HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Ja hvad gør man egentlig i Danmark, for den Atlantiske Vildlaks ??
Det vil jeg gerne giver dig den unikke mulighed for, at blive meget klogere på i denne artikel. Jeg været i dialog med en række meget dygtige mennesker, som til dagligt gør en masse ting der har med emnet at gøre. Samtidig har jeg inddraget mine lokalreporter, til at fortælle om hvad deres foreninger gør for den Atlantiske Vildlaks.
Men lad os starte denne artikel med en Mand, som nok er den person i Danmark der ved mest, om den Atlantiske danske Vildlaks. En mand jeg for mange år siden lærte at kende, og som altid er klar med spændende læsning om den fantastiske Vildlaks. Det er selvfølgelig Søren Larsen fra Dansk center for Vildlaks (DCV), og her er hans bidrag til denne artikel.
Søren Larsen DCV:
I 2020 udsatte man følgende antal smolt i de åer vi på Afiskeri.dk bringer nyheder fra:
Skjern å :
110.000 1/2 års smolt og 68.000 1 års smolt.
Varde å :
55.000 1/2 års smolt og 12.000 1 års smolt.
Sneum å:
35.000 1/2 års smolt
Kongeåen:
30.000 1/2 års smolt
Brede å:
20.000 1/2 års smolt
Vidå:
33.000 1/2 års smolt og 9.000 1 års smolt
Gudenåen :
20.000 1 års smolt og 100.900 smolt
I 2021 sker der noget nyt i udsætningsprogrammet, da udsætningen stiger i Varde å, Kongeåen, Brede å og Vidå med 5.000 1/2 års smolt. Ved Varde å sker det grundet det projekt som vi på Afiskeri.dk, har dækket flot her i vinter, nemlig Holme Å projektet. I kongeåen er spærringen ved Lille vandmølle blevet fjernet i 2020, og det forventes at endnu en bliver fjernet i 2022, hvor der vil blive skabt adgang til 50 km vandløb opstrøms. I Brede å genskabes 5 gydeområder i hovedløbet, samt udlægning af gydegrus, som kommer til at ske i både 2021 og 2022
Vandplejen ligger som oftest ude i Sammenslutningerne eller foreningerne. DCV leverer nogle gange projekter, hvis vi bliver bedt om det. Eksempelvis lavede vi et stort projekt i Skjern Å sidste år, https://skjernaasam.dk/uncategorized/stort-gydebanke-projekt-gennemfoert-i-skjern-aa/ men ellers er det mest fiskeundersøgelser vi gør os i. Det kan være Novana undersøgelser, forundersøgelser til vandplansprojekter eller lakseyngel undersøgelser.
I udlandet kalden man lakseprojektet i Danmark for ”Den danske model”. Vi har i høj grad formået at få bestanden til vokse, mens det går nedad bakke alle andre steder. Udsætnings arbejdet med udsætning af fisk i de rigtige størrelser på baggrund af et genetisk velfunderet opdræt har virket. Det er vigtigt at der indgår et stort antal moderfisk, så indavl undgås. Dette har holdt hånden under bestanden indtil de øvrige tiltag får så tilstrækkelig virkning at bestandene igen kan klare sig selv. Fjernelse af spærringer, genslyngning af vandløb, udlægning af grus, fredninger i de kystnære områder og selvfølgelig en restriktiv forvaltning af laksefiskeriet, kvoter, regler for grejanvendelse mm.
De store udfordringer er stadig at mange af vandløbene ikke lever op til målsætningerne, skarven er stort problem, ligesom ulovligt fiskeri kan have en påvirkning. Vi skal løse disse problemer hvis vi skal nå helt i mål, og få nogle bestande som er ca. dobbelt så store som vi kender i dag.
Kaare Manniche Ebert som arbejder i Danmarks Sportsfiskerforbud, har til daglige fingeren på pulsen i forhold til arbejdet med, at forbedre forholdende for den Atlantiske Vildlaks i Danmark, derfor har det også været vigtigt for mig, at få et bidrag fra netop ham.
