Mandalselvens Historie part. 2

149

Mandalselvens Historie part. 2

I 1998 etablerede man teleudstyr ved Mannflå, for at registrerer hvor mange laks der går op i sone 4. Vi så i sommer 2015 , hvordan det så ud med foto/kamera udstyr, og det er imponerende hvad de gør, for at få det præcise antal.

De terskler vi også så i sommer, er dem man pt. er igang med, at nedbryde for at give elven sit naturlige løb igen, samt så bliver strækkene endnu mere effektive til gydning for laks og ørred. Som jeg tidligere har skrevet på vores nyheds side, har man beregnet, at når man er færdig med grave/nedbrydnings arbejdet, og elven har fundet sit naturlige leje, vil disse ny lavede stræk give lige så meget yngel, som hele elven giver fra havet og fremtil laudal. Det vil virkelig give stammen et løft og på sigt bringe Mandalselven op i top ligaen igen over norkse lakse elve. det bliver spændende og følge om disse pronogser holder stik, for gør de det, ja så kan man som laksefisker godt begynde , at glæde sig, for så vil opgangen af laks blive betydelig større, og dermed langt større chancer for, at fange en Mandals laks.

Hvis man får en så stor opgang af laks, håber jeg man i lokalsamfundet vil udnytte dette potentiale fuldt ud, for det kan give lokalsamfundet en betydelig økonomisk gevinst. Får man det organniseret helt rigtigt, tør jeg godt komme med en personlig vurdering. Jeg vil mene at så vil laksefiskeriet blive den største indtægtskilde for lokalsamfundet langs Mandalselven. Men det kræver at man alle gør en stor indsats for, at få det organiseret på den helt rigtig måde over en periode så det kommer i et tempo, der er naturligt og hænger sammen med den øgede vækst af laksefisker. Jeg har allerede nu sendt mine foreslag til den rette person ved Mandalselven, og håber disse input kan være inspiration og ide til, hvordan man kunne få det startet. Men nok om dette og tilbage til artiklens udgangspunkt.

Finså klækkeri blev bygget med det mål, at det skulle være med til, at give Mandalselvens laksestamme en hjælp til at vokse sig større. Man fik bygget et flot moderne anlæg,med kapaciteten til at kunne producere 500.000 fiskeyngel. På høsten fangede man stamfisk af de aktuelle arter til strygning. Dette blev udført af de ansatte i samarbejde med personale fra Elv ejerlauget. Stamfisk startede man normalt med i sidste halvdel af september og frem til oktober. Man fiskede med el- apparat på bakkerne, med fiskefælder på Laudal samt med garn, net, hov i hoved elven. De sidste år var antallet af fangede stamlaks mellem 100 og 150 fisk.

Men måtte til sidst erkende, at den ikke havde den store effekt, som man havde regnet med. Den vilde gudning i elven var langt mere effektiv, og gav et meget større udbytte. Så den økonmi til anlægget ville være bedre , at bruge på at vedligeholde elvens gydepladser. Derfor lukkede man det ned i årene 2005/2006, og idag står det som nogle spørgelses bygninger, hvor jeg gerne så man brugte det til et museum om elvens historie og om lokal befolkningens historie i hele området langs elven.

Før 1999 havde man ikke fiske opsyns folk i sone 1,2 og 3. Deres erfaring har vist , at det er svært og få folk til at påtage sig denne opgave. En stor skam vil jeg mene for alle de mange fiske turister, der besøger elven hvert år, og som glædeligt betaler for deres fiskekort. Når man nu gør så uTrolig meget for laksen muligheder for, at have det optimalt i elven, så burde det ikke være nået problem , at få lavet et effektivt korps af folk til og tjekke og vejlede de mange laksefisker, der hvert år besøger elven. For første gang i de mange år jeg har fisket ved Mandalselven, blev vi tjekket af en opsynsmand i 2015. Vi viste ham glædeligt vores fiskekort og fik en hyggelig snak med ham. Derfor må det være af højeste prioritering for elvejerlauget, at dette korps bliver synligt , for det jo ikke kun det at de skal have tjekket folk. Det giver dem også mulighed for at vejlede folk der er lidt i tvivl om , hvordan de skal gribe deres fiskeri an, samt også en vigtig ting de får mulighed for og få en hyggelig snak og vise flaget.

Frem til slutningen af 1800 – tallet var Mandalselven blandt de bedste lakse elve i Norge. Fangsterne lå mellem 20.000 og 35.000 kg årlig. Udover 1900 – tallet sank fangsten både af laks og indlandsfisk dramatisk som følge af forsuring. Vandsystemet blev tidligt påvirket af sur nedbør, og efter nogen år døde elvens oprindelige laksestamme. Havørred bestanden har overlevet igennem reproduktionen i mindre forsurede side af vandsystemmet.

Efter mange års arbejde nåede lokale organisationer, kommuner og Vest- Agder fylke igennem med sit mål om fuldkalkning af Mandals vandsystem. 16. juni 1997 var der officiel åbning af projektet. Kalknings strategiens målsætning er “At sikre tilstrækkelig god vandkvalitet for reproduktion af laks i elven. Dette vil samtidig sikre livs miljøet for de fleste andre forsuringsfølsomme vandorganismer”.

Der er placeret 3 større dosser (Smeland, Håverstad og Bjelland) i hovedvandsystemet. I sidevands systemet er det placeret 5 mindre doseringer i Høyeåna, Logåna, Hessåna, Egsåvatn og Bjørndalsvatn ved nedbørsfeltet i Kosåna.

Kalkbehovet pr. m3 vand varierer fra 2-4 g på steder i nedbørsfeltet. I et år med normal nedbør vil kalkbehovet være ca. 13.000 ton til en kostpris på ca. 7 millioner kroner.I 1998 brugte man 6710 tons kalk, og i idag ligger det på mellem 5000 – 7000 tons afhængig af mængden af nedbør.

Dersom udslippet af svovl og nitrogen til luften reduceres i Europa i henhold til indgået aftaler, vil kalkbehovet i årene fremover forhåbentligt aftage. Der er alligevel god grund til at tro, at der vil være behov for at kalke i Mandalselvens vandsystemer i mange år fremover. Grunden til kalkningen er, at surheds graden vil være for høj, og dermed gør at smolten ikke vil kunne overleve, da det sætter sig på smoltens gæller.

Der er oprettet et kommunalt styre for kalkning af Mandalselvens vandsystem; MANKALK. Medlemmerne udgør kommunerne Audnedal, Evje og Hornes, Mandal, Marnardal, Songdalen og Åseral. Driftsudgifterne fordeles mellem kommunerne efter en nærmere bestemt fordelingsnøgle. Der er ansat 3 driftsoperatører som skal sørge for vedligeholdelse af doserne. I tillæg til kalkningsprojektet vil Direktoratet i flere år fremover drive et projekt ,reetablering af laks i kalkede vandsystemer. Mandalselven er en af flere elve, og projektet vil give udstrakt forskning i denne sammenhæng.

Man har fundet ud af, at den bedste ph værdi i elven for smolten skal ligge på omkring 6.2. Derfor har man i Mandalselvens vandløb forskellige ph værdier i løbet af året, og de ser således ud:

15 Februar til 31 marts = 6.2

1 April til 31 maj = 6.2

1 Juni til 14 Februar = 6.0

Udgifterne til at drive dette kalkningsprojekt, betales af kommunerne og fylkemannens miljøafdeling

Der er sket rigtig mange positive ting ved mandalselven efter man begyndte og kalke elven. En af disse jeg vil beskrive er service niveuet for de laksefisker der kommer til elven.
Helt frem til 1989 var der kun 3 km af sone 2 som kunne købes kort til, og et meget begrænset område i sone 1. I begyndelsen af 90`erne lukkede man op for fiskeriet i det meste af sone 2, og fiskekort prisen steg ikke efter kalkningen gik igang.Efter kalkningen gik igang steg prisen på fiskekort til 150 kr pr.døgn i sone 3, samt steg den kun fra 20 kr til 50 kr i sone 4.

Før kalkningen var der faktisk ikke nået officielt informations niv. ved elven. Det var svært for fisker , at få informationer og kun ved de kortholder/grundejer der solgte kort til deres stykker, kunne man være heldig , at få et papir eller lidt informationer. Nogle kortholder hængte papir sedler op ved købmanden, for at tiltrække fisker.

I 1999 blev der producerede de informations folder , som vi kender til idag. Samt er der igennem årene kommet informations tavler ved elven. Skilte om soner blev opsat i 1999, og i 2006 åbnede Marnar laksecenter.

I 1999 udbyggede man også sti nettet til elven, og man gjorde det nemt tilgængeligt plus , så oprettede man fine p-pladser langs elven. behovet for toiletter ved elven blev også løst, og man kan i informations folderen se hvor disse befinder sig. Gapahuker og bord/bænke blev opsat langs elven, som vi kender det idag.

Som du nu har kunnet læse er der virkelig sket meget på service niv. ved Mandalselven, og det vi har idag ved elven er selvfølgelig rigtig fint, men efter min mening kan det bliver meget bedre, og som nævnt i starten af denne artikel, har jeg sendt mine anbefalinger til den rette ved elven.

Fremtiden for elven ser rigtig lys ud, der er gang i rigtig mange fine tiltag, og det skal nok blive godt når de bliver en realitet.

Vi ses ved elven

Michael Olsen

Afiskeri.dk

Mandalselvens Historie part. 2

På Afiskeri.dk giver vi dig året rundet nyheder fra mange af de bedste lakseåer i Danmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum å og Vidå.

Havørredfiskeri i de danske åer dækkes også på Afiskeri.dk, hvor du kan læse spændende artikler fra Simested å. Fra Sydnorge dækker Afiskeri.dk Mandalselven med alt hvad der rør sig ved denne fantastisk elv. Lige fra dens historie til elvens kendte ansigter, forholdene fra dag til dag og ikke mindst de mange fangster

Afiskeri.dk har også anmeldelse af grej, bøger , dvd, beklædning og værktøj til fluebinding.
Er du til fluebinding ligger der også en hav af laksefluer og kystfluer, enten i form af step by step billedudgaver eller bindevideoer.

Men her stopper det ikke vi har også flotte artikler om den Atlantiske Laks og Havørred, samt portrætter af danske lystfisker. Junior har sin helt egen platform fordi vi gerne vil hjælpe med til at flere junior begynder at fiske og melder sig ind i foreningerne.

Så husk at meld dig gratis som abonnet på Afiskeri.dk´s youtube Kanal og bliver følger på vores facebook side. Så støtter du os, så vi har mulighed for at kan tiltrække nye samarbejdspartner, og på den måde vil der kunne komme helt nye tiltag til gavn for dig som læser. På forhånd tak for din støtte.

Afiskeri.dk en side med bid i året rundt.

Mandalselvens Historie part. 2

At Afiskeri.dk we give you the year-round news from many of the best salmon rivers in Denmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum Å and Vidå.

Seatrout fishing in the Danish rivers is also covered at Afiskeri.dk, where you can read exciting articles from Simested Å. From southern Norway, Afiskeri.dk covers Mandal River everything that comes with this fantastic river. From its history to the familiar faces of the elven, the conditions from day to day and not least the many catches

Afiskeri.dk also has review of gear, books, DVD, Apparel and fly tying tool.

If you are on fly tying there is also a lot of salmon flies and coastal flies, either in the form of step by step image editions or tying videos.

But here it does not stop we also have beautiful articles on the Atlantic salmon and sea trout, as well as portraits of Danish anglers. Junior has its very own platform because we want to help more junior start fishing and join the associations.

So be sure to sign up for free as a subscription on Afiskeri.dk ́s YouTube channel and will be followed on our Facebook page. Then you support us, so we have the opportunity to attract new collaborator, and in that way there will be new actions to benefit you as a reader. Thank you in advance for your support.

Afiskeri.dk a side with a bite in the year round.

Mandalselvens Historie part. 2

Tidligere artikelMandalselvens Historie part.1
Næste artikelMiljødesign Mandalselven