Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

245

Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

I 2003 foretog man en kortlægning af hvordan laksen vandrede over haugefossen. Det blev udført via videoovervågning i perioden juni til oktober.

Flere undersøgelser der var foretaget hidtil havde vist, at laksen blev forsinket eller hindret i at opvandre Laudal til Mannflåvann. Videoundersøgelser i 2002 af vandrings adfærden hos laks og havørred ved Laudal (Lamberg 2003) , viste at man fik en formodning om , at forholdene længere nede i elven førte til ujævn opgang af laks i elven.

Man havde en hypotese om at specielt to fosser, som potentielt var hindring for laksen i elven længere nedenfor Øyslebø. Disse var Haugefossen og Nødingfossen. Med baggrund i dette blev det d.8 maj 2003 besluttet at starte videoovervågning ved den mest egnede lokalitet som var Haugefossen.

Ved hjælp af undervandskameraer med belysning, og et time lapse videooptagersystem blev vandringsruten i Haugefossen overvåget fra d.19.6 til d.16.10.

Undersøgelsen viste at laks og havørred vandrer i den lyse del af døgnet, og at fiskevandringen stopper op under høj vandføring i Haugefossen.

Hvilken metode brugte man så til at kortlægge denne undersøgelse, for der skal nået godt udstyr til for, at kunne holde til de forhold der er i Haugefossen. Et Watec 902 H kamera med vidvinkelobjektiv på 3.8 mm, som dækker en bildvinkel under vand på ca. 70 grader horisontalt blev opsat 4 steder. Ved hjælp af diodelys med tre hvide lysdioder, som har en belysningsvinkel på ca. 30 grader horisontalt, betyd dette at kamerabilledet ikke var fuldstændig oplyst om natten, men at fisk som svømmede igennem lyskeglen alligevel blev registreret. Optagehastighed var 120 timer på en 3 timers s-vhs kassette som udgør ca 1.2 billeder pr.sekund.

To af kameraerne nr.1 og nr.2 blev plasseret nedenfor fossen, hvor fisk stopper op før se går igennem fosse stykket. Kamera 3 blev placeret på vestsiden af elven, på et punkt hvor fisken er kommet igennem den første del af stykket ved fossen, og har enkelte vandringsveje videre. Kamera 4 blev placeret ovenfor kamera 3 på et punkt hvor fisken er kommet igennem foss området og kan svømme videre op i elven. Så nr.1 og 2 skulle registrerer fisk som ventede på, at vandre igennem foss området, og nr.3 og 4 skulle registrerer fisk som vandrede.

Vandføringsdata til undersøgelsen brugte man målestationen ved Kjølmo ca. 2 km nedenfor Haugefossen, hvor vandføringen logges hver time. Fiskes adfærd påvirkes utrolig meget af ændringer i vandføring, derfor er den et vigtig redskab for laksefiskerne ved elven. Vandføringen ved kjølmo er forsinket mellem 1,5 til 2 timer i forhold til Haugefossen. Dette måtte man selvfølgelig indregne i undersøgelsen, for at kunne få den mest præcise viden om laksens adfærd ved fossen.

Billeder blev undersøgt kontinuerligt i perioden 19.6 til 30.6. Det viste sig at laksen som passeret kamera 3, ofte blev stående i billedet eller vandrede lidt frem og tilbage. Det medførte at det var meget arbejdes krævende, at skille hvilke individer som vandrede, og til hvilket tidspunkt. Derfor ændrede man analyse metode til optælling af fisk i billedet af et minut i perioder hvert tiende minut. I kamera 1 og 2 blev der gjort optælling af alle fisk i billedet i et minutters perioder hver hele klokketime i hele perioden fra d.19.6 til 4.8.

Vandtemperaturen indgik den måling man foretog ved bjelland hver time, da denne var ens ved begge lokaliteter.

Man havde desværre nogle problemer med kameraerne i forhold til vandføringen, for når Haugefossen gik under 29 m3/s stod kamera 1,2 ,3og 4 ikke under vandet, det skete heldigvis kun mellem 1-5 timer i juli. Kamera 1 blev ødelagt d.25.7 kl.16 under vandføring på ca 100 m3/s og blev ikke genetableret. Kamera 2 stoppede med at virke med lav vandføring i perioden 17.8 til 7.9, og blev herefter ikke sat i drift igen. Kamera 3 og 4 virker i hele perioden.

Middel vandføringen var i undersøgelse perioden på 51,2 m3/s og vandtemperaturen varierende fra 9,5 til 23.8 grader.

Der blev registreret flest fisk i kamera 2 og 3 i perioden fra 19.6 til 4.8. Ved kamera 3 og 4 stoppede fiskene ikke op som i kamera 1 og 2, men passeret igennem billedet. Specielt kamera 4 var opholdstiden kun på 1-3 sekunder. I kamera 3 blev fiskene stående længere end i kamera 4, men sjældent længere end 10 minutter. Der blv gjort observationer af enkelte fisk som havde kendetegn, som først blev set i kamera 3, for dernæst og blive set i kamera 4.

