Premieren 2022 ved Sneum Å og Kongeåen.
Fem en halv måneders tørke!!!! Ikke i forhold til vandstand i åen, det har der været nok af men det ikke at kunne komme til at fiske i mine elskede vandløb og ikke mindst efter en 2021 sæson hvor jeg grundet IHN i Sneum Å og udskiftning af knæ ikke fik besøgt åerne mere end 42 gange, ja så var det længe ventet igen at kunne lægge agnen ud.
Premieren den 16 april var planlagt længe, min forening Sydvestjydsk Sportsfisker Forening (SSF) kunne igen efter Corona restriktioner, inviterer til ”Premiere-hygge” ved Kongeåen, vi fra bestyrelsen i SSF stod kl. 12 klar med grillpølser og drikkevare til alle fremmødte. Premieredagen er også en lille indikation på hvad der måske kan forventes af den kommende sæson.
I løbet af formiddagen kom der enkelte meldinger om fangster fra Kongeåen, men ingen fra Sneum Å! Da folk begyndte at indfinde sig Premiere-pladsen kom der godt med laks ind til vejning og fotografering fra Kongeåen, men ingen fra Sneum Å! Da sidste indrapportering var kommet ind kl. 24.00 var der hjemtaget 14 laks fra Kongeåen, men ingen fra Sneum Å!
På anden dagen den 17 april lukkede den store kvote i Kongeåen, kvoten er på 25 store laks men var sat til 19 på SSF´s fiskevand for at tilgodese 2 laks til Vejen og Omegns Sportsfisker Forening samt at gemme to laks til SSF´s fiskekonkurrence første weekend i september og så er der den laks der ryger i svinget fordi der skal meldes stop ved 24 laks (måske 23).
Nu får i lige tal på de laks der er fanget i Kongeåen den første uges tid:
Som i 2021 blev alle laks fanget opstrøms Gredstedbro og de fleste mellem Foldingbro og Hjortlund, i området omkring fra Foldingbro til Villebøl er der fra den 16 til 24 april fanget hjemtaget elle genudsat 12 laks mellem 80 cm. og 104 cm. Mellem Villebøl og Gredstedbro blev der i samme periode fanget hjemtaget eller genudsat 12 laks mellem 80 cm. og 100 cm.
På YouTube kan ses en video optaget af Anders fra JustfishingDK, laksen blev fanget og genudsat af Rasmus Poulsen: https://www.youtube.com/watch?v=qE6P7dqygpA
Sneum Å skal også nævnes selvom der ikke er blevet fanget det store, til nu er der hjemtaget 2 laks og genudsat to laks. Sergio Perezzani med laks fanget på spin-flue 100 cm. 10 kg. og Emil Brinch på spin 80 cm. 5,1 kg. Unge Elliot Naaby Andersen og makker var at finde ved Sneum Å på Premieredagene og Elliot havde fornøjelsen at fange og genudsætte en flot laks på 94 cm. hans første blanklaks. Læs om Elliot og Sneum Å her: https://www.sportsfiskeren.dk/lystfiskeri/nyheder/2022/04/a-guide-gode-chancer-for-laks-og-havoerred-i-sneum-a-systemet
Hvad grunden er til de manglende laks i Sneum Å er ikke nemt at finde svar på, jeg har ledt efter dem højt oppe i systemet (fandt dem ikke) og vi har haft tanker om sæler i åens udløb i Vadehavet. Lars Hammer-Bek forenings vandpleje-nørd (positivt) har flere gange været ved slusen, hvor han har observeret masser af fisk svømmende rundt på ydersiden af sluseporten og ingen sæl!! Vi håber og tror på der snart sker noget.
Mvh.
Knæk og bræk til alle
Jens Lygum
Herunder lidt flere billeder fra premieren.
Premieren 2022 ved Sneum Å og Kongeåen.
Premieren 2022 ved Sneum Å og Kongeåen.