ANMELDELSE PÅ ZPEY ZPIN – AF PETER FOSGERAU

294

Zpey Zpin 10,5 fod

Billede er taget af Andreas Lyngø

Zpey, er navnet der i de flestes ører rimer på fluefiskeri. Men Zpey er mere end det, der er kommet et par gode nyheder i 2018 – de to spinnestænger Zpey Zpin i 9,5 og 10,5 fod.

Der har været dygtige testfiskere ind over udviklingen af denne stang, og det har de altså gjort rigtig godt. Jeg har testet 10,5 fods udgaven af Zpey Zpin, og på ingen måde skuffet.

Der er tale om super fede stænger i et flot design, klingen er mat grå med sorte beviklinger. Stangens splithåndtag, hjælper ”næsten” automatisk med til de meget præcise kast man kan udføre med stangen.

Kasteevne.

Billede er taget af Andreas Lyngø

Netop dette gør at stangen er en let kastende stang, der suverænt kan håndtere en hånds som to hånds kast, og som tidligere nævnt præcisions kast.

Stangen blev primært testet med FC-spinnere i forskelligevægte , både fisket op og nedstrøms, og man har en rigtig fin fornemmelse af spinnerens eller blinkets bevægelser i vandet.

Men også som ”medestang” leverer stangen, den giver en rigtig fin fornemmelse af hvad der sker ude for enden af linen.

Stangens aktion.

Billede er taget af Peter Fosgerau

Zpey Zpin er på ingen måde en stang med en stiv topaktion, her er derimod tale om en klinge med en dyb progressiv aktion der efter min smag gør stangen perfekt til de danske forhold. Det hvad enten det er ved åen eller på kysten.

Stangens dybe aktion giver fiskeren en behagelig oplevelse under fight med en fisk,man kan virkelig mærke at det er stangen der udtrætter fisken.

Så endelig er her en dansk designet spinnestang, der bare kan det en spinnestang skal kunne.

Stangen er 4-delt, kastevægt 7-28 gram, den leveres i et praktisk kvadratisk cordura rør, hvori stangen ligger godt beskyttet under transport, også på rejsen til det store udland. Hjul holderen er også en fed detalje hvor man skrue på top korkhåndtaget.

Billede er taget af Andreas Lyngø

Det er selvfølgelig altid en smagssag hvilket grej man vælger, hvad enten det er stang eller hjul. Men denne stang får de varmeste anbefalinger herfra – en rigtig sjov stang at håndtere under alle former for spinnefiskeri, for mit vedkommende er det mest i strømmene vand.

Peter Fosgerau lokalreporter ved Afiskeri.dk giver herunder sin karakter i en skala fra 0 – 5 stjerner, hvor 5 er det maksimale et produkt kan få på Afiskeri.dk