Mandalselvens Historie part.1

145

Mandalselven er en af de største elve i sørlandet, og har et nedbørs felt på 1800 km2, samt en middel vandføring på 88m3/s ved udløbet i havet ved Mandal. Navnet Mandalselven kommer af ordet “Marna” som betyder den brussende. Mandalselven betyder med andre ord ” Den brussende elv”. Den har en lakseførende strækning på hele 48 km, og strækker sig fra havet og til Kavfossen.

Nedbørsfeltet har en udstrækning fra Nord til syd på 115 km og fra øst til vest på cirka 20 km. Den øvre del af feltet ligger syd for setedalsheiene i en højde på 600-800 meter over havet.

Mandalselven ligger i et maritimt og kontinentalt klima. Årsnedbøren varierer fra 1404 mm til 1660 mm, og det er en markent års variation i nedbør. Mange laksefisker har oplevet om sommeren og gå i skjorteærmer i høj solskin , for så lige pludselig og må have wadejakken på fordi et regnvejr er trukket ind over elven.

Mandalselven ligger i vest – agder fylke og går igennem kommunerne Mandal, Marnadal, Audnedal og Åseral. I disse kommuner bor der tilsammen cirka 22.200 indbygger, og Mandal er den kommune der er størst.

Der er mange laks i elven, og frem til 1900 tallet har man kunnet læse om rigtig godt fiskeri i elven. Officielle statistikker kommer første i 1876. I disse tider blev der fanget i gennemsnittet 20.000 kg årlig , hvor det et af årende var på 30.000 kg. I årene 1880 – 1900 gav den et så stort udbytte at den placerede sig i blandt de aller bedste norske lakseelve.

Mandalselvlaksen var i flere hundrede år en eftertragtet eksportvare. Præsten Peder Clausen mente i 1550 at der blev solgt rigtig mange af den årlige fangst som dengang lå på mellem 140-170.000 kg.

I 1600 tallet faldte den årlige fangst markent til kun og være på 50.000 kg, og tendensen var dengang at fisker tog den største andel af fangsterne ved elvudmundingen og langs kysten.

Fra 1900 og frem til 1911 lå fangsterne næsten hvert år over 8000 kg med det bedste år i 1905 på 14000 kg, herefter gik det stærkt ned ad bakke til at ligge på lidt over 2000 kg. Fra 1973 og frem til 1984 lå den helt nede under 500 kg årligt. Derfra begyndte det lige så stille og gå fremad og toppede i 1998 med lige lidt over 3000 kg.

Man har et mål ved elven om at Mandalselven skal give hvert år over 8000 kg, men det er svært altid og nå sine mål, men der er og bliver gjort rigtig mange gode tiltag for at give laksen og ørreden de bedste muligheder i elven. Men en af synderne tror jeg skal findes i at man i 1918 begyndte og bygge kræftværker ved elven. Laudal kræftværk som de fleste af os fisker idag kender meste til blev bygget i årene 1977-1981.

I 1991 tog man initiativ til Flerbruksplan Mandalsvassdraget, som blev et samarbejde med kommunerne, grundejer, lokale interresse organisationer og fylkesmanden. Et mål var at sikre opgangen de bedste muligheder fra Laudal og til Kavfossen, samt at smolt udvandringen forbi laudal kræftværk skulle ske så de kom forbi uskadet. Et kæmpe resultat man har opnået er kalkningen af Mandalselven og ikke mindst en øget mindste vandføring på strækket mellem Mannflåvann til Laudal, er imponerende flot.

Tidligere artikelDrift af Mandalselven
Næste artikelMandalselvens Historie part. 2