Kaare Manniche Ebert:
Forvaltningen af laks er jo primært finansieret af Fiskeplejen. Der udsættes laks for 2 millioner kr om året, og så laves der årligt opgangsundersøgelser i nogle af vandløbene, som er en del af grundlaget til at fastlægge kvoterne. Der ud over er der en række andre initiativer og restaureringsprojekter i laksevandløbene, som finansieres af de lokale sportsfiskere, af kommunerne og af fonde. 
Et eksempel på det sidste er, at sportsfiskerne i Brede Å – i samarbejde med Tønder Kommune, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund – har fået et restaureringsprojekt til 2 millioner i Brede Å finansieret af fonde og kommunen. Et projekt, der også kommer vildlaksen til gode.
Vi arbejder også sammen med foreningerne på at få fjernet en lang række spærringer i laksevandløbene, herunder i Storå, Skjern Å og Ribe Å. Flere af dem kommer til at falde inden 2027.
Vi undersøgte i 2019, hvor mange timer foreningerne i laksevandløbene bruger på at sikre det gode fiskeri til deres medlemmer. Undersøgelsen viste, at de bruger næsten 20.000 timer og knapt 1 million kr af egne lommer på det arbejde. Dette imponerende tal viser, hvor stort og vigtigt deres engagement er. Skåret ind til benet: Uden foreningernes engagement, så havde der ikke været det fantastiske boom i laksefiskeriet, som har vakt genlyd i hele verden.
I forhold til at sikre, at der ikke kommer et forbud mod lystfiskeri i laksevandløbene, så er det en opgave, vi prioriterer meget højt. Organisationen Dansk Akvakultur mener for eksempel, at laksefiskeriet foregår på et ulovligt grundlag. Deres argument er, at lystfiskeriet strider mod EU’s habitatdirektiver og Vandrammedirektivet. Ifølge organisationen bør der ikke gives tilladelse til laksefiskeri i Skjern Å, da laks indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet for Skjern Å, og der er ifølge DA ikke gunstig bevaringsstatus for arten. Danmarks Sportsfiskerforbund er dog ikke enige i den fortolkning af EU’s Habitatdirektiv, og vi har arbejdet meget hårdt på at imødegå deres synspunkter og undgå et altødelæggende forbud. Indtil videre med held, men DA arbejder stadig på at få laksefiskeriet forbudt, ligesom de også mener, at genudsætning skal forbydes.
Med hensyn til et muligt forbud mod lystfiskeri som følge af EU biodiversitetsstrategi, så er facts, at Kommissionen i et udkast til en vejledning har skrevet, at der bør være forbud mod jagt og i fiskeri i 10 % af naturen i EU. Vi har selvfølgelig også arbejdet meget hårdt for at argumentere imod forslaget. Vi har været i kontakt med en række politikere, ministre og har også gennem vores paraplyorganisation European Anglers Alliance skabt opmærksomhed om vores synspunkter i EU. Både Danmarks Sportsfiskerforbund og EAA bakker op om, at der er behov for særligt beskyttede naturområder i EU – både til havs og til lands – hvor eksempelvis minedrift, erhvervsfiskeri og skovdrift bør begrænses eller helt forbydes.
Men et generelt forbud mod lystfiskeri i disse områder vil være et unødvendigt indgreb, der ikke vil gavne arbejdet for en rigere natur i Europa. Vi har sammen med EAA henvendt os til EU-Kommissionen for at gøre opmærksom på, at et velreguleret lystfiskeri ikke truer fiskebestandene eller forhindrer målopfyldelse i Natura 2000-områder. Et veldokumenteret eksempel på det er netop laksefiskeriet i Danmark, hvor laksen som det eneste land i verden er i markant fremgang. Derfor er det meningsløst med et generelt forbud, der snarere vil kunne medvirke til at fjerne lystfiskernes engagement i at beskytte og ophjælpe sårbare fiskebestande.
Meget tyder på, at de danske politikere – både i Folketinget og Europa Parlamentet – bakker vores holdning op. En lang række politikere – herunder minister Lea Wermelin – har offentligt udtalt, at hun ikke ønsker at forbyde lystfiskeriet i de strengt beskyttede områder i ferskvand. Processen fortsætter i 2021, og vi følger selvfølgelig sagen nøje.
