Flotte fangster igen igen fra Mandalselven

    316

    Flotte fangster igen igen fra Mandalselven

    Efter en dejlig lang sommerferie er jeg igen tilbage her på Afiskeri.dk, og for jer som har fulgt med via facebook, på Mandalselven gruppen og Afiskeri.dk´s side. Har jeg haft tid til at opdaterer der om forholdene ved Mandalselven.

    Der er sket så meget siden jeg gik på ferie, så laver lige en kort opdatering om de sidste uger, inden i får sidste nyt om elven.

    Per Møllers´s makker Jes med sin flotte fangst , som vejede 6 kg og målte 84 cm

    Uge 26 blev som ventet noget under de sidste år, men til gengæld kom nogle flotte fangster og den største på hele 9.2 kg. Så kom hjælpen i uge 27 via regnvejr, og så skal jeg da love for det eksploderet langs elven. Hele 1 ton kom der på land og det gode fiskeri fortsatte i uge 28 hvor der igen kom 1 ton laks på land. Ugen gav også en meget flot fangst da Mads Heldal fangede en laks på 12.4 kg, plus kom der 5 laks over 10 kg også på land. Virkelig en god uge ved Mandalselven.

    Per Møller med laks på 4.5 kg fanget på Maddan i sone 3

    Uge 29 startede med høj vandføring og det gav nogle unikke muligheder for, at kunne fiske nogle strækninger i sone 4, som grundet lav vandføring ikke har været mulig siden 2021. Her tænker jeg på det mega fede stykke der er nedenfor kavfossen´s pool. Her får du vel knap 800 m konge fluevand, som jeg gav pocket stykket den første gang jeg fiskede det i 2018, fordi stykket er spækket med små pocket spots. Plus så blev et af mine andre favorit stykker Laksekjærfossen også muligt at fiske.

    Sone 4 har givet fint med fisk de sidste par uger, og det er både på flue og det sikrer form via spin. Er du spinnefiske ved elven så skriv gerne til mig på messenger, hvis du vil have yderlig info. om de rigtig gode stykker til spin i sone 4.

    Per Møller med laks på 76 cm og 5.5 kg fanget ved Højspændingen

    Nå tilbage til uge 29, for man har virkelig måtte kæmpe for laksene i denne uge i sone 3, og det er grundet at elven ikke er faldet i det tempo man havde regnet med, så det er kun store friske laks der er gået op over Haugefossen. Det har sat svagt gang i aktiviteten i hele sone 3. Faktisk har mange oplevede ikke og se laks i overfladen en hel dag. Derfor har mange virkelig kæmpet en brav kamp, og en af dem der har gjort det er Per Møller og hans gruppen som har boet ved Jan Lindland i Smeland. Per er en af de nye ved elven , så vi har skrevet lidt sammen mens han var ved elven. Glædeligt lykkes det ham og hans gruppe og mærke det fede sus, når en Mandalselv laks hugger og giver en fed fight. Oven over kan du se nogle af de flotte fangst billeder jeg har fået lov af dem og bringe. De har lige som mange andre været yderst glad for den hjælp jeg har kunnet give dem, og så er det jo bare så fedt for mig når man får en besked og at de har fanget laks. Stort tillykke til Per og Jes med deres fangster.

    Torsdag var dagen hvor to af elvens danske storfanger satte kursen mod Mandalselven, og for jer der ikke lige kender disse to fantastiske venlige laksfisker så snakker jeg om Daniel Mikkelsen og Peter Nikolajsen. Virkelig nogle ekstremt dygtige fluefisker, der sammen dyrker fluefiskeriet på alle dens fantastiske facetter. De kender deres hotspot ved elven til mindste detalje og ved hvor laksene står på disse stykker. Så da de kom op til elven havde de godt med vand på deres hotspots, og under normale omstændigheder, ville det have givet dem laks. Men grundet den manglende opgang tidligere på sæsonen og det at der var sat en prop i Haugefossen grundet høj vandføring, hvor mellem og smålaksen ikke kan gå op over, så var disse af deres favorit stykker ikke med laks der ville lege. Selvfølgelig var der laks , men de har stået i elven i lang tid. Set utal af fluer, spinner og diverse agn, og dem skal der noget andet til for at de vil hugge. De er monster svære at fange, så for Daniel og Peter har det været at vente på elven kommer ned omkring 60 kubik før mellem og smålaksen vil komme op i sone 3.

    Peter Nikolajsen med laks på 3.8 kg

    Jeg havde forslået dem i fredags og fisk om aftenen ved mit ultimative favorit stykke i sone 3, som hedder Olsens rende. Det ligger lidt længere ned end de indtil nu havde fisket, og igår aftens skulle det så vise sig at der var en laks på stykket som ville hugge. Blot 4 kast skulle der til før en fight kunne begynde for Peter, og de så den kun lige da den hammerede på en af Peter´s sorte spey red butt fluer, og så viste den sig ikke mere. Gik dybt og var mega stærk – virkelig en vildbasse der ikke havde tænkt sig og overgive sig sådan bare lige. Men hvad den ikke vidste var at det var to rutineret herre den var oppe og batle med, og efter en fed fight måtte den give op. Daniel kunne sikkert nette laksen for Peter, og sammen kunne de glæde sig over fangsten. Laksefiskeri når det er allerbedst. Stort tillykke med Laksen Peter herfra.

    Nu bliver det spændende og se hvad søndagen bringer af oplevelser, samt hvad uge 30 bringer lige så. Metrologerne har meldt om regn imorgen, hvor især mellem kl.6-12 kan der komme mellem 1 til 23.4 mm regn. samt 11 mm mellem kl.12-18. Kommer der de mængder må man desværre skyde en hvid pil efter at elven falder ned til 60 kubik. Derimod må man så søge ned på sone 2 delsoner hvis man vil have fat i en frisk laks, da de vil pakke sig dernede og vente på at kunne gå op over haugefossen, når vandføringer er faldet igen.

    Alle ved elven ønskes Knæk og bræk fra Michael Olsen – Afiskeri.dk

    Flotte fangster igen igen fra Mandalselven

     

    Flotte fangster igen igen fra Mandalselven

    Tidligere artikelFantastiske forhold ved Mandalselven
    Næste artikelNIKOLAJSEN SLÅR TIL IGEN IGEN