Som sagt var der højest aktivitet i de lyde timer af døgnet i alle 4 kameraer.

  • Kamera 1 registret 195 fisk på 36 døgn som giver 5,4 pr.døgn.
  • Kamera 2 registret 3068 fisk på 46 døgn som giver 66,7 pr.døgn
  • Kamera 3 registreret  4558 fisk på 46 døgn som giver 99,1 pr.døgn
  • Kamera 4 registreret 97 fisk på 46 døgn som giver 2.1 pr.døgn.

I perioden 19.6 til 30.6 blev alle opvandrende fisk registret og her var der 478 fisk op fossen, og af dem var 86,4 % laks og 13.6 % ørred. Der vandrede 45.9 fisk op pr.dag i den periode. Når der var høj vandføring i denne periode kom der færrer fisk forbi ved kamera 3 , end ved middel vandføring. Mddel vandføring i Haugefossen er ca. 40 m3/s og lav vandføring er 12 m3/s.

Efter d.7.9 falde opvandringen dette år markant i forhold til juni og juli, og man registreret mellem 1-8 fisk pr.dag.

Når vandføringen var høj steg antallet af fisk helt naturligt ved kamera 2, og derfor var det ej heller den store overraskelse at man ved middel vandføring ved kamera 3 oplevede den største aktivitet i forhold til når der var høj vandføring. Når vandføringen var over 50m3/s steg antallet af fisk ved kamera 2, og det vil sige at da stod fiskene og ventede på at vandføringen skulle falde, derfor har det også altid undret mig, at man tillader fiskeri lige nedenfor fossen, det burde man helt klart efter min mening stoppe, når man nu har andre steder ved elven, som ikke må fiskes.

Tilsvarende stoppede opvandringen markant ved en vandføring på 55 m3/s, mens at man kunne se at allerede ved nedadgående fald i vandføringen, begyndte fiskene ved vandføring på 80 m3/s at rører på sig, og tilsvarende kom der aktivitet herefter ved kamera 3.

Når man så sammenholde totalfangst i 2003 med det estimat man anslog opvandrede på i alt 5250 stk gav dette en fangsteffektivitet på 35 %. Lad os ligge dvæle ved dette faktum, så viser det vel meget godt, at hvis man tror det er let at fange en laks ved Mandalselven, så må man tro om igen. Det kræver dygtighed og en stor portion held også.

Kamera 3  var placeret midt i den vigtigste vandringsrute for laks og havørred efter, at de havde passeret den vanskelige del af fossen. Et estimat af fangsteffektiviteten i Mandalselven ovenfor Haugefossen ved hjælp af det totale antal opvandrende fisk gennem kamera 3, og fangstregistreringer i Mandalselven ovenfor Haugefossen tyder på, at mesteparten af de fisk som vandret op i 2003, passerede forbi kamera 3.

Konklusion.

Undersøgelsen viste at laksen vandrede når det er lyst, og sjældent opholdte sig i mere end 10 minutter ved kamera 3. Når det blev mørkt stoppede fiskene op, og startede først med at vandre når det blev lyst dagen efter. Vandrings mønsteret over Haugefossen i 2003, ligner meget de observationer man har gjort sig i mange andre af Norges lakseelve. Derfor er det vist at laks og havørred er utrolig afhængig af lyset for, at kan forcere vandringshindringer.

Det største antal af vandrings fisk skete i juni og juli, for allerede i august af tog antal af opvandrende fisk , men man må også huske på i den sammenhæng at når fisk bliver kønsmoden begynder de også at vandre.

Laksen vandrer over Haugefossen når vandføringen er over ca. 80 m3/s, og undersøgelsen gav også svar på at der ikke længere ned ad elven var forhindringer når elven gik mellem 20-120m3/s. Så man måtte konkludere at Haugefossen er en stor hindring for laksen og havørred, når den går mere end middelvandføringen.

Hvorfor så bringe og skrive om en rapport der er fra 2003, når vi nu skriver 2016. Jo for det første giver rapporten nogle informationer man kan bruge til sit fiskeri, og viden man måske ikke viste nået om for nogle laksefisker, der først er begyndt at fiske ved elven i nyere tid.

Man har bekræftet over for mig, at disse oplysninger man fat ud af, også er sådan som billedet ser ud i dag 13 år efter. Derfor er den yderst spændende at dykke ned i, og hente de oplysninger frem så man er bekendt med disse forhold.

Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

 

Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

Kortlægning af opvandrende laks i Haugefossen ved Mandalselven.

Tidligere artikelFyggi – Kystflue – Afiskeri.dk
Næste artikelMuseet på Fiskergården ved Simested å