I 1913 blev en forening af landmænd dannet ved Skjern å, hvor formålsparagraffen blev: At forebygge det ulovlige fiskeri. Navnet blev Borris Fiskeriforening og har siden været rammen, om noget af det bedste fiskevand ved Skjern å. 
Her finder man legendariske stykker som Dinesens høl, Gjalbæk bro og Landevejssvinget. I alt er der 23 km fiskevand fordelt i Skjern å og Vorgod å. Formanden for denne arbejdsomme og inspirerende forening hedder Ole Nyholm Knudsen, og ham har jeg været så heldig at få en snak med om deres måde, at give den Atlantiske vildlaks gode rammer, så bestanden kan vokse sig endnu større.
Ole Nyholm Knudsen er en yderst behagelig mand, og man mærker tydeligt den inspirerende tilgang han har til tingene omkring, at gøre de 23 km fiskevand så attraktivt som det er muligt. Men også i et tempo der skal komme naturligt, og ikke den store forkromet udgave til at starte med. Heller starte i det små og byg på som det kommer.
Der er virkelig sket meget med Borris fiskeriforening indenfor de sidste 10 år, hvor der er blevet gjort rigtig meget for at gøre forholdene endnu bedre for den Atlantiske Vildlaks. 
Utrolig mange steder på deres fiskevand er der blevet nedsænket store sten, som laksen kan bruge som hvile plads. Men også gydegrus er der blevet udlagt, og skabt flotte gydebanke til laksen, senest det helt store flotte projekt ved Vorgod å – Ahler bro.
Her er det Ole Nyholm Knudsen der en den helt store ildsjæl, som i godt samarbejde med Naturstyrelsen, Skjern å sammenslutningen, DCV og kommunen får disse fantastiske projekter gennemført på deres fiskevand. Projekterne finansieres primært af Borris Fiskeriforening men også Skjern Å sammenslutnings gruspulje og Naturstyrelsen bidrager til projekterne, og det er yderst prisværdigt.
Tænk sig hvor er det bare inspirerende og helt unikt, at et så stærkt sammenhold man har her af lodsejer, kan skabe så meget godt for Skjern å laksen.
I Ole´s politiske liv var det også ham der bar laksens hus ind i byrådet, og man må sige at det var lige det man manglede ved Skjern å. 
Et mødested for alle de som fisker ved åen, og som man kender fra sine lakseturer til udlandet. Det har en kæmpe betydning Laksens hus, for formidling af reglerne ved åen, men også et sted man kan få tips og møde andre flinke laksefisker.
Laksefiskerne har man selvfølgelig også fokus på, at give de bedste rammer på Borris fiskeriforenings fiskevand, og det mærke jeg tydeligt i snakken med Ole. Han brænder for dette også ved at han er meget åben for nye tiltag, der kan gøre det til en oplevelse som laksefisker. Selv synes jeg det virkelig er fedt at møde de mange bord/bænke sæt langs deres fiskevand, og da man lavede Sønderby spang. Shelters som også er blevet et kæmpe hit, er med til at give nogle unikke oplevelser.
Af nye projekter kunne Ole fortælle at han havde 300 kubikmeter grus liggende, som med tiden gerne skulle ud og gøre godt i åen.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Afiskeri.dk´s lokalreporter gør et kæmpe arbejde hvert år, for at du som læser her på hjemmesiden, kan læse en masse flotte artikler fra deres å. De har også fingeren på pulsen, om hvad der sker i deres forening. For mange af dem sidder eller har siddet i bestyrelse eller udvalg. Derfor var det også meget nærliggende, at de kunne bidrage til denne artikel, så du kan få et godt indblik i hver enkelt forenings store arbejde, for at gøre netop deres fiskevand lækkert for deres Atlantiske Vildlakse stamme.
Jens Christian Lund Vidå:
Vandpleje
Sportsfiskerforeningen Vidå har et meget velfungerende vandplejeudvalg, som i en lang årrække har udsat fisk (havørreder) af egen avl. Moderfiskene bliver i november måned fanget ved elfiskeri og transporteret til Hellevad Mølle dambrug, hvor æggene klækkes og yngelen senere udsat i vandløbene. Aktuelt er d. 27/4 ved Højer sluse udsat 57.000 stk smolt og 8.-9. maj et stort antal 1-års fisk længere oppe i vandløbene. Disse fisk udsættes fra både, der drifter ned ad åløbene, mens fiskene efterhånden sættes ud med god hjælp af foreningens medlemmer.
