Aften opdatering fra Mandalselven 2018
Så er vi på sæsonens 4 dag, og hertil aften er der fanget 66 laks indtil nu. Dagen idag har været med utrolig godt vejr ved elven, og i formiddags blev der i sone 2 ved Holmegård set en sæl. Det er selvfølgelig rigtig træls, men der må ikke handles på egen hånd mod den. man skal søge om tilladelse til evt. at skyde den.
Imorgen timerne var vandtemperaturen ok på 13.6 grader, og det at Rene og Anders så en del laks komme trækkende forbi ved Finså Broen. Det var også meldingen fra andre steder ved elven, at der var stor aktivitet ved morgenstunden, men som dagen skred frem stilnede det af med aktiviteten. Det skyldes nok hovedsageligt at vandtemperaturen også steg betragteligt op af dagen. Hertil aften ligger den på 17.3 grader i sone 3, og falder lige så stille nu hvor solen er på vej ned. I sone 4 døjer man ikke med høj vandtemperatur her ligger den fint hertil aften på 12.3 grader og en fin vandføring på 37.1 kubik. Når vi nu er ved Sone 4, så blev der idag fanget den første laks i sone 4, det var Arne Rekevik der fik en flot laks på 7,5 kg. Dette er også den eneste laks der pt er meldt ind på laksebørsen for idag. Fangst billedet kan du se længere ned på siden.
Men tilbage til Rene og Anders som fortsat har humøret højt og stor optimisme, for det er jo så skønne omgivelser de fisker ved og bor ved. De bor i telt lige ved elven for at have optimal fisketid, og de var lidt spændt på hvordan det ville gå med at holde madvarene kolde, men det har ikke været noget problem selvom der har været 28 grader alle dagene. For hertil aften har deres flamingo kassen med frossen vand stadig is i kassen, så det er jo helt perfekt. De fisker lige nu ved Eseløye og har mens jeg sidder og laver opdateringen færig , sent mig en besked om at der lige nu er stor aktivitet ved dem, og det er rigtig store fisk der kommer helt fri af vandet. Så der skal lyde et kæmpe KNÆK OG BRÆK TIL DEM, så de kan få træk i snoren. Herunder kan du se fine billeder og en video fra dem. Under dem ligger der fangst billeder fra idag og igår. Stort tillykke til alle fanger herfra.
VIDEOKLIP FRA RENE OG ANDERS FRA MANDALSELVEN D.4.6.18 VED ESELØYE.
Arne Rekevik med sin fine laks på 7,5 kg fra idag.
Kasper Søndergaard Pedersen med sin laks på 4 kg fra igår
Kasper Søndergaard Pedersen med sin laks på 8,1 kg fra igår
Jarl Severin Jensen med sin fine laks på 8 kg fanget 2 juni.
Aften opdatering fra Mandalselven 2018