Fem på stribe – fluer til Simested Å
“Hvilken flue skal jeg bruge i Simested Å?”
Spørgsmålet er enslydende og gentaget siden ruder konge var knægt … det forholder sig straks lidt mere spraglet med svarene, for over tid er der rigtig mange fine fluer, der har overlistet rigtig mange fine fisk i åen.
Skal man lytte til de gamle og garvede – og det skal man, for det er ikke løwn alt sammen – så er det fuldstændig ligegyldig, hvilken farve vinge man udstyrer sin flue med, når bare den er sort. I det følgende vil jeg alligevel vove det ene øje og præsentere fem vidt forskellige fluer, der med sikkerhed har adskillige blanke bamser på samvittigheden.
Nærliggende er det jo at begynde med “Simested-fluen”. Den er kreeret af Anders Broe Jensen for mange år siden, og hvert eneste år indskriver den sig som overmand for store blankfisk fra åen. Som det er tilfældet med så mange andre fluer, så er der også fremtryllet forskellige varianter af dette mønster. Blandt andet en variant bundet med muddlerhoved, som har vist sig ganske effektiv i de mørke timer ved åen.
Jens Østrup er en af de gamle og garvede ved Simested Å, som godt kan finde på at fortælle en sand historie fra tid til anden, og gennem årene har han haft en vis forkærlighed for netop “Simested-fluen”. Af samme årsag er der slet ikke så få store havørreder fra åen, der i dag ved, hvordan Jens ser ud ;o)
“Hønhøj” er en anden flue, der fraviger reglen om den sorte vinge, men ikke desto mindre har den ofte vist sig som et klogt valg, når man jagter sommerørreden, der gemmer sig under brinkerne i dagtimerne. Per Nielsen har bundet det viste eksemplar på en Salar guldkrog, og fisket mellem drivende grødeklatter under formiddagsfiskeri på det nederste stykke af foreningens vand, viste fluen atter, at den har ret til at sidde i flueæsken.
“Black bear red butt” klinger uden tvivl bekendt hos de fleste flueentusiaster. Den canadiske hårvingeflue findes også i mange varianter. De mest kendte er nok green butt og red butt. Nu skal man jo så vidt mulig forholde sig afslappet til uskrevne regler, men mange vil sikkert foretrække den grønne version til laksefiskeriet, mens den røde for længst har fæstnet sig blandt havørredfiskere.
For mange år siden blev den et hit ved Mörrumsåen, og så kom den til at gå under navnet “Glödhäck”. Som navnet antyder, blev den i første ombæring bundet med en vinge af sort bjørn, men – i hvert fald under skandinaviske himmelstrøg – bindes den i dag nok mest med en vinge af polarræv. Og som med alle hårvinger, skal man også hos “Glödhäck’en” vare sig for at binde vingen for massiv, da man ellers nemt kvæler de livlige bevægelser i forholdsvist stille vand, som ellers er hårvingens force. På billedet ses en fin havørred på 72 cm, som lod sig lokke af den sorte bjørn en sommernat, hvor hunden selv luskede rundt ude i kærene.
“Skinderup no. 1” er lige så lokal i sit ophav, som navnet antyder. Kreatøren er ingen ringere end Jyde-Simon, hvis navn man nok skal støde på før eller siden, når man får sin gang på de himmerlandske Å-brinker.
Jyde-Simon har for længst taget plads ved et godt stryg i evighedernes Å, men mange af hans fluer lever videre i bedste velgående. “Skinderup no. 1” har også taget sine fisk i tidens løb, og den gør det stadig. Det viste eksemplar er bundet af Milton Christensen, og som det er tilfældet ved alle fem omtalte fluer, kan du finde udførlige bindebeskrivelser i ”Flue-æsken” på Ålestrup Lystfiskerforenings hjemmeside.
Den sidste, jeg vil nævne, er også en lokal kreation. Dennis Jensen har som så mange andre prøvet sig frem … og gjort egne erfaringer undervejs. “Privaten”, som den ser ud i dag, er resultatet af mange fisketure, og mange fine fisk har været forsøgskaniner undervejs. En morgen dublet som vist på billedet, taler for sig selv, og det er den slags morgener, der fortrænger hverdagens fortrædeligheder og hensætter os i en tilstand af momentan lykke.
