Sammen med Hauge stykkerne er Holmesland A,B og C noget af det bedste fiskevand i Sone 2. Specielt fluefiskeriet kan dykkes her til fulde, og det er derfor man stort set aldrig kan få et kort til disse soner. Især A og B er rigtig gode.
Når man fisker på Holmesland A, har man den dybe rende på modsatte side af elven, og da elven her på det meste af stykket er knap så bredt op mod holmesland b, er det nemt og nå renden med sit fluekast. Fisker du med Møresilda eller orm, lærte jeg engang af en erfaren spin fisker, at man startede ved grænsen mellem a og b og så gik man forholdes hvis hurtigt nedover stykket en 7 -10 skridt mellem hvert kast, så kunne man tag turen flere gange efter hinanden, uden og have larmet så meget , at stykket skulle have en hvile periode.
Holmesland b er et svært stykke for fluefiskeri på høj vandstand, da er det kun orme og spin fiskerne der har de bedste chancer. Men på lav vandstand giver stykket en masse gode udfordringer til fluefiskerne, og du vil kunne få din lyst styret. Igen her er den dybe rende over på modsatte siden, inden du kommer til poolen som ligger efter den lille fos.
Holmesland C er efter min mening en utrolig spændende stykke, som henvender sig til alle tre former. Spin og orme fiskerne vil nok få mest ud af stykket, men har du lært og fiske stykket rigtig med flue , vil du få mange timers spændende fiskeri. Da det er et stykke med masser af sten og skummende vand.
Her nogle stemnings billeder. Under dem ligger Holmesland P og ved hver delsone ligger der oversigtskort.
Denne delsone er klart en af de hotteste, hvis ikke den mest fangende sone af storlaks samme med Haugefossen. Folk der får kort til denne sone er næsten garanteret laks, så god er den. Derfor er det også yderst svært og få fiskekort, og lykkes det har man næsten vundet i lotto. Jeg har ikke selv haft held i de 5 år jeg har fisket ved Mandalselven, så en skønne dag håber jeg det lykkes og fiske på dette legandariske stykke..
Under billederne ligger der video, der viser det flotte stykke sidst i videoen.