Sportsfiskerforeningen Vidå er også kommet med i laksehandlingsplanen, og hvert år udsættes et stort antal laksesmolt i åløbene. Disse udsætninger har betydet, at Vidåsystemet i løbet af relativt få år har fået en ganske fin bestand af laks, som beskyttes/reguleres ved, at hver lystfisker kun må hjemtage én laks pr år. Laksene er desuden beskyttet af en kvoteordning, og når den tildelte kvote er opfisket, må der ikke hjemtages flere laks det pågældende år.
For at forbedre gydeforholdene i åløbene er der over en lang årrække udlagt tusinder af tons gydegrus i Vidåsystemets øvre grene. Dette arbejde pågår stadig med god hjælp fra maskiner og frivillig arbejdskraft fra foreningens medlemmer.
Skarven og sælen
Både skarver og sæler er hårde predatorer i Vidå systemet. Uden for Vidåslusen i Vadehavet er der adskillige sælbanker, og der er ingen tvivl om, at de mange sæler tolder kraftigt på bestanden af fisk, deriblandt også laksefisk. Når slusen er lukket, er der mange gange uden for portene iagttaget sæler, der jagter fisk/opgangsfisk, der ”forvirrede” forsøger at komme op i åen. I de senere år er der i takt med sælernes fremgang af og til set sæler langt oppe i Vidåen ved Tønder.
De store bestande af skarver er især i hårde vintre en stor belastning for fiskene i åløbene. Lodsejere og fritidsfolk har om vinteren adskillige gange set flokke af jagende skarver langt oppe i vandløbene. Dette går hårdt ud over fiskebestandene. Eksempelvis havde enkelte grene af Vidå systemet (Arnå, Slogså og Uge bæk) for en del år siden en meget fin bestand af stalling. Et par hårde vintre betød, at skarver reducerede bestanden til næsten nul. I dag er bestanden dog i fremgang igen, hvilket måske hænger sammen med de forholdsvis milde vintre, hvor skarverne mest holder sig til havs.
Skarver i vandløbene tager selvfølgelig også deres part af ørreder og laks. Mange af de fisk, som lystfiskerne sætter ud i form af 1-års fisk og smolt, ender i maven på en skarv.
Fra lystfiskerside ser vi meget gerne, at bestandene af skarv (og sæler) reguleres i form af en jagttid. Sportsfiskerforeningen Vidå har søgt og fået en bortskydningstilladelse af skarv, som gælder alle lodsejere ved åløbene. Hvert år bortskydes en del skarver, men i det store billede forslår det ikke meget. Vidåen er i øvrigt for nylig kommet med i et stallingprojekt, hvor der patruljeres i de øvre dele af vandløbene og bortskydes skarv. Forhåbentlig vil dette medvirke til en positiv udvikling i stallingbestandene.
Fiskeribetjente
Sportsfiskerforeningen Vidå har fra foreningens start i 1928 haft et antal fiskeribetjente, som kontrollerer fisketilladelser og endegrej mm. Disse fiskeriopsynsmænd er foreningsmedlemmer, som i dag har gennemgået et kortere skriftligt kursus og derefter godkendes af fiskeridirektoratet.
I det seneste år, hvor interessen for oplevelser i naturen er steget på grund af Corona, er antallet af lystfiskere også steget ved åløbene. Foreningen har på hjemmesiden et opslag om nye/flere fiskeriopsynsmænd, men i vore dages fortravlede verden er det ofte svært at skaffe nye folk. Der opstår dog sjældent problemer ved vandløbene, og de fleste fiskere ved Vidåsystemet er kendte medlemmer. Yderligere er fisketrykket ikke stort i forhold til flere andre vestvendte vandløb.
