Man har i mange år i hele verden kommet med undersøgelser om prædationen af Skarven, og hvad det betyder for fiskebestanden. Det har vi nu besluttet og skrive om, da vi som lokalredaktører om Skjern Å, og vores virke på Afiskeri.dk, mener det er blevet en så omfattende faktor ved Skjern Å, at det nu er naturligt og skrive om det.

Men hvorfor vi først nu berører emnet er fordi, at for og kunne skrive om dette emne, som er komplekst, kræver det at man sætter sig grunddigt ind i stoffet, før man begynder og berette om dette.  For ellers vil det ikke være troværdigt.

Man har ofte hørt at Skarven ikke havde en indvirkning på bestanden af de fisk som opholdte sig i Skjern å, da man mente at årsagen til dette skyldens en tæthedsafhængig dødelighed. Her menes der, at hvis der ikke er plads nok i åen til ynglen , grundet levesteder og fødeemner vil de ikke kunne overleve. Så ville det ikke skade at Skarven lavede et indhug i bestanden. Men den påstand eksistere ikke ved Skjern å, har undersøgelser vist.

Så når koen sin middag i kløveren gumler, på engen ved Skjern å, og en flok Skarv flyver ind over,  skal man være på vagt. For flokken er på udkig efter pladser hvor de kan få fyldt maverne. Prædations trykket af Skarven er kun vokset, og det resultere i skader på fisk og de bliver stresset er en kæmpe trussel mod bestanden, selvom man i mange tilfælde har prøvet og beskyttet bestanden.

Men det giver også økonomiske konsekvenser, da det giver reduktion af solgte fiskekort, og  værdien af fiskene pga. skader. Samt udgifter til beskyttende foranstaltninger, så som skræmning og skydning. Alt det pga af fisk tilgængeligt for fiskeriet, jo bliver mindre ved prædations trykket af Skarven.Men hvad ved vi i korte træk om denne fugle,så her er lige lidt fakta om den:

Storskarven og Mellemskarven

Latin – Storskarven (Phalacrocorax carbo carbo) Mellemskarven (Phalacrocorax carbo sinensis)

Skarven eller ålekragen som den også kaldes, har en meget stor udbredelse,og skarven lever i alle verdensdele, med undtagelse af Sydamerika og Antarktis. I danmark har den været en del af faunaen i omkring 7000 år og den er almendelig ynglefugl ( mellemskarven) og vintergæst (storskarven) som kommer om vnteren fra de øvrige Skandinaviske lande især Norge da der her ikke er ret langt til de lidt lundere Danmark

Skarven er op til 90 cm lang og med et vingefang op til 130-160, de voksne fugle har en helt sort fjerdragt, hvor der dog i yngletiden ses en hvid lårplet og et hvidt parti omkring ansigtet, de unge fugle er lysere og har lys bug, næbet er hvid/gult på udvoksede fugle.

De to arter i Danmark, som kan være svært at skelne fra hinanden, mellemskarven den mindste, som er en invassiv art findes Danmark i et meget stort antal, holder gerne til i fjorde og fisker ofte i ferskvand, hvorimod storskarven lever mest til havs og i kystnære områder og som ofte er trækgæst.

Skarven var udryddet i Danmark i året 1864 og herefter genindvandrede skarven igen i 1938, den største større koloni blev dannet på Vorsø i 1944, skarverne blev fredet i 1980 i hele landet og har herfra udviklet sig meget især der hvor føden har været i rigt mål og let tilgængeligt.

Skarven er yngledygtig i en alder af 3-4 år, i maj måned lægger den 3-4 aflange æg med et kalkagtigt lag som skjuler den underliggende blå skal.

Rugeperioden tager kun 4 uger og begynder så snart det første æg er lagt, ungerne kommer til verden i løbet af nogle dage og fodres i 7 uger af begge forældrefuglene og fodres endnu en måned tid efter de har forladt reden.

Skarven lever udelukkende af fisk, og er i dagen en stor plage for udtrækkende laksesmolt og stalling samt havørred yngel i de danske åer som især Skjern Å.

Fødetilgængelighed og behov.

