Skjern å Havørreden
Skjern Å er kendt for sin fine natur, åen der blev rettet ud og for sin diamant, som er den kendte og højt skattede Istids laks. Den vildlakse stamme, af få der er tilbage i Danmark, sammen med Varde Å, Ribe Å og måske Storå, og som før den sidste istid blev kaldt for Celtic stammen. Men hvad med Havørreden i Skjern Å, hvad er dens historie, vi ved den er i åen og har det skidt i Ringkøbing Fjord. Men ellers er det meget sparsomt hvad der, i de fine historier bøger er beskrevet om Havørreden. Derfor var det en glæde og få hjælp af Søren Larsen DCV, for og kom i gang med artiklen, samt at indhente de mange fagbøger om Skjern Å, bare for at se om der skulle være en lille diamant der kunne bruges. Jeg håber du vil nyde min artikel. God fornøjelse.
Bestanden er over de sidste 300 år formentligt kun faldet og i dag er havørred bestanden, at betragte som truet. Årsagerne er mange og vi skal faktisk helt tilbage til 1700 tallet hvor forskellige opstemninger til overrislinger og mølledrift var en del, der virkelig satte en stopper for havørredens muligheder for at gyde
I løbet af 1800 tallet kom der større opstemninger, f.eks Classonsborg ved Karstoft å, som beskar betydelige dele af bestandens gydeområder. Senere kom så engvandingskanaller, Nørrekanalen, Hesselvigkanal m.fl. også givet spærringer, som man ved gav problemer for havørreden.
Inden anden verdenskrig, var der en god bestand af havørreder i Skjern Å systemet. Men da man under krigen fik gang i brunkuls produktionen skete der desværre en forandring af bestanden. Hvordan kunne dette så ske tænker man, og svaret er nok at man i produktionen ledte giftigt vand ud i åen, og det gav okker og surt vand. Det var en uhyggelig trussel mod havørred bestanden.
Men en væsentlig betydning for Skjern Å havørreden, er helt sikkert overfiskning op i gennem tiderne i åen og selvfølgelig Ringkøbing fjord. Specielt laksegårdene der lå i selve Skjern Å systemet gjorde det virkelig svært at være havørred.
Laksegårdene er heldigvis nået vi kun kan læse om i historiebøgerne, for i dag tænker danskerne helt anderledes, og det skal man som lystfisker virkelig sætte pris på, for uden disse mange frivillige var det ikke muligt og lave gydeplads restaurering som en af tingene, de gør af gode tiltag. Derfor stor tak til alle der bidrage med hjælp på hver deres måde, så vi kan give Skjern Å havørreden og ikke og glemme Skjern Å laksen, de bedste muligheder for at overleve.
Men i 50érne og 60érne sker der virkelig nået, vi i nyere tid har og stadigvæk kæmper med og få ændret på, for der bliver på denne tid etableret utrolig mange dambrug i Skjern Å systemet, de gav spærringer uden passage muligheder for havørred og laksen. Da der var flest var antallet på hele 136 stk, og i Omme å systemet alene var der på et tidspunkt ikke mindre end 32 stk. Så man kan godt forstå den dag i dag, at det selvfølgelig vanskeliggøre det betragteligt, ja jeg vil nærmest mene det umulig gjorde det og få havørred og lakse bestanden til at få en naturlig overlevelse.
Som menneske her i nutiden tænker Jeg, at man dengang arbejder med de samme problemer langt hen af vejen, som man gør i dag. Rigtig mange kan godt se problemet, men der bliver ikke gjort en seriøs indsats fra de myndigheder der skal tag sig af det, om det så er fordi der er gået politik i den, vil denne artikel ikke belyse. Man er faktisk kommet rigtig langt i Skjern Å systemet, og der er ikke mange spærringer tilbage. Kommunerne har gjort en stor indsats for at fjerne opstemningerne. Der er nogle få tilbage, og opstemningerne ved Jullingsholm i Omme Å, er af de mest alvorlige sammen med stemmeværket ved indtaget til Nørrekanalen(i daglig tale Rind Å forvirringen) og MES Sø ved Brande.
For man havde nok et par stykker, som i den tid måske godt kunne se, at der var nok nogle ting der ikke gik helt godt. Så man besluttede at give kompensation for de manglede gyde muligheder, ved at pålægge dambrugene en udsætnings pligt. Disse kompensationer har så senere vidst sig og medføre, at den oprindelige ørred stamme blev næsten udryddet, som følge af genetisk forurening. Her menes der at når en vild ørred gyder med en opdrætsørred giver det en sammenblanding, som genetisk ikke er god til og føre den stamme videre i sin naturlige vilde udgave.
Men vendepunktet sker i folketinget, da det besluttes i 1987 og rette Skjern Å ud igen til sin naturlige udgave, og jeg bør her sende en meget venlige tanke til den daværende minister Svend Auken, for at han havde styrken til og få dette projekt i hus. For efter dette vendepunkt skete der nået ved Skjern Å, som fik en alt afgørende betydningen få det vi kender i dag.
Et stort undersøgelses arbejde gik nu i gang, med og få ført planen ud i livet. Der skulle gå 12 år med denne planlægning og godkendelser til at projektet kunne starte i 1999.
Havørred fiskeriet havde ligesom laksefiskeriet oplevet markant tilbagegang. I de gyldne tider, formodes det det at bestanden har været ret stor. Derfor var det også spændende i 1994 , da man elfisket i Skjern å, for at se hvordan havørred smolten klarede sig, og det var ikke just nået der vakte glæde. På fire lokationer elfiskede man, og ved Borriskrog bro var der 2 havørreder med en gennemsnitslængde på 44 cm. Ved Albækbro var der ligledes 2 stk med en gennemsnitslængde på 21 cm. Langbro/Jernbanebroen var 3 lokalitet, og her var der skam også 2 stk, med en gennemsnitslængde på 35 cm. Den 4 lokalitet var ved pumpestationen Nord, hvor der denne dag d.27.maj ikke var en eneste havørred. For at en havørred smolt, har de gunstigste forhold i Skjern Å, til at sprede sig på egnede opvækstområder, kræver det fri opstrøms passage fra Juni – Februar, og ved nedstrøms passage er det i to perioder på året, Marts-Juni og Oktober – Marts. Samtidig fandt man ud af, at den bedste dybde for gydning var mellem 20-50 cm og 5-20 cm for yngel og den bedste vandhastighed skulle være 25-50 for gydning og 25-40 for yngel, disse tal holder også i 2014.Som vi ved i dag er grus den bedste bundtype , og smolten er specielt afhængig af breddeskjul og miljøvenlig vedligeholdelse. Da smolt udtrækket var meget ringe, mente man at en af grundene kunne være, at smolt fra ørreder, som tidligere var blevet indført fra andre og kortere vandløb, for at ophjælpe Skjern Å`s ørredpopulation havde for dårligt tilpassede sig, til åens lange vandringsdistancer, og derved afsmoltificerede. Dette kan også sker hvis ørreden hindres i at passere ned gennem vandløbet. Men i 1994 beskrev man også dette år i undersøgelsen af smolt udtrækket, at skarv bestanden i Ringkøbing Fjord havde nået en størrelse der var en trussel mod genoprettelsen af havørredbestanden. Man skal samtidig huske på at Havørred også den gang var på den danske rødliste i alle sine tre forskellige livsformer, det er skam tankevækkende når vi i år skriver 2014, og ved hvordan havørreden har det i dag i f.eks Ringkøbing Fjord, med al den garnfiskeri som åbenlyst foregår og hