ELFISKERI I VIDÅEN – AF JENS CHR. LUND

106

Elfiskeri i Vidåen

Sportsfiskerforeningen Vidå fik lavet sin første udsætningsplan i 1983, og i 1992 indkøbte foreningen det første elfiskegrej med støtte fra Tuborgs blå vandfond. Året efter blev de første fisk af egen avl udsat i vidåsystemet, og siden da har foreningens VPU hvert år opfisket moderfisk (havørreder), som er blevet fragtet til et nærliggende dambrug for at blive strøget for æg og sæd. I starten foregik dette arbejde på Rens dambrug ved Sønderå, men siden 2004 er de elfiskede moderfisk kørt til Hellevad Mølle dambrug ved Arnå, som er vidåsystemets mest produktive vandløb. Foreningen har et meget velfungerende samarbejde med dambrugsejeren Jens Fürst, som passer og plejer den nyklækkede havørredyngel med største omhu. Dødeligheden har været meget lille, så hvert år er der udsat et betydeligt antal yngel i vidåsystemets øvre dele.

Det store arbejde med elfiskeri og efterfølgende udsætning af fisk af egen avl har dog hidtil ikke givet de forventede resultater. De seneste mange år har antallet af fangede/registrerede havørreder ligget på et konstant lavt niveau – som regel under 100 stk pr. år, hvilket er en klar kontrast til ”de glade firsere”, hvor antallet af fangede havørreder hvert år lå i niveauet 600-800 stk med  en top i 1985 på 1058 stk. En væsentlig del af disse fisk var de såkaldte ”grønlændere”, der især i kolde vintre trak op i åerne. Dengang startede fiskeriet allerede d. 16. januar, og i tiden derefter måtte mange af disse grønlændere op at bide i græsset/sneen.

I dag, hvor fiskeriet først begynder d. 16. april, er grønlænderne trukket til havs, men den store tilbagegang i havørredfangsterne kan dog ikke forklares med de manglende grønlændere. Mange faktorer spiller ind, og de væsentligste er efter min mening følgende:

  • Vidåen er kommet med i laksehandlingsplanen, og i en årrække er der hvert år udsat et betydeligt antal laks i åsystemet. Laksene konkurrerer med havørrederne om gydepladserne og udkonkurrerer efterhånden de mindre havørreder, hvilket også kan iagttages i andre vestvendte vandløb.
  • Vidåsystemet er et meget komplekst åsystem med mange tilløb. De nederste ca. 15 km kan stort set kun befiskes fra båd, og især i Magisterkogen, der har en søagtig karakter, lever der mange – og store – rovfisk, som uden tvivl gør et kraftigt indhug i både laks og havørreder. Det store antal skarver tolder også på bestanden, især smoltene.
  • Snæbelsøerne syd for Tønder, der blev etableret for en halv snes år siden, er et veritabelt spisekammer for rovfisk og skarver, og mange laksefisk går her til grunde – også snæbler!
  • Sandvandring og tilsanding af gydebanker/gydegrus er et stadigt problem i vidåsystemet. Foreningen har i årenes løb udlagt hundreder af tons gydegrus i Vidåens tilløb, men tilsanding har mindsket effekten af de udlagte gydebanker. Mere skånsom grødeskæring og sandfang har ikke afhjulpet problemet.

På trods af ovennævnte faktorer fortsætter ”Vidå” dog indtil videre med elfiskeriet, selv om anstrengelserne ikke rigtigt har båret frugt.

Årets elfiskeri i 2018, der startede i november, blev vanskeliggjort af den endnu lave vandstand i åløbene. I starten måtte mandskabet ofte ud af bådene og skubbe dem frem i det lave vand. Fisk var der ikke mange af. Tørkeperioden fortsatte langt hen i efteråret med ringe opgang til følge. Glædeligt var det dog at konstatere, at der var masser af stalling i alle størrelser og også en god bækørredbestand i de øvre vandløb. Der var også gennemgående flere laks end havørreder.

Elfiskeriet fortsatte et par lørdage i december, og efterhånden lykkedes det nogenlunde at opfiske et tilstrækkeligt antal havørreder til at opfylde rognkvoten. Nogle gode regnvejrsdage betød stigende vandstand og mere gang i fiskene.

Vi ved alle, at rigelig nedbør betyder god opgang af fisk. Sidste år, hvor det stort set regnede hele efteråret, kunne elfiskeriet klares på én weekend!

Selv om mange lystfiskere/medlemmer begræder tabet af havørreder, så er den nu relativt gode laksebestand et godt plaster på såret, og de mange flotte laks har betydet flere medlemmer i foreningen. Det nyligt overståede fiskeår har været udfordrende på grund af tørke og lav vandstand, men året 2017 var til gengæld fantastisk med rigelig nedbør og mange store fisk.

Lad os håbe, at det kommende fiskeår bliver nogenlunde ”normalt” 

Jens Chr. Lund

Lokalreporter for Afiskeri.dk ved Vidå.