En skarv skal helst kunne fange 500 gram fisk dagligt, og gerne i en radius af 25-30 kilometer fra kolonien eller rede pladsen hvor den holder til, dersom dens skal længere væk for at søge føde, kan det gå ud over frugtbarheden og senere bestanden i kolonien.

Tilgængeligheden til føde i Skjern Å består af udtrækkende smolt af laks og havørred som søger mod havet men skal igennem Ringkøbing Fjord her hvor skarven holder til, skarvens andel af disse ungfisk som søger havet for at vokse sig store, er ganske stor, smoltene er omkring 13-17 centimeter lange og det er netop den størrelse skarven foretrækker, og dergå en del på de før omtalte 500 gram om dagen.

Det er påvist at antallet er skarv som overvinter i Danmark fra andre lande er blevet højere, da disse Skarv ikke stoppes af landgrænser og der er derfor behov for international e forvaltningsplaner.

Hvorfor er det så blevet større, jo en af årsagerne er at der i deres respektive lande har været mangel på føde og så trækker de tidligere afsted end normalt, og når de så oplever Danmark som et rent tag selv bord, bliver disses ophold længere varigt end normalt, og i visse tilfælde en fast del af den danske bestand.

I undersøgelse omkring skrubbe bestanden i Ringkøbing Fjord viste i en periode april-august 2003, at skarven spiste op til 34 små skrubber(8-16 cm i længden) pr.dag, og det blev estimeret, at det svarede til i alt 1,4 millioner småskrubber. Man havde mærket 500 af dem og alle på nær en som man fandt død på bunden af fjorden, var blevet spist af skarven, da man fandt mærkningerne i skarv kolonien.

Helt tilbage i 1960`erne udførte Elson(1962) et  langvarigt 15 årigt forsøg , hvor han kunne påvise at der klart var en sammenhæng mellem, at mindske fiskespisende fugle i forhold til hvor mange smolt, der gik til havs, og som kom tilbage som blanke laks. Hans grundige studie viste tydeligt at minimerede man fugleprædationen, blev laksebestanden flerdoblet. Det samme var Steinmetz m.fl i 2003 konklusion på fugleprædationens indvirkning på fiskebestanden.

I Danmark er veksler bestanden mellem 25.000-35.000 ynglende par og de spiser pr.år omkring 9125 tons fisk. Ved Ringkøbing fjord har  man over 5000 ynglende par , så man kan roligt forstille sig hvad disse Skarv kan spise af de smolt der skal til havs i Skjern å og igennem Ringkøbing før de når havet. Da Skarven er blandt de mest effektive fiskejægere, og kan hvis der er bytte tilgængeligt på mellem 8 og 45 minutter fange sin dagsration på 400-600 g. Det skyldes at den er meget tilpasnings dygtig og kan fouragere i meget forskellige Habitater(levesteder). Tit har jeg personlig selv siddet og kigget på Skarv ved Århus havn, som var i gang man og fylde maven med fisk, og tænkt hvor langt kan de egentlig dykke ned. Man ved at de kan dykke op til 30 meter ned af sit bytte, og kan i små lavvandede stryg i vandløb plukke fisk op mellem stenene. Det bekræfter helt klart ordret  ”effektiv fiskejæger” , for da de ikke kun jæger alene med også gør det i flok eller små grupper, vil de kunne gøre et væsentligt indhug i laksesmolten ved Skjern Å, som er en af dens livretter oppe i åen.

Hvorfor er det så at skarven er begyndt og jage i det ferske vand i Skjern Å, og det skyldes flere faktorer, som har været årsagen til dette. Dels har Skarven ikke kunnet finde tilstrækkeligt med føde i de kystområderne, plus har de spredt sig i mindre kolonier. Skarven er også en meget intelligent fugl, som har lært sine ungfugle hvor det er godt og jage. Og da vi havde de meget hårde vintre for nogle år siden (2009/2010), lærte de voksne Skarv dem, at oppe i Skjern å, var der et tag selv bord, de ikke før havde kendt til. Det husker de desværre, og derfor giver det god mening når lystfisker ved Skjern å, har set trækkende skarv flyve over dem i løbet af sæsonen. Den koncentration er bare blevet større år for år, og desværre startede de i 2014 meget tidligere end de plejede.

