Forår i luften ved Skjern Å
Igen i år vil du som læser her på Afiskeri.dk, kunne glædes med fine opdateringer fra Lokalreporter Claus Skeldal & Michael Olsen.
Skeldal har idag været i felten, da man ved Laksens hus afholdte et flot arrangement. Man kunne helt gratis komme med nogle af huset faste guide ud til åen, og få en masse viden om pladsen, affiskning og svar på hvad man ellers kunne have af spørgsmål. Der var rigtig mange ude i engene ved Skjern å, som havde benyttet sig af denne enestående mulighed til at få mere viden på tasken.
Omkring 100 laksefisker var mødt op, og det skyldes nok ikke mindst det gode vejr , for der var forår i luften idag ved Skjern å. Men også at det var de super gode guider Klaus Lietzen, Martin Skelmose, Rasmus Ottesen og Frederik Pedersen, der stod klar til at tag folk med ud til åen.
Ved Laksens hus´s kastepool stod Tobias park og Henrik Møller klar for at hjælpe folk med tilpasning af deres fiskegrej.
Den yderst dygtige fluebinder Mark Skovby sad klar inde i huset og bandt Flash flu, som bliver i hit i den kommende sæson. Havde man sit eget fluestik med kunne man lære og binde den fantastiske flue.
Sidst men ikke mindst var der et spændende foredrag med Steen Mortensen – om hvor laksen stiller sig i åen.
Super dejlig formiddag og eftermiddag for de mange laksefisker der var mødt frem.
Skjern å ser fin ud idag, og noget kunne godt tyde på at man kommer til at fiske premieren på samme vandstand som i 2021, som var mellem høj og sigtbarheden var idag meget fin.
Der er sket en hel del i forberedelsen til den nye sæson langs åen og ved de aktører der nyder godt af de mange besøgende ved åen. Birkelund Camping & outdoor ude ved Tarm har virkelig også i år været flittige med at få gjort klar til endnu en dejlig sæson.
Borris fiskeriforening har fået der helt egen River keeper Per Gylling, som har været i fuld gang med beskæring langs åen, så stykker der har været svære at komme til, nu er blevet til super lækker stykker.
Hos Zpey lodgen er der også sket rigtig meget må man sige, og man står nu klar til at tag imod de mange gæster til den kommende sæson. Plus så glæder Per K. Pedersen sig til endelig i år at kunne afholde deres flotte premierer arrangement med stegt pattegris, som har været en tradition inden Corona satte en stopper for det.
Som du her kan læse så står alle bare klar til den nye sæson ved Skjern å, og vi på Afiskeri.dk glæder os helt vildt til igen at skulle bringe flotte artikler med gudeskønne laksefangster.
Herunder lidt flere billeder fra idag ved Laksens hus.
Forår i luften ved Skjern Å
Forår i luften ved Skjern Å