Premieren 2019 – Sneum Å og Kongeåen – Af Jens Lygym

424

Premieren 2019 – Sneum Å og Kongeåen

Som alle andre lakseåer i Danmark er der altid stor opmærksomhed når en ny laksesæson går i gang og ikke mindst på ”Premieredagen” den 16 april. Dette også ved Sneum/Holsted Å og Kongeåen i det Sydvestjydske og som sædvanlig stod de første forventningsfulde lystfiskere allerede klar ved det første morgengry.

Normalt kommer de første fangstmeldinger ind på min telefon allerede tidlig på morgenen, i år var det desværre anderledes, det var først da vi var godt i gang med at servere grillpølser og drikkevare, den første laks kom ind på P-pladsen i Jedsted ved Kongeåen. Lars Lyck havde været på det yderste af Kongeåen, her havde han overlistet en lille fin laks på 80 cm. og 6 kg. også på det øverste stræk af Kongeåen ved Foldingbro kom der melding om laks, det var Peter Bjerregaard der kunne fortælle om en super fin laks på 92 cm. 7,2 kg. fanget på orm.

Det var måske dem der fik gang i meldingerne for pludselig gik det stærkt, der kom flere meldinger fra Sneum Å om laks på land. Stefan Ehlers, laks 93 cm. 8,4 kg. Erik Larsen, laks 94 cm. på flue. Jenis Olsen, laks 80 cm. 5 kg. Senere på dagen var det Ole Sand der på en af hans favorit pladser fandt en hugvillig laks på 92 cm. 8,3 kg.

kom også med flere fisk i løbet af eftermiddagen, Thøger Jensen, laks 95 cm. 8,33 kg. René Hermansen, laks 88 cm. 6,9 kg. Bent Hynkemejer, laks 88 cm. 7,4 kg.

Det var småt med havørredfangster, et par små fisk mellem 42 og 48 cm. blev landet og genudsat, først den 17 april kom der en havørred der var værdig til hjembringelse, Carlo Iversen fangede i Kongeåen ved Nielsby Gård en fin en af slagsen på 65 cm. 2,5 kg. I samme område fangede Lars Hammer-Bek den 22 april også en fin havørred på 65 cm. 3,0 kg.

Det har været 10 dages fiskeri med fisk på land hver dag ved vores fiskevande og en enkelt har været så dygtig at han på to dage har fanget 3 laks hvor den første som blev hjemtaget også var den største, Dennis Iversen fangede den 17 april i Sneum Å en fin laks på 92 cm. 7,3 kg. mens han den 18 april kunne genudsætte to laks på 85 og 87 cm.

Største laks ind til nu er fanget af Belgiske Jacquemin Marcel, den 22 april fangede han i Kongeåen en rigtig go laks på 102 cm. 11,3 kg.

På Vejen og Omegn Sportsfisker Forenings fiskevand som er det øverste af Kongeåen er der også kommet blanke fisk, den 18 april fangede Niels Nørregaard Petersen en laks på 89 cm. 7 kg. på spin.

Pr. den 27 april er der i Sneum/Holsted Å hjemtaget 13 laks og Kongeåen hjemtaget 8 laks.

Knæk og bræk

Jens Lygum

Herunder kan du se flere flotte fangster.

Mike Bejer 100 cm og 10.8.kg
Niels Skaarup 92 cm flot blank laks
Niels Nørredgård – laks 7 kg og 89 cm
Ole Sand 92 cm – 8.3 kg
Søren Lenschow 90 cm og 6.3 kg

 

 

Sort lingeri fanget på flue ved BID1 i Kongeåen
Tidligere artikelFLOT VIDEO OM FISKEREGLERNE 2019 VED SKJERN Å
Næste artikelÅrets hidtil største laks i Danmark – Skjern å – Afiskeri.dk