Vejledning af folk ved åen
Med indførelsen af de skærpede lakseregler (kvoter, modhageløse kroge mm) kunne man måske forvente flere problemer/overtrædelser ved åløbene. Dette har dog ikke været tilfældet ved Vidåsystemet, hvor lystfiskerne i det store og hele har deres ting i orden. Foreningens medlemmer volder ingen problemer, og man må formode, at dagkortkøbere inden et besøg checker foreningens hjemmeside vedr. laksekvoter, fiskeregler, endegrej mm.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Jens Lygum – Kongeåen/Sneum og Holdsted Å
Vandpleje:
I Sydvestjydsk Sportsfisker Forening som er næsten 100 år gammel har vi altid eller næsten altid haft en vandpleje afdeling tilknyttet, de første mange år var det fortrinsvis anlægning af broer og spange over grøfter og små tilløb til de åer vi havde som fiskevand.
For omkring 50 år siden begyndte vi så småt med at lave direkte vandløbsrestaurering og ikke mindst begyndte vi på at ophjælpe bestandene af havørred/bækørred og stallinger. Vi i SSF havde nogle super entusiastiske vandpleje medlemmer som selv fik fremstillet et klækkeskab som kunne forvandle æg og sæd fra el-fiskefanget havørreder til yngel, for derefter at blive sat ud i de små bække til vores vandløb. Senere blev det til et noget større format hvor vi el-fiskede/ indfangede moderfisk som blev sat i en dam på et dambrug for senere når fiskene var ”modne” at blive strøget for æg og sæd. I et par måneder blev æggene passet og plejet til de blev til yngel. Nogle af de små yngel blev udsat i de små bække, andre blev gående i store kar til de var ½ års fisk og andre igen til de var 1 år gamle inden de blev sat ud i åerne.
For 10 år siden besluttede vi i SSF og i samarbejde med DTU Aqua, EU, Stat, kommuner og ikke mindst lodsejerne at stoppe denne form for fiskepleje og i stedet bruge alt energi og penge på vandpleje i form af nedlægning af spærringer og udlægning af gydegrus.
Denne form for vandpleje er også vejen frem for genindførslen at den Atlantiske Vildlaks så det har bare gjort arbejdet mere vidtgående men samme tid også nemmere, nu er der tilført store økonomiske midler fra Stat og Kommuner for at kunne i mål med de fastsatte vandplaner og målsætninger for laksen.
I samarbejde med de kommuner vores fiskevand går igennem har vi lavet mange og store planer for kommende projekter i vandløbene.
Skarven og sælen:
Som alle andre vandløb er vi plaget at alt for store bestande af skarv og sæl. De to arter står for hver deres store indhug af de vilde bestande af laks, havørred, stalling, snæbel og bækørred. Skarven holder i de kolde og lystfisker fri måneder til i vandløbene hvor de tager for sig af ungfisk.
En skarv der dagligt kan spise 500 gram fisk, tager en stor andel når ungfiskene måske kun vejer 20-50 gram og der er en bestand på flere hundrede skarv.
Sælen som der er en kæmpe bestand af i Vadehavet gør et stort indhug i bestanden af havørred og laks som enten er på vej ud fra åerne eller på ind. På Premiere-dagen den 16 april i år 2021 så jeg selv fem laks på mellem 5 og 10 kg., samtlige fem laks havde skader fra sæl. Denne melding kunne jeg også modtage fra dagene efter og også fra vores naboforeninger i Varde Å og Ribe Å.
Er der blevet tilknyttet flere fiskebestjente i Corona tiden, hvor der er kommet mange nye lystfisker.:
Vi i SSF har ikke fået flere opsyns folk tilknyttet foreningen de sidste par år, generelt har vores medlemmer og døgnkortløsere et godt kendskab til reglerne når de fisker efter laks, selvfølgelig er der nogen der skal have en lille påtale eller hjælp til forstå reglerne.
Udsætning:
I samarbejde med DTU Aqua og Dansk Center for Vildlaks udsætter vi hvert år 30.000 ½ års laks i Konge Å Systemet og 35.000 ½ års laks i Sneum Å Systemet.
Hvordan går det med at vejlede folk ved din å.:
Som årene går bliver implementeringen af de regler der er lavet for at fiskeri efter laks overhovedet er muligt, kommet ud til de fleste og de bliver efterfulgt af de fleste.
Der er selvfølgelig altid nye laksefiskere der skal have lidt guidning i regel-skoven og så er der nogle få som ikke har lyst til at efterleve reglerne og syntes at alt fiskeri er svært med alle de regler.
Vi vil gerne hjælpe alle men nogen gange kæmper selv opsynsfolk forgæves.
Knæk og bræk til alle ikke mindst til Den Atlantiske Vildlaks – Jens Lygum
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Torben Hansen – Brede Å
Udsætninger og el fiskeri efter moderfisk havde vi gjort i over 30 år og det havde ikke givet flere fisk at fiske på. Så derfor skulle vi gøre noget andet. Der blev i 2008 og 2010 af kommunen (Tønder) gennemført 2 større projekter med udlægning af gydegrus, og vi kunne se disse projekter virkede med større bestande af naturligt produceret yngel. Derfor var valget heller ikke så svært, om dog nogen var betænkelige. Vores strategi er at udføre 1-2 projekter med gydegrus årligt og holde 1-2 møder med kommunen om emnet årligt. På den måde har vi fået opbygget en rigtig god relation til kommunen, vi trækker i samme retning og har indflydelse på de projekter og ting der sker i og omkring åen. Ud over vores egne projekter, er en del af tilløbene til Brede Å omfattet af statens vandområdeplaner, med indsats. 
Dvs. der skal udlægges gydegrus i mange af disse frem til 2021. Det er projekter af en helt anden dimension end de småprojekter vi som sportsfiskere kan gennemføre.
Sælen gør vi ikke noget ved. Vi har sjældent sæl i systemet, men de er naturligvis i stort tal ude i Vadehavet.
I 2020 blev den sidste ørred sat ud og vi forventer fremover at ørredbestanden skal og kan klare sig selv. Der holdes fortsat fokus på at restaurere vandløb og lave gydegrusprojekter, så betanden kan øges.Vi har nogen meget venlige fiskeri kontrollører, som er gode til at guide og vejlede folk ved åen i forhold til regler mv. Vi har en kultur i foreningen, som er åben og vi hjælper gerne nye medlemmer eller dagkortkøbere med tips og tricks til fiskeriet i åen.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Per Hansen – Varde Å
Vandpleje:
I 2020 påbegyndte man et stort genopretningsprojekt af de nederste 12 km af Holme å, som er en del af Varde å systemet. Det er blevet dækket utrolig flot på Afiskeri.dk lige fra begyndelsen, og vi er med helt til slut. Varde kommune har i samarbejde med Norlys, Aage V. Jensen Naturfond og Den Danske Naturfond gjort det muligt, at få dette projekt påbegyndt og man forventer på nuværende tidspunkt, at være færdig med det ultimo 2021.
I tilløbet Grindsted å sker der også noget i 2021, for det er lykkes at skabe fri passage til 50 km vandløb, så fisk og herunder laksen kan komme forbi Utoft Damborg.
Det har også gjort at kvoten for 2021 er den samme som i 2019/2020 på i alt 265 laks.
Her kan du se hvor der er udlagt gydegrus: https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?hl=da&mid=1bJ_44c2G9YwvLZXWQf9sb3Dj23A&ll=55.65039936496659%2C8.613224949999978&z=11
Fiskrikontrollører:
Der er ikke blevet tilknyttet flere kontrollører i Corona tiden.
Vejledning ved åen:
Når du fisker på de dele af Varde Å-systemet, hvor VSF har lejet fiskeretten, kan du støde på foreningens 6 opsynsmænd og 6 opsynsmænd ass., der har til opgave at kontrollere, at du har indløst gyldigt fisketegn og fiskekort. Opsynsmændene har desuden til opgave at kontrollere, at det grej/den agn du fisker med, overholder gældende lovgivning.
Opsynsmændene er ikke ude på at irritere eller forstyrre dig – men vi har alle en interesse i, at alle overholder gældende love og regler. Så tag godt imod opsynsmændene, hvis du møder dem på din vej.
Udsætning:
I 2019 gik der ikke mindre end 2934 fuldvoksne op i Varde å systemet, det var et fald i forhold til 2016, hvor man sidst lavede bestandsanalyse. Størstedelen af laksene der går op i Varde å er ikke fra den vilde laksebestand. Disse kommer fra udsætning af ½ års og 1 års laks.
