Legenden ved Vidå – Hans Odefey
I politikkens håndbog “Jeg er lystfisker”, 4 udgave 1962 kan man i forordet læse følgende: ” Det er ikke mange år siden, lystfiskeriet nærmest regnedes for en mild form for sindsforvirring, der blandt voksne kun udøvedes af dagdrivere eller af mærkelige originaler”. Overføres disse ord til Sportsfiskerforeningen Vidå, så må man nok erkende, at der til en vis grad er noget om snakken. Kendetegnende er det i hvert fald, at foreningen i årenes løb har haft en del originale – og karismatiske – typer blandt medlemmerne. Den ældre generation kan sikkert nikke genkende til navne som Peter Linnet, Skomager Atzen, købmand Brodersen (æ lille købmand) og ikke mindst Hans Odefey.
Alle er de for længst gået til de evige fiskemarker, men mindet om dem lever stadig. De havde deres storhedstid i tresserne og halvfjerdserne, og karakteristisk for dem alle var, at de fangede mange og ofte store fisk. De tre førstnævnte koncentrerede deres fiskeri om møllekulen ved Bachmanns vandmølle. Grejet var enkelt: En mesta stang, et BMW – hjul monteret med kraftig line, prop og orm.
Ikke så få havørreder er trukket op af møllekulen med denne udrustning. Fiskeriet var som regel en tålmodighedsprøve. Før en ørred gik til biddet, var der ofte gået rundt og rundt i møllekulens malende strømhvirvler.
Hans Odefey var en anden natur. Lidt af en enspænder og ofte svær at komme ind på livet af. Han var møbelpolstrer af profession med værksted beliggende i Skibbrogade. Odefey var passioneret spinnefisker og en slags foregangsmand på dette felt. Hans udrustning var en let spinnestang, et Cardinalhjul med 0,30 mm. line samt ABU – reflex og Mepps – spinnere. Han fiskede altid på det samme stykke, nemlig Vidåen fra Bachmanns vandmølle til sammenløbet med Grønåen syd for Tønder. meget ofte opholdt han sig ved svinget umiddelbart før sammenløbet, og dette sving omtales den dag som “Odefey hjørne”.
Odefey fangede mange fisk, og han kendte sit fiskestræk som få. Til at begynde med gik han oftest efter gedder og sandart, men i løbet af tresserne blev havørredfiskeriet gradvist bedre, og Odefey blev efterhånden nærmest perfektionist i dette fiskeri. Han fiskede meget – og på de rigtige tidspunkter, nemlig morgen og aften. Hanbrugte sin cykel som transportmiddel, og bagpå havde han monteret to cykeltasker, en til fiskegrejet og en til fiskene! De fleste lystfiskere gik dengang stille med dørene, når de havde fanget en god fisk, og Odefey var ingen undtagelse i den henseende. Før hjemturen blev fangsten proppet ned i cykeltasken, så ingen umiddelbart kunne se, at han havde fanget noget.
Vidå´s nuværnede kasserer, Helmuth Thimsen, er en af de få, der i ungdomstiden lærte Odefey nærmere at kende. Helmuth beretter følgende: Jeg var dengang i lære som isenkræmmer hos M.C.Christiansen i Tønder. jeg fiskede ofte på det samme stræk som Odefey, og vi faldt af og til i snak om fiskeriet. På trods af aldersforskellen harmonerede vi fint sammen, og vi blev efterhånden fine venner. Jeg opdagede hurtigt, at Odefey var en meget dygtig lystfisker, der i sine velmagtsdage fangede 20-30 habørreder årligt. Samtidig var han en teknisk begavelse, som interesserede sig meget for det nyeste fiskegrej. I min læretid dukkede han ofte op hos M.C.Christiansen for at købe et nyt fiskehjul eller en ny fiskestang. I perioder fiskede han så meget, at han kunne slide et Cardinal-hjul op på få uger. Det var især tandhjulene og bøjlefjedrene, det gik ud over, men bagefter reparerede han selv hjulene- og fprærede dem ofte til mig og købte nyt. Engang kom han ind i butikken og viste mig et billede af en 4-delt spinnestang i et Jaguar-katalog. “Thimsen” , sagde han, “få den stang hjem i en fart”! hab havde opdaget, at den i adskilt tilstand akkurat kunne være i cykeltasken! Dermed kunne ingen se, at han skulle ud at fiske, når han kom trampende ud ad diget på sin jernhest.
