Mandalselven uge 32 -2021

    445

    Mandalselven uge 32 -2021

    Efter have haft to år med tur til Mandalselven i juni, for at se om der kunne blive fanget en af de store blank, som ankommer lige før sæsonen starter og de første uger af sæsonen. Var jeg i år tilbage i min faste måned, som er August hvor der er flest laks i elven. Da Mandalselven er en sen opgangselv, og det tegnede faktisk til at skulle blive en uge med godt fiskeri når vi fulgte vejr prognoserne i uge 31.

    Vi ankom sent fredag i uge 31, hvor Laksehytterne midt i Sone 3 var overnatnings sted inden vi kunne komme videre til vores booket destination. Skønt at være tilbage i disse fine hytter og med en pragtfuld udsigt ud mod Topøye kunne vi hilse glædeligt på elven.

    Weekenden gik med fint fiskeri i sone 3, og vi havde få kontakter uden det blev til mere. Heldigt var det at vi havde god plads om lørdagen, da mange skulle hjem og nye laksefisker var på vej herop.

    Mange af de gode hotspots var derfor til at kunne komme til at fiske, men hvad vi ikke viste var at det blev der lavet om på allerede fra søndag, og at det skulle tag til i løbet af ugen, var ikke godt for de der skulle fiske i sone 3. Jeg vil gerne slutte mig til dem der synes det er blevet for vildt, med alt for mange fisker i sone 3.

    Vi havde dog garderet os med at købe alle kort på Nodehylen i 5 dage, hvis det skulle vise sig, at fisketrykket blev for højt i sone 3. Plus 2 dage på Hauge B var også booket som en gardering, og det var virkelig godt vi havde gjort det. For Onsdag og Torsdag blev helt ekstrem, og der var ikke nogle af de bedste spots der var plads på, og her snakker vi altså om over en håndfuld af de bedste , så som Finså , kalvekleiv, Storeøye, Fuglestveit, Fløyderholmen og Usland.

    Oplevede selv at nå en tur ned over Kalvekleiv, og så blev den besat af en tysker der ikke mente andre skulle fiske på strækket, idet han på 40 min. rykket sig 20 m. Det eksempel er et at af mange vi oplevede, og det er trist man ikke fra Sone 3 har opgivet at gøre en kæmpe indsats mod, at få laksefisker informeret om hvordan man skal fiske, så ikke disse trælse situationer opstår. Samt at alle kan få glæde af fiskeriet, og have en reel mulighed for at fange en laks.

    Det man opnår ved den passive tilgang er, at folk tager til andre elve i Sørlandet hvor fisketrykket ikke er så ekstremt som ved Mandalselven, for det var jo også helt galt i 2020 i august måned.

    Fiskeriet var fornuftigt i weekenden uge 31, men blev gradvis dårligere og dårligere som ugen skred frem. Fluefiskerne havde ikke mange tilbud og elven virkede tom fredag aften i uge 32, hvor vi var tilbage i sone 3. Selv sikrer pladser som plejer at give os laks, var uden aktivitet. Forklaringen skal findes i en væsentlig faktor som var vandtemperaturen, som nogle dage nåede op over 19 grader, og så trykker laksen sig og bliver inaktiv.

    Ser man på hvad uge 32 gav af laks så blev det desværre den dårligste uge 32 i 5 år.

    Men sådan er laksefiskeri, og det skal må også huske på når man dyrker denne hobby.

    Jeg er spændt på hvad de sidste 2 uger af sæsonen i sone 2,3 og 4, og selvfølgelig ikke mindst hvad de sidste 15 dage i september giver af fangster i sone 4.

    Personligt tror jeg ikke man når det samme antal total fangst tal som i 2020, og det må vel giver stof til eftertanke omkring hvad årsagen til dette skyldes. En ting er i hvert fald sikkert det ser ud til man har fået styr på, hvordan smolten sikkert kommer forbi Laudal kraftværkets indtag, og jeg er sikker på den nye foranstaltning i år, giver et positivt resultat og vil sikrer flere laks i elven.

    Det der bliver yderst vigtig at følge ved dette års gydning, er om hylerne løber tør for vand når man sænker vandføring helt ned til 6 kubik. Når vi lige er ved hylerne som de kaldes i daglig tale, så er der sket kæmpe ændring på disse stykker delområderne i sone 4. En kæmpe skam at så mange gode standpladser nu er væk, efter at vandføringen blev sænket til fast at kører 12 kubik i laksesæsonen. Kun 25 % af Bjåhylen er nu fiskbar og det samme er Nodehylen. Steinhylene ser også ud til at være blevet ramt og laksehylene som i forvejen kun havde 50 m ud af 2 km, som var reel fiskbar, er noget mere tricky at vurdere, men set på fangster er den også blevet ramt.

    Herunder kan du se nogle dejlige friske laksefangster fra uge 32, for der kom da laks på land i en noget fattig uge. Stort tillykke til alle 4 med deres flotte fangster og til alle andre der fik laks på land i uge 32.

    Mandalselven - Michael Olsen
    Bernd Flakowski´s flotte laks på 2.4 kg fanget på flue i sone 3
    Mandalselven - Michael Olsen
    Thorben Wulff´s laks på 5.5 kg fanget på Fossefjellene syd Delsone i sone 2
    Mandalselven - Michael Olsen
    Steffen Lippold´s laks på 2.4 kg fanget i sone 3
    Mandalselven - Michael Olsen
    Super flot laks som min makker Rene Boye Jensen fik på land. 4.7 kg vejede den.

     

     

    Mandalselven uge 32 -2021

     

    Mandalselven uge 32 -2021

    Tidligere artikelGode forhold i sigte ved Mandalselven
    Næste artikelZULU HEKSEN – KYSTFLUE