Man har et klart mål om at laksen skal være selvproducerende og ikke hjælpes ved udsætning, men det tager også tid i Varde å med at skabe faunapassage samt gyde og opvækst områder. Men som du kan læse tidligere i denne artikel er man i fuld gang.
Der udsættes i Varde Å System i 2021 70.000 stk. fedtfinneklippede ½ års laks i oktober måned.
Skarv og sæl:
Skarven har også været en ivrig fisker Varde å, så der sagtens kunne have været en større opgang, og sælen æder sig også tyk ved vadehavet om det er laks der skulle ha været oppe i åen, ved man ikke med sikkerhed. Men mon ikke det er tilfældet. Der er i 2021 set en sæl langt oppe i systemet.
Skarven bliver reguleret også ved Varde å, med de tilladelser man får til dette. Så må vi håbe mængden der bliver reguleret giver en effekt, så bestanden af laks kan vokse sig stor.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Allan Aarø Bjerre Jensen – Storåen
Vandpleje:
Styres gennem Sammenslutningen ved Storåen, og som har følgende visioner:
Det er foreningens vision at:
Vi arbejder intenst på at oprette gydepladser så fiskebestanden i Storå og dens vandsystemer bliver selvreproducerende. Storå bliver fri for spærringer fra udspring til udløb i havet. Vi er innovative og handler, og tror på at:
“Når der løftes i flok – løftes højest”
Herfra godkendes projekterne og der doneres penge bl.a. fra grus pleje midler mm. Til tider foretages vandpleje projekter i samarbejde med Holstebro kommune eller andre. 
Projekterne udføres primært af frivillige der samlet kalder sig stenbiderne. Desuden har vi gruppen kratluskerne, der har stået for vedligeholdelse af p-pladser mv. samt fjernelse af træer, buske mv. der forstyrrer det frie fiskeri.
Skarven og sælen
Sælen er en sjældenhed i Storå men skarv er der rigelig af. John Balleby står for indhentelse af reguleringstilladelser samt organisering af frivillige jægere, der står for bortskydningen.
Udsætning
Sidste udsætning i storåen var med to års fisk i 2017. Åen er nu selvproducerende.
Hvordan går det med at vejlede folk ved din å.
Vi har Danmarks største juniorafdelingen, som er med til at skole de unge og vejlede dem i fiskeriet. I forhold til seniorer, så er kommerciel guidning ikke tilladt. Alle der måtte ønske hjælp til åen, kan derfor henvende sig til foreningen, hvor i gennem de så får den fornødne hjælp.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Claus Skeldal og Michael Olsen – Skjern Å
Der er skrevet rigtig meget om Skjern å på Afiskeri.dk igennem årene, og når undertegnet og Claus Skeldal (Lokalreporter ved Skjern å for Afiskeri.dk), snakker om udviklingen ved Skjern å, så er vi 100 % enig om at vi skal sende en stor tak til DCV. For uden dem var der ikke en Atlantisk Vildlaks i Skjern å, så let kan det faktisk siges.
El fiskeri hvert år er en vigtig faktor som sker i november måned, hvor man el fisker efter laks i Vorgod, Omme å og hovedløbet. Det vil sige helt fra Sdr. Felding og ud til Ådalens fiskevand.
Man gør utrolig meget ved Skjern å for at hjælpe den Atlantiske Vildlaks, jeg vil faktisk sige åen er et forbillede for hvordan man med rigtig mange gode tiltag, kan sikre denne unikke lakses overlevelse.
Man er ikke i mål endnu, der er fortsæt spærringer og andet der kan arbejdes med, men når man ser på de mange ting der er sket ved Skjern å indenfor bare de sidste 10 år, så synes jeg godt vi kan være stolte over resultatet. Takket være en masse frivilligt arbejde, Foreninger, kommuner og naturstyrelsen der i samarbejde gør en masse. Så tegner det bestemt godt for fremtiden.
Skarven og Sælen:
Man har siden de hårde vintre vi havde for godt 10 år siden, oplevet et stigende antal skarv der går på rov i Skjern å systemet. Undersøgelser i både 2016 og 2017 viste begge at Skarven tager 40-50 % af de udtrækkende laksesmolt.