Der går mange historier om Odefey. En dag havde han været ude ved sit hjørne og havde fanget et par gode havørreder. Fiskene blev – selvfølgelig – gemt i græsset for at ingen skulle tro, at der her var en god fiskeplads. Ved fiskeriets afslutning måtte Odefey desværre konstatere, at cykeltasken var for lille, men han fandt på råd. Resolut parterede han fiskene, hvorefter de uden problemer kunne være i tasken. Under hjemturen kunne forbipasserende lystfiskere så ved selvsyn konstatere, at fisketuren åbenbart havde været resultatløs.
Engang mødte han på hjemvejen en lokal lystfisker, som var ude for at prøve en ny 7-fods spinnestang. “Lad mig lige prøve et par kast” sagde Odefey. “Fanger jeg noget, får du selvfølgelig fisken”. Odefey vidste, at der det pågældende sted i åen var en god standplads, og efter ganske få kast krogede han en 7-punds havørred, der kort efter måtte bide i græsset. Fisken blev afleveret, og Odefey cyklede hjem. Et par timer senere kom den lokale lystfisker forbi Backmanns vandmølle, hvor der sad et par ormefiskere. Stolt fremviste han en 7-punds havørred, som han lige havde fanget ude på “æ stræk”!
I 1973 var jeg oppe ved Namsen og fiskede en uge på Berlingske tidendes stykke. Forinden havde jeg aftalt med Odefey, at jeg måtte låne hans fryser, hvis jeg fangede en laks eller to. 
Fiskeriet gik overmde godt, og da jeg kom hjem, havde jeg 7 store laks og et par havørreder med i bagagen. Det første jeg gjorde var at ringe til Odefey for at få fiskene anbragt i fryseren. “Det er ikke så godt” var svaret, “jeg har lige slagtet, og fryseren er fuld, men vent lige et par timer, så får jeg kødet anbagt hos familie og venner”. Da jeg ankom et par timer senere, kunne laksene uden problemer anbringes i fryseren. Først den følgende vinter fik jeg sandheden at vide. Mens jeg havde været i Norge, havde Odefey ikke ligget på den lade side. Han havde fanget så mange havørreder, at fryseren var fuld af fisk, da jeg kom hjem, og han var bange for, at jeg ikke kunne holde tæt, hvis jeg havde fået det at vide dengang.
Sans for humor havde Odefey også. Engang vi mødtes ved åen, var han udgået for tobak. “Stik mig lige en cigaret, Thimsen, så vil jeg vise dig, hvor der står en god havørred”.Da han havde fået ild i tobakken, pegede jan ud over åen. “kast derover så vil du få hug”. Som sagt så gjort. Jeg smed spinneren ud, og omgående var der hug, men efter et par rusk slap fisken sit tag. I andet kast var der hug igen. Fisken gik sidelæns, men det tænkte jeg ikke over. Efter nogle minutter kom den ind til bredden, og jeg opdagede, at det var en brasen, som jeg havde kroget i rygfinnen! “Mærk dig det, Thimsen” sagde Odefey, “hvis en havørred går sidelæns , så er det som regel en brasen”!
Hans Odefey døde i slutningen af halvfjerdserne. Et langt og begivenhedsrigt fiskerliv var slut. Tilbage er mindet om en stor lystfisker, en god læremester og en original personlighed. Hans evne til at fange fisk var legendarisk, og han fortjener til fulde, at hans navn lever videre i “Odefeys hjørne”
Ære være Hans Odefey minde.
Legenden ved Vidå – Hans Odefey
Legenden ved Vidå – Hans Odefey
