Jeg har været så heldig, og må skrive denne artikel om miljødesign ved Mandalselven. Idet jeg har fået adgang til tre datarapporter om dette emne. Det er disse tre rapporter der vil danne grundlaget, for denne artikel.
Jeg starter lige med at opfriske de faktiske ting om elven. Mandalselven har et nedbørsfelt som udgør 1800 km2. Side elve Skjerka, Monn og Logna mødes i Øre, som ligger i Åseral kommune. Den del af elven som strækker sig fra Øre til mandal by er Mandalselven. I hovedløbet som er ca.42 km fra havet ved Mandal og til Kavfossen, kan laksen går op til. Men laksen kan også gå fra hovedelven op i Kosåna, som er ca. 2 km, og ligger øst for Kavfossen.
I Mandalselven ligger der to elkræftværker på den lakseførende strækning. Et i Bjelland og et ved Laudal. Det i Laudal ligger midt i den lakseførende strækning i sone 3, og har en mindstevandførings strækning på 6 km.
Bjelland kræftværk ligger i den øvre del, af den lakseførende strækning midt i sone 4. Den har en strækning på 4 km mindstevandføring.
Mindste vandførings strækning er det stykke på elven, fra der hvor kræftværket tager vand ind fra elven, til der hvor vandet igen ledes ud i elven. På mindste vandførings strækningen fra Mannflå og til Laudal byggede man terskler, så man havde bassiner. Disse terskler er man i vinteren 2015/2016 begyndt og brække ned igen. Man har en klar forventning om, at disse strækninger, hvor der før var terskler, i nær fremtid kan åbnes op for laksefiskeri. Samtidig på disse strækninger har disse en så god kvalitet, at gydningen for laksen er helt perfekt. Den er så ideel, at den kan give lige så meget yngel, som hele elven giver fra havet og frem til Laudal. Så man kan jo virkelig forstå dens betydning for laksestammen, og forstille sig hvad det kan give af muligheder både for, at laksestammen bliver meget større, og derved vil opgangen af laks tilsvarende blive meget større, men også hvad det kan give af muligheder for lokalbefolkningen, som jeg beskrev i mine artikeler om Mandalselvens historie.
Tilbage til kræftværkerne, som gennemsnitlig producere 312 og 146 gwh. Laudal kræftværk har man fastsat et manøvrings reglement, om mindste vandføring til 250 liter pr.sekund. På Bjelland blev der ikke fastsat krav om mindste vandføring. I 90`erne blev det aftalt, at Laudal skulle slippe 1,5 og 3m3/3 vinter og sommer, og i fiskesæsonen skulle der slippes lokke vandføring ud. Det betyder at man fra fredag til lørdag, ikke slipper vand ud, så laksene ikke forvirres, og naturligt svømmer videre, og op i sone 4.
På Bjelland blev der tilsvarende lavet en aftale om, at slippe vand ud fra Tungesøen for, at opretholde 1 og 2 m3/3 målt ved Sandet.
Det er en stor udfordring, at få laksene til at passere forbi begge kræftværker. Men ved at laksen bliver forsinket i sin vandring ved Laudal udløbet, Terskel bassinerne og udløbet ved Bjelland. Man har sågar registreret laks der er gået op i udløbs tunnelerne ved kræftværkerne.
Det samme ses ved smolt udvandringen, hvor indtaget ved Laudal, er en kæmpe udfordring for smolten, og dødligheden her er meget høj. Men man har også fået dokumenteret, at udsætning af lakseyngel ikke har nogen effekt, til at styrke bestanden. Derfor blev Finså klekkeri lukket.
Hvad har man så gjort for, at udgå den høje dødlighed af smolt ved indtaget af vand ved Laudal. Via undersøgelser i et forskningsprojekt under Cedren, blev der opsat strobelys ved indtaget, for at skræmme smolten væk, så de gik udenom. Det hjalp rigtig meget og i 2009 og 2013 blev smolt overlevelsen estimeret til 72 og 83 %. I 2013 radiomærkede man smolt, og 79% ad de radiomarkede smolt vandrede forbi indtaget ved Laudal.