I Skjern å sammenslutningen er Per K Pedersen fra Zpey tovholder på reguleringen af Skarven og han har bidraget med dette:
En de helt store udfordringer som vi har I forhold til vores laks, havørreder og stallinger I Skjernå systemet er skarven. Når åen er åben for fiskeri bliver skarven forstyrret og vi oplever ikke de store problemer. Men ligeså snart fiskesæsonen er slut kommer de desværre I et stort antal til “spisekammeret”
I SÅS har vi reguleringsret til hele Skjern å systemet uden for fiskesæsonen. Jeg er ansvarlig for at uddele tilladelser til lodsejere og private til dette og I den forgangne sæson har der virkeligt været mange skarv I systemet. Efter fjorden frøs til kom de I massivt antal.
Når sæsonen slutter I år er det meningen at vi arrangerer infomøder omkring hvordan vi bedst mulig kan “bemande” åen for at forstyrre skarven mest muligt og vi påtænker også alternative løsninger såsom aktive “fugleskræmsler” som vi håber også kan hjælpe med opgaven.
Jeg har oplevet en massiv vilje lyst og vilje til at hjælpe med denne opgave og det er vi taknemmelige for I SÅS.
V.h. Per K – Zpey
Vandpleje og etablering af gydebanker er blevet beskrevet tidligere i denne artikel om Skjern å.
Lad os håbe man får held til endnu mere godt ved Skjern å, så bestanden kan øges i et naturligt tempo, så man en dag kan sige , nu kan Skjern å laksen klare sig selv uden menneskelig hjælp.
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
Henrik G – Gudenåen
Man kan jo sige at alt det gode man gør ved de vest vendte åer i Danmark, har sin modsætning i den måde Gudenåen forvaltes på. Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage i tiden, for da skete der noget som fik stor betydning for gudenålaksen.
3 år efter man byggede Tangeværket uddød den oprindelige laksestamme i Gudenåen det vil sige i 1924, da Værket blev opført i 1921. Nu kunne laksen ikke komme op og gyde på de gode pladser ovenfor værket og længere oppe i systemet, hvor der også var vigtige gydepladser.
Man har forsøgt udsætning fra udenlandske elve, men i 2012 besluttede man udelukkende kun, at have udsætning fra Storå laksestammen.
Når man fisker på Langå sportsfiskerforenings fiskevand kan man se hvor meget denne forening, gør for at gøre forholdene gode for de fisker der går ved åen. Ligeledes skinner bestyrelsen flotte arbejde tydeligt igennem, man er aktiv på alle fronter.
Derfor fortjener Gudenåen også at løbe sin naturlige rute igennem den smukke natur man møder, inden mennesket ødelagde den med at bygge Tangeværket. Lad nu for pokker det være fortid, og ligge åen tilbage i sit gamle leje, som da man gav Skjern å sit frie løb.
Men om det sker i min levetid, det er jeg meget usikker på. Men sker det ikke nu hvor debatten er i fuld gang, og en Ministeren igen igen skal beslutte sig. Så tror jeg der går rigtig mange år før det sker, hvis det overhovedet bliver aktuelt igen.
Men hvor der er vilje er der vej.
KONKLUSION :
Som du nu har kunnet læse i denne artikel, gør Danmark utrolig meget for den Danske Atlantiske Vildlaks. Jeg er dybt imponeret over alle de mennesker der ligger så mange kræfter i dette arbejde, og I har alle min dybeste respekt og sympati.
Jeg vil gerne takke Søren Larsen DCV, Kaare Manniche DSF, Ole Nyholm Knudsen Borris Fiskeriforening, Jens Chr. Lund – Vidå, Jens Lygum – Kongeåen/Sneum å , Torben Hansen – Brede å, Allan Aarø Bjerre Jensen – Storåen, Claus Skeldal – Skjern å, Henrik Györkös, Per K. Pedersen Zpey. Helt igennem fantastisk med alle jeres flotte velskrevet bidrag til denne artikel.
Vi ses ved de danske lakseåer – knæk og bræk – Michael Olsen – Chefredaktør på Afiskeri.dk
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
HVAD GØR DANMARK FOR DEN ATLANTISKE VILDLAKS
