PREMIEREN 2019 – MANDALSELVEN – AFISKERI.DK

    440

    PREMIEREN 2019 – MANDALSELVEN

    Premieren ved Mandalselven er altid en stor ting for mit vedkommende, da jeg som lokalreporter for Afiskeri.dk, nu endelige igen skal bringe nyheder om det jeg kalder mit hjemmevand, selvom det ligger så mange kilometer væk fra mig. Så har den bare en helt specielt betydning for mig, og derfor har jeg som sagt set utrolig meget fremtil en ny spændende sæson igen i år.

    For nogle har vente tiden været meget meget meget meget lang, men i den forbindelse kan jeg da lige indskynde, at en god måde at gøre noget ved denne vente tid, kan anbefales at du besøger en af de danske lakseåer, som jo har været igang fra 16 april og Gudenåen lige siden 16 januar. Det kan gøre at vente tiden bliver betydelig mere behagelig.

    Før dette års Premiere har der været rigtig gode forhold ved elven, og laksen ankom i år i et større antal end tidligere, så de mange observationer der har været ved elven, indikeret at laksen var i alle soner. Smolt udtrækket har i år gået godt og det ser jeg som en rigtig god ting, da det betyder så utrolig meget for fremtiden. For de tiltag og erfaringer man hele tiden gør sig ved Mandalselven, er for at give den kære laks de bedste overlevelses muligheder.

    I år bød premierer natten på regnvejr, og det fik vandstanden lidt op samtidig med at hen på morgen startede Laudal op igen med at sende vand ud. Man vil nok se den falder lige så stille igen, hvis der ikke kom hjælp fra vor herre.

    Her sidst på eftermiddagen er den største laks fanget i sone 2 på stykket Fossefjellene Syd, som er et spændende stykke hvor der er båd med til stykket. Jan Børre Hjortland var den dygtige fanger som kunne lande en laks på 9.7 kg.

    I sone 4 har der ikke været mange ved elven, nogle ganske få. Storfanger Vetle Breilid startede 4.30 ved elven og fiskede hele morgen, men fik ingen laks. Han vil afsted igen til aften et par timer. Det samme vil Ivar Eikeland som blev vinder af Sone 4 Laksekonkurrence i 2016(delt første plads med Vetle Breilid) og 2017, så mon ikke der tikker et par fangster ind senere idag fra disse to dygtige laksefisker.

    Fra sone 3 er der også kommet fangster fra,og Bengt Daatland måtte virkelig kæmpe med sin laks, som var blank og tyk. Men den blev kørt træt og kunne landes. Den vejede 7.5 kg. En anden laksefisker der har mærket fiskelykken er Kjell Oskar Strømland som har fanget 2 laks idag, hvor den største var på 5.6 kg. Se den flotte laks herunder.

    PREMIEREN 2019 - MANDALSELVEN

    PREMIEREN 2019 – MANDALSELVEN

    PREMIEREN 2019 – MANDALSELVEN

    Tidligere artikelMAJ MÅNED VED VIDÅ – SKREVET AF JENS CHR. LUND
    Næste artikelMONTH FLY JUNE – THE SPECIAL ONE – AFISKERI.DK