I arbejdet med og undersøge smolten i Mandalselven, brugte man et smolthjul ved Hesså, til at fastslå tidspunktet for smolt udvandringen. Det viser sig at tidligt i maj starter smolten med, at udvandre og topper i midten af maj. Så lige inden premieren til den nye sæson begynder, har fremtidens laks forladt elven, for at vokse sig store i havet. For så senere at vende tilbage, og sikre stammens overlevelse.
I miljødesign rapporten for 2014 vil man gerne have belyst de mange stræk i hele elven. De parameter man kiggede på var: arealer og fordeling af gydehabitet, forekomster af skjul, sammenhæng mellem vand arealer og vandføring samt hydrologisk indikatorer.
Ved Laudal – Krossen skulle der suppleres med data for skjul og gyde arealer. Det samme var gældende ved Bjelland –Mannflå. Kavfossen – Bjelland skulle man undersøge alle parameter, da disse dataer ikke var nået man havde i forvejen.
I 2014 gennemførte man en undersøgelse, hvor man ville finde ud af , laksens vandring forbi Laudal. Man fangede i perioden 16.6.2014 – 31.07.2014 22 laks ved Haugefossen. Disse laks blev radio mærket, og af dem var der 9 hanlaks og 14 hunlaks. Alle var blanke og man vurderet, at alle lige var gået op i elven. 6 af dem havde havlus på sig.
Der blev opsat station ved haugefossen, udløbet ved Laudal, Klevelandsbroen og indtaget ved Mannflå. I disse stationer kunne man registrerer laksen hvis den kom forbi, men man pejlede også manuelt dem. 2 gange om ugen gik man stykket i sone 4 med mindste vandføringen igennem. Hele registreringen af laksene foregik i perioden 16.6.2014 til 18.11.2014.
Af de 22 laks var der 5 som ikke passeret Haugefossen. 3 af dem søgte længere nedstrøms, og opholdte sig for det meste i området mellem Nødingfossen og Haugefossen . En af disse blev ikke manuelt pejlede efter 30.8.2014, og man tror den er gået ud af elven. Plus blev en af dem fanget ved Haugefossen.
De som gik op over Haugefossen, gjorde det i perioden mellem d.26.6 og 25.8, og det tog i gennemsnittet efter mærkningen laksen og passerer Haugefossen 13 +- 8 døgn. De 17 laks som gik op over Haugefossen, var der 10 stk, der ikke passerede mindste vandførings strækningen i sone 4. 2 laks gik direkte op til mindste vandførings stykket, og blev der helt frem til gydningen.
To laks vandrede op til udløbet ved Laudal, uden at gå videre herfra op i sone 4. Tre andre laks blev fanget i sone 3 , mellem Øyslebø og Fuglestveit. De fem laks som ikke passerede eller gydet i mindste vandførings stykket, opholdte sig for det meste i området mellem Øyslebø og Fuglestveit, hvor de også blev registreret i gydeperioden.
Laksene der gik op til Mindste vandførings stykket, tog i gennemsnittet 2,5 +- 1,6 døgn om dette. Det giver en vandre hastighed på 2,4 km/døgn. Man fandt også ud af, at tersklerne ved Kleveland, var en svær ting og passere for laksen, da den i gennemsnit stod der i 0,7+- 0,5 døgn.
Af dem der vandrede op i sone 4 , gik en op til Grovan, en til Hessåbakken, en op nord fro Monan, to til Foss, en til udløbet ved Kosåna og en op i Kosåna. Det vil sige at 4 af de 7 laks der gik op i sone 4, passerede udløbet ved Bjelland.
I 1996 var der 7 ud af 28 laks , der gik op til mindste vandførings stykket. 1007 1 ud af 17, så man har lidt og sammenligne med. Senere i denne artikel kommer så hvordan det gik i 2015.
Laksene som ankom til laudal blev i gennemsnittet stående der i o,2 +- 0,4 døgn ved udløbet, før de gik videre op over.
Samtidig med denne undersøgelse havde man også fokus på smolt udvandringen, da der var meget vand og problemer med smolthjulet, stoppede man d.21 maj med smoltfælden. Derimod havde man første gang både ved Luka og fisketrappen videoovervågning. Man observerede 742 smolt, som er det laveste antal , man har registreret. Man observerede 928 vinter gydende laks, og i 2013 blev der talt 947 vandrende laks, hvor 150 af disse blev fanget. En anden god ting man fik registreret var af der var få vinter gydende laks , som når de skulle tilbage til havet, gik ind i turbinen og døde.
