Frisk nyt fra Skjern å
Der er sket meget ved den smukke Skjern å de sidste 14 dage, hvor både lokalreporter ved Skjern å og Chefredaktør på Afiskeri.dk har været i Norge at fiske.
Derfor samler vi lige op hvad der er sket siden sidst i denne opdatering. Kvote 2 lukkede op d. 16 juni, og der var nærmest premiere stemning langs åen. Perfekt med kvote 2 så der ikke kun hjemtages laks der ankommer til kvote 1. Kunne man på sigt forstille sig at der også blev lavet en kvote 3 der startede midt august?
Kvote 2 er også en håndsrækning til lokalsamfundet, som nyder godt af de mange laksefisker.
Første dag på kvote 2 gav ikke mindre end 28 laks hvor den største var på 10.3 kg og den mindste på 4.2 kg. Der er ikke mange laks tilbage på denne kvote, og holder max ugen ud. 12 stk er der tilbage , mens den lille kvote på laks under 75 har 228 stk tilbage.
Pt. ser det rigtig godt ud med gennemsnitsvægten på både han/hunlaks, som ligger på 8.6 for hanner og 6.4 kg for hunner. Ej kønsbestemte laks ligger med en gennemsnitsvægt 5.7 kg.
Der er nu fanget 161 hanlaks hvor de 95 er blevet genudsat. For hunlaks er der fanget 240 stk og genudsat 121 stk.
Fra uge 21-23 blev der fanget flest laks på flue, mens der i uge 24 blev fanget flest på spin.
Forholdene er fine pt ved Skjern å, og der er godt med fisk i åen. Små fluer anbefales og synke 1/3 som skydehoved, og så må vi se hvordan sommerfiskeriet bliver. Herunder kan du se nogle fin fangster fra i fredags og lørdags. Stort tillykke til dem alle herfra og knæk og bræk ved åen.
Frisk nyt fra Skjern å