Evaluering på Mandalselven 2022

519

Evaluering på Mandalselven 2022

Så sluttede sæonen ved Mandalselven her i uge 37 – 2022, og der kan nu gøres status over de sidste 3 1/2 måned ved den smukke elv.

Premierer laks fanget af min gode ven Rene Boye Jensen

Årets sæson startede som vanligt 1 juni og mange var ankommet med store forventninger til 2022.

Premieren forløb godt og laksen havde gjort det muligt allerede i disse dage, at kunne få laks i sone 4 og ikke mindst sone 3. Det gjorde så at laksefiskerne i sone 2 ikke oplevet det vilde, da laksen gik hurtigt igennem sone 2.

Alt tydet på en god sæson set udfra premierer dagen, men vejret ville det anderledes og jeg har ikke i min tid ved Mandalselven, set en så stabil og lav vandføring igennem 3 måneder. Hvis man tæller september med i ligningen.

Det gør også at sæsonen 2022 går over i historie bøgerne som en helt speciel en af slagsne, og samtidig også den sæson hvor fiskeriet har været alder sværest for de mange laksefisker ved elven.

Min egen flids præmie under mit ophold ved elven

Derfor kan de der fik laks i år også godt klap sig selv ekstra meget på skulderen, og være utrolig stolt over at det lykkes under disse vanskelige forhold der har været.

Når det så er sagt så viser Mandalselven sig også at komme ud med et yderst godkendt resultat, da der som jeg havde spået i august lykkes at komme over 9 ton. Helt præcist endte Mandalselven med at kaste hele 9.2 ton af sig, og det ligger 2022 ind på en flot 3 plads set over de sidste 5 år.

Årets største laks blev fanget af Anonym laksefisker og vejede hele 13.1 kg og blev fanget d.12 juni i Holmesland P. Kan desværre ikke vise fangst billedet, da det ikke har lykkes mig at opklare hvem fangeren var og derfra et billede. Synes egentlig også at det ikke burde være muligt at indrapportere sig som anonym.

8 laks blev der fanget over de magiske 10 kg, og ialt blev der fanget 3203 laks med en gennemsnits vægt på 2.9 kg.

Når jeg som altid tænker tilbage på en sæson ved Mandalselven, glædes jeg altid over de mange mails og messenger beskeder fra laksefisker jeg har hjulpet før og under sæsonen, hvor de sender billeder eller blot tekst når de glad fortælle om deres tur ved Mandalselven. I år har jeg fået flere end jeg plejer og det bevidner om at utrolig mange holder af den service jeg kan give folk. Samt at endnu flere har set mod denne elv, som en god erstatning for hvad de ellers har prøvet af elve i Norge.

Mange er blevet meget klogere på hvordan laksefiskeriet er ved Mandalselven, og lagt endnu et lag på deres erfaring. Som vil tag mange år at opnå selv, for det er ikke nemt bare fordi der er mange laks i elven. Det kræver mange ting uden at det skal lyde indviklet, samt så er det sociale også et vigtig ting man oplever sammen med andre, og kommer i snak med andre på sin turer ved elven.

Guidning ved elven er også en ting man kan nyde godt af og her er Anglerpilot fremragende. Men også Petter Wikøren som skriver på Wikørens Fluer, kommer dagligt i sæsonen med brugbar informationer.

Hvordan bliver sæsonen 2023 det har jeg allerede fået mange mails på, og det er virkelig et godt spørgsmål. Svært er det på nuværende tidspunkt at sige, men jeg vil nu alligevel godt vove pelsen og komme med et bud.

Jeg tror godt med disse klima forandringer at vi kan regne med noget lignende hvad vi er blevet præsenteret for i år. Altså lav vandføring og en varm sommer med høje vandtemperaturer. Det vil sige man skal i løbet af vinteren huske at få bundet nogle meget mindre fluer, hvis man ikke allerede går med fluer i str.10-14 som krogflue eller på tube som kun har en krop under 1 cm og en vinge på maks 2 cm.

Det vil dog glæde mig utrolig meget hvis denne forudsigelse ikke holder stik, og at vi igen kunne komme til at fiske på normal eller høj vandføring.

Hvis alt går vel kommer der inden jul årets film som jeg plejer at lave om årets sæson, og en stor tak for i år skal jeg også huske at sige, den har budt på mange vidunderlige oplevelser og øjeblikke man kan glædes over helt til næste sæson 2023.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lave en lille reklame for en livestreaming jeg sender Mandag d.26 september kl.20.00 – Emnet er Refleksioner over 2022 ved Mandalselven. Her vil jeg snakker om fluer, elven og fiskeriet ikke mindst. Du kan sende spørgsmål til afiskeri@gmail.com , og de der kommer med i livestreamingen trækkes der lod om en yderst fin præmie. Så send endelig et spørgsmål afsted til mig.

Det sker på dette link:

 

 

 

 

Evaluering på Mandalselven 2022

 

Evaluering på Mandalselven 2022

Tidligere artikelOpdatering om uge 36 ved Mandalselven 2022
Næste artikelSkjern å er tæt på ny rekord