Hvorfor var antallet af smoltudvandring så lavet, og kunne det skyldes at der var færre smolt i 2014 end i 2013. Eller at der er mange smolt der er gået til i turbinen. Det var det helt store spørgsmål, som man ikke fik svar på.
Derfor lavede man en lignede undersøgelse i 2015, og her fangede man 41 laks. Men desværre var der kun 5 af dem som gik op over Haugefossen. 3 af dem passerede mindstvandføringen ved Laudal. Så det var ikke den store succes, og jeg vil ikke gå dybere ned i den undersøgelse , da jeg mener det lille antal af laks der gik op over, er få lidt til og give et godt billede af 2015, for det var et år, men nok det største antal laks i elven i rigtig mange år.
Derimod vil jeg hellere fortælle om hvordan det gik med 2015 smoltudvandringen , da der her er meget mere kød på denne undersøgelse.
Man mærkede 99 laksesmolt. 90 af disses adfærd registreret man i to dimensioner ude i vandet, og tre dimensioner lige foran kræftværkets indtaget ved hjælp af hydrofoner. 48 af smoltene vandrede forbi dammen, mens 42 vandret ind i kræftværket. Det var i sammenhold med tidligere indersøgelser en klar sammenhæng mellem andel af vand som blev sluppet forbi kræftværket og andelen af smolt som vandrede forbi, og i perioden med smoltudtræk gik en høj andel af smolten udenom kræftværket. Før smoltudtrækket for alvor startede gik 90 % af vandet ind i kræftværket og kun 11 smolt gik forbi dammen. I peroiden efter smoltudtrækket var vandføringen ind i Mannflåvann så højt at udtrækket blev relativt højt. I denne periode gik 58 % af vandet ind i kræftværket og 67% af smolten vandret forbi Dammen. Derfor er milugheder for at for det bedste resultat, ved at man ikke lukker så meget vand ind i kræftværket når smoltudtrækket foregår.
Man skriver i undersøgelsen at først når smoltens adfærd kobles til hydrauliske forhold kan man få en god forklaring på smoltens adfærd, somk vil kunne danne grundlag for eventuelle nye tiltag og en strategi for at håndtere smolt udvandringen forbi Laudal kræftværk. Det bliver spændende og følge undersøgelserne , og hvilke tiltag man vil tag i brug.
Man havde i undersøgelsen fra 2015 videoovervågning med i den, og man registreret 930 vintergydende laks som var på vej ud af elven. Dette udgjord 64 % af de laks man havde registreret som vandret op i 2014. Der blev i 2015 registreret 317 smolt i video kameraet i luka (i Dam Mannflå), som er under halvdelen af det som passeret i 2014. Dette kan forklares med at halvdelen af dem vandrede ind i kræftværket , hvor det i 2014 kun var 20 %. Men i begge år er tallet påfaldende lavet, sammelignet med det antal opvandrene laks og forventninger om smolt produktion i elven opstrøms dammen.
Men man gør rigtig meget ved mandalselven, for at sikre de bedste forhold for laksen og smolten. Derfor kan man i vinteren 2015/2016 , se effekten af de undersøgelser man har gjort tidligere. Hvor man undersøgte mulige gydeområder og opvækst områder. Tersklernes fjernelse er en konsekvens af det, og man er sikker på at mindst vandførings stykket, med fjernelse af mange af disse terskler, vil give nye gydeområder med et stort potentiel, til at laksestammen virkelig vokser. Det bliver højest sandsynligt også muligt , at lukke op for fiskeriet på disse strækninger. Det vil gøre disse til eksklusive fiskepladser, der vil styrke sone 4, til at få mange flere laksefisker. Plus lokalområdet vil kunne opleve en vækst i behov for overnatning, indkøb af dagligvare, fastfood, benzin og fiskegrej.
Det bliver utrolig spændende og følge det hele som sker med laksestammen og fiskeriet i sone 4.
Vi ses ved Mandalselven – Michael Olsen – Afiskeri.dk
