte laks ved skjern å, synes jeg lige det skal med i denne artikel, hvordan var det med åens kontrollører i gamle dage. I 1934 ansatte man i Borrisfiskeriforening Grundtvig Kristensen, som skulle holde øje med det stærkt stigende antal gratister. I hans aftale skrives der om, at han var resultatlønnet og fik 5 kr pr. fisker han tog i ulovligt fiskeri.
Postbud Børge Thomsen blev kendt ved Skjern å for sine spinner, som blev solgt hos Korsholm i årene 1940 til 1950. Hr. Thomsen havde fået ideen til sin spinner udfra den engelske devon spinner. På Danmarks center for Vildlaks befinder hans udstyr til fremstilling, af disse meget velfangende spinner. På billedet til højre ses en af Postbud Børge Thomsens fangster, selvom billedet er i sort/hvid er det jo meget nemt, at se at den flotte laks har været skinnende blank. Noget af en laks han viser frem, men jeg har ikke kunnet finde den nøjagtige vægt på fangsten.
Senere var der en fyrbøder ved navn Carl Hansen fra Troldhede, der også begyndte at fremstille spinnerer til Skjern å, og en af disse gav en meget omtalt fangst. Denne kan du læse mere om længere nede i artiklen.
I 1969 var skolelærer Eigil Hansen ved udløbet af Vorgod å, og det skulle vise sig at være en god taktik at fiske lige på det stræk for på billedet herunder kan du se ham med sin laks på 16 kg.
Artiklen fortsætter under billedet
I min søgen på fortidens fangster, har jeg ladt mig fortælle at Bundgaards hotel i Borris i gamle dage var samlings sted for laksefisker ved Skjern å, og der skulle have emmet af god stemning i de lokaler som laksefiskerne spiste deres aftensmad i. Dels med et hav af fangstbilleder i rammer, men også laks tegnet ned på papir, hvor man havde lavet et omrids af laksen. Jeg nåede desværre ikke selv at opleve denne stemning, og har tit tænkt på hvor disse billeder og aftegninger mon befinder sig idag.
Hotelvært Fredo Petersen fik sig noget af en oplevelse i 1966, om det var ham selv der på en tur ved åen, fandt denne enorme laks liggende død i vandkanten vides ikke. Laksen var 137 cm lang og vejede 17 kilo. Hvem der end fandt laksen så har det helt sikkert været noget af en oplevelse, at finde den kæmpe store hanlaks liggende død. For det ses jo tydeligt på billedet at den er i gydedragt, så man kan jo håbe den har nået at deltage i gydningen inden døden indtraf.
Skjern å har den officielle rekord for den største laks fanget i et danskvandløb. Det skete en kold påskedag den 15. april 1954 om eftermiddagen.D.C. Dinesen, tobakshandleren fra København, havde ikke fået fisk den påske i lighed med så mange gange før – heller ikke i de go’e gamle dage, var det nemt at overliste en af Skjernåens laks! Men Dinesen gjorde det, tog en laks ved Skolebroen i Borris på hele 26,5 kg med en længde på 136 cm og et livmål på 76 cm.
Dinesen havde været ude om formiddagen og ikke mærket fisk, og havde egentlig indstillet sig på ikke at skulle ud igen pga. et forrygende snevejr, der var sat ind, men som det ofte går, overvandt fisketrangen mageligheden. Og nede ved Skolebroen i Borris skete det magiske – en storlaks tog! Laksen huggede på en gammel Devonspinner, og efter bare knapt ½ times fight kunne en af de andre lystfiskere, der havde fulgt slagets gang, gaffe den kolossale laks. ”Æ si’er det hær æ løwn…” var hans første kommentar, da han så den enorme fisk.
D. C. Dinesen beskrev nogle dage senere fangsten i Berlingske Tidende:
Jeg brugte en spinner fremstillet af fyrbøder Hansen, Troldhede og line 0,40 – nærmest let ørredgrej. Pludselig så jeg en kølvandsstribe på 6 meter og fulgte interesseret fiskens jagt efter spinneren. Den bed, og jeg var klar over, at det var en stor fisk. I et glimt, så jeg fisken, og jeg må indrømme, at det fik mig til at ryste slemt i både knæ og arme, og jeg frygtede, at det spinkle grej skulle briste. Efter 25 minutters fight lykkedes det med hjælp fra smedemester Colding, Troldhede at få fisken på land.
Dinesens kone, Rita Poulsen, berettede også til avisen:
Min mand kastede ud – og så lød det som en ko, der faldt i vandet. Laksen sprang op i luften og faldt ned. Vi måtte køre til Borris, hvor den blev vejet på jernbanestationen. Laksen vejede 53 pund. Det var jo en stor, flot fisk at se på, og der kom mange folk for at se den.
De som kender til Skjern å´s historie vil måske undre sig over, hvor navnet Hans Bache ikke er med i denne artikel. Men han har fået sin helt egen artikel, der kommer på et senere tidspunkt.
Kilde: Internettet , Ringkøbing – Skjern museum og Nils Morgensen Svalebøg – Laksefiskeri i Skjern å