Dette adfærd er et nyt fænomen i Danmark, men i Central og Sydeuropa er dette velkendt , og i flere floder har Skarven udryddet bestande af ørred og stalling. Så denne tendens hvor dansk, nordiske og andre udenlandske Skarv overvintre i Danmark, er en meget bekymrende udvikling.

For ligesom og et godt indblik i det, blev der i 2000, hvor der dengang var færre skarver, lavet en undersøgelse hvor man radiomærket 17 vilde ørredsmolt og 27 vilde laksesmolt, og udsatte dem 20 km fra udløbet i Ringkøbing Fjord i maj. I løbet af de første dage blev 13 laksesmolt og 4 ørredsmolt ædt, og 8 af laksesmolt senderne blev fundet i Skarv kolonien. Samme undersøgelse lavede man også i 2002, men denne gang blev 51 laksesmolt mærket og 15 af dem blev fundet i skarv kolonien. Derfor var man meget spændt på hvad samme undersøgelse vil give af resultat i 2005, hvor man mærkede 58 laksesmolt og 42 ørredsmolt. 5 ørredsmolt nåede ud i fjorden, men ingen af dem nåede ud af fjorden, men det skyldes nok mere at det er i fjorden de mest opholder sig. Laksesmolten var fem døde i åen og 26 døde i fjorden, hvor kun 27 laksesmolt nåede ud af fjorden. Det vil sige af når laksesmolten er nået forbi gedderne i den nedre del af Skjern å, er det kun prædationen af skarven der var årsag til dødeligheden og de udgjorde 40 %. Da undersøgelsen viste af prædationen af andre dyr samt samt garnfiskeriet spillede en ubetydelig rolle for laksesmolten.

Det er ikke kun Lakse og ørredsmolt der står på Skarvens menukort, når den er sulten. Det gør stalling også og den art, har skarven gjort skade på også på i 2010, da man el fiskede i 2009 i Omme å var der antal pr.km flot 147stk  yngel, 250stk +1 , 15 stk store, og blot en isvinter havde skarven brug for. Da man i 2010 el fiskede Omme å, var tallene alarmerende med o stk yngel, 5 stk +1 og 1 stk stor stalinger og det gjorde at der ikke var nogen succesfuld gydning i foråret 2010 for stallingen. Bedre blev det ikke da man i 2005 udsatte 10.000 ål i Ringkøbing Fjord, for at fandt man skarvgylp, og estimeret at 40 % af dem var blevet spist indenfor de 3 mdr undersøgelsen varede.

Hvad kan man så konkludere af al den viden der findes i dag, er at prædationen af skarven har en stor indflydelse på fiskebestandene især i ferskvand, om de vokser i antal. Hvis man ikke gør nået radikalt ved Skarvens antal, må man forvente at skarvens prædation vil medfører at bestande, især blandt ferskvandsfisk vil blive mindre, og at fiskearter lokalt kan uddø. Det triste ved dette er så også, at der hver gang nedsættes en undersøgelse, som hver gang finder frem til samme fasis. Som er at det er Skarven der er problemet, og der bør fortages en kraftig regulering af bestanden. Men man er handlings lammet og tør ikke tag den beslutning, og i stedet nedsættes der bare en ny undersøgelse som kommer frem til det samme, som alle de andre tidligere undersøgelser. Dette tjener ingen verdens nytte for bestanden af laks og havørreden, for man kan godt udlede at der pt. kun laves fuglefoder af de mange udsætninger af yngel, så længe med ikke 100 % starter en kraftig regulering af skarven.

Derfor er det ikke uden grund at Skarven kaldes den SORTE PEST, og vi kan kun her på Afiskeri.dk, håbe på at man hurtigst muligt får gjort nået ved problemet, så det ikke er fuglemad vores kære vildlaks og ikke og forglemme alt det gode arbejde DCV udføre, for at bestanden af laks kan vokse sig stor og stærk.