Den sorte pest og undervands dræbermaskinen.
Når man hver dag i 3 uger kørte forbi Virksund broen her i maj/juni, og ser hvilket æde gilde der var igang både morgen og eftermiddag. Så bliver jeg nået trist indvendig, og tænker hvad er det der sker med vores havørreder i det område.
For bestanden i disse åer må da blive ramt af disse 10 skarv og 5 sæler, som bare går i fuldstændig blod rus. Jo jo vil nogle sige de skal jo også have mad, men det er en svær balance at være den udøvende magt. For mens mange frivillige arbejdende mennesker i landets lystfisker foreninger i mange år har haft stor fokus på vandmiljø og pleje af deres fiskevande, og tro mig stadigvæk og i fremtiden vil gøre en masse godt for den danske natur. Bliver det ikke kvitteret med hjælp fra de rette myndigheder, i at indse hvilken skade disse to arter gør ved de fiskebestanden, man poster så mange penge i skal have nogle fantastiske forhold at leve i.
For en hel del år tilbage skrev jeg en artikel om Skarven, efter at have læst en masse rapporter fra ind og udland. Mange af disse rapporter viste stort set det samme, og havde den samme konklusion selvom det var over mange år. Jeg måtte den gang konkluderer at man ikke politisk har haft interesse i at tage det alvorligt, men kun dække sig ind under at sætte nye projekter igang, som kunne belyse skarvens adfærd.
Derfor er det da også et skridt i den rigtige retning at man i 2018, begyndte en mere seriøs nedskydning af skarven. Man har f.eks ved Ringkøbing Fjord og Skjern å´s udmunding fået ramt på omkring 744 skarv i vinteren 2018/2019. Tror bare at tallet skal sættes meget højere op hvis man vil have nedbragt den skade der sker på laksesmolten når den går til havs, samt de andre fiskearter der er hårdt ramt i Ringkøbing Fjord. Men rigtig godt er det at man nu er kommet igang, og har fået lov til at fortsætte projektet.
En anden faktor som for hvert år vokse i antal, er den jeg kalder for undervands dræbermaskinen. Her er tale om sælen den er også et stort problem ved mange å udmundinger, hvor den de seneste år også er begyndt at gå om i flere af de danske åer. Karup å er nok den som er blevet plaget mest af den, og det vækker en hvis bekymring for bestanden af havørreder, som den er meget kendt for ikke kun i danmark men også rundt om i verden.
Hvad kan der gøres ved disse to faktor, og skal man begynde at rode rundt i naturens gang, som menneske eller skal man lade den være i fred. Det er nok der mange snakke tit starter og kan give forskellige meninger. De folk jeg møder som ikke er lystfisker, kan ikke altid forstå det hele i et stort perspektiv.
Samt se at det nytter noget at kæmpe for en bedre natur, gode forhold for vores fiskebestande og bruge tid på at oplyse om det. Jeg hører tit folk der ikke ved meget om dette sige “Det går jo nok alt sammen” , og her tænker jeg virkelig at det bunder i , at folk ikke interesser sig for at vi skal passe på den fantastiske natur, vi har til låns. Fordi de er udvidende om hvad der sker rundt om i lille Danmark.
Det giver mig blot endnu mere blod på tanden, til at sætte ind på at formidle budskabet ud i det offentlige forum.
Idag er der 250.000 skarv om efteråret, og som jeg skrev i sidste artikel gik det for alvor galt i vinterne 2009/2010 og 2010/2011, hvor skarven fandt ud af at den kunne finde føde nemt og hurtigt oppe i de danske åer.
Stallingen blev mange steder helt udryddet som det skete ved Omme å, men det gik også hårdt ud over mange andre fiskearter. Det er man i årene efter og stadigvæk kunnet se hvor stor en skade disse to vintre har givet.
Lystfisker foreningerne har siden kæmpet en brag kamp, mod at få genoprettet de skader det forvoldte, med hjælp fra Dansk center for Vildlaks og DTU Aqua.
Nogle politiker har gennem årene skubbet svagt til problemet med Skarven, men det er ikke nemt at få Miljøstyrelsen til aktivt at gå helhjertet ind for at der startes en seriøs regulering af skarven i Danmark.
På det punkt kan jeg hurtigt blive enig med folk der ikke ved noget om dette problem, for de siger i kor, den skal da bare reguleres når den gør så stor skade. Men hvorfor sker det så ikke når det er så indlysende?
Jo svaret skal findes i Miljøstyrelsen hvor sammensætningen har overvægt af medlemmer som holder meget af fuglene i landet, og der er ikke mange medlemmer i denne styrelse som vil fiskebestanden det bedst. Plus så har man skåret i antal af medlemmer i denne styrelse, samt har den også fået et lavere budget at gøre godt med. Så det ikke er nemt at søsætte et stort projekt som reguleringen af skarven.
Hvad kan man så med denne viden, for noget skal der jo gøres ?
Sælen ved man ikke hvor stor en skade den gør i limfjorden, ihvertfald har man ikke dokumenteret dette. Skarven har man tal på og der var i 2018 en fremgang på 2% og omregnet var der 2757 reder , så disse må helt sikkert have en indflydelse på bestanden af havørreder og andre fiskearter.
Mens denne artikel har været under udarbejdelse, er der sket en meget glædelig ting i sagen om Skarven. Men har nu et forslag til høring om at bestanden skal reduceres til 10.000 ynglende par i Danamrk. Dette kunne helt sikkert gøre en kæmpe stridt i den rigtige retning, om at få de danske åers bestanden op på et fornuftigt niv. igen.
Hvis det bliver vedtaget håber jeg man giver sig selv den tid der skal til, for at komme med en gennemtænkt plan, for hvordan det mål skal lykkes. For som det er idag er der utrolig mange huller i den måde man må regulerer på. Jeg snakkede i efteråret med en jæger som fortalte mig, at en helt absurd ting ved reguleringen. Hvis skarven sidder på den modsatte side af åen, som er jord en anden har jagten på. Ja så må man ikke skyde den, og det er virkelig en kæp i hjulet på at kunne regulerer bestanden.
Dette er blot et tilfælde som vanskeliggøre tingene, og bør være en ting man ikke bør være en forhindring for de jæger der yder en stor indsats.
Men hvor effektiv er Skarven, er den virkelig en pest?
Ja det kan man kun sige til dette spørgsmål, for i Storå har den gjort at man ikke kan fange Stalling mere.
Ved Kongeåen har man også massive problemer med Skarven, men lystfiskere ser den ikke i dagtimerne. Så da DTU Aqua lavede en undersøgelse af problemet fandt man ud af, 24 mærket stallinger på få timer blev spist af 9 skarv, på et stykke på en 7 km strækning, plus alle andre fiskearter var støvsuget af Skarven.
Eksempler er der rigtig mange at kunne fortælle om, men skal man have en effektiv aktion mod denne dræbermaskine, så skal det ske på et fælles EU plan. For det nytter ikke meget hvis det kun er Danmark der regulerer på de 33.000 par, når der i løbet af efteråret ankommer mange skarv fra nord, så tallet på nogle tidspunkter runde 250.000 skarv.
Jeg håber så meget på at man nationalt og internationalt kan blive enig om en fælles løsning, så alle de mange fiskebestande kan sikres en god fremtid. For siden jeg skrev min sidste artikel om skarven, må jeg desværre erkende at situationen ikke er blevet bedre, tværtimod den er blevet meget dårligere.
For som en forsker ved DTU Aqua skrev på et tidspunkt i en artikel, hvis man ikke havde skarven til at ødelægge fiskebestanden, kunne man helt udgå at skulle udsætte lakseyngel.
Lad os håbe der må blæse en masse gode vinde, som kan give vores fiskebestande en god fremtid.
Den sorte pest og undervands dræbermaskinen.
På Afiskeri.dk giver vi dig året rundet nyheder fra mange af de bedste lakseåer i Danmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum å og Vidå.
Havørredfiskeri i de danske åer dækkes også på Afiskeri.dk, hvor du kan læse spændende artikler fra Simested å. Fra Sydnorge dækker Afiskeri.dk Mandalselven med alt hvad der rør sig ved denne fantastisk elv. Lige fra dens historie til elvens kendte ansigter, forholdene fra dag til dag og ikke mindst de mange fangster
Afiskeri.dk har også anmeldelse af grej, bøger , dvd, beklædning og værktøj til fluebinding.
Er du til fluebinding ligger der også en hav af laksefluer og kystfluer, enten i form af step by step billedudgaver eller bindevideoer.
Men her stopper det ikke vi har også flotte artikler om den Atlantiske Laks og Havørred, samt portrætter af danske lystfisker. Junior har sin helt egen platform fordi vi gerne vil hjælpe med til at flere junior begynder at fiske og melder sig ind i foreningerne.
Så husk at meld dig gratis som abonnet på Afiskeri.dk´s youtube Kanal og bliver følger på vores facebook side. Så støtter du os, så vi har mulighed for at kan tiltrække nye samarbejdspartner, og på den måde vil der kunne komme helt nye tiltag til gavn for dig som læser. På forhånd tak for din støtte.
Afiskeri.dk en side med bid i året rundt.
At Afiskeri.dk we give you the year-round news from many of the best salmon rivers in Denmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum Å and Vidå.
Seatrout fishing in the Danish rivers is also covered at Afiskeri.dk, where you can read exciting articles from Simested Å. From southern Norway, Afiskeri.dk covers Mandal River everything that comes with this fantastic river. From its history to the familiar faces of the elven, the conditions from day to day and not least the many catches
Afiskeri.dk also has review of gear, books, DVD, Apparel and fly tying tool.
If you are on fly tying there is also a lot of salmon flies and coastal flies, either in the form of step by step image editions or tying videos.
But here it does not stop we also have beautiful articles on the Atlantic salmon and sea trout, as well as portraits of Danish anglers. Junior has its very own platform because we want to help more junior start fishing and join the associations.
So be sure to sign up for free as a subscription on Afiskeri.dk ́s YouTube channel and will be followed on our Facebook page. Then you support us, so we have the opportunity to attract new collaborator, and in that way there will be new actions to benefit you as a reader. Thank you in advance for your support.
Afiskeri.dk a side with a bite in the year round.
Den sorte pest og undervands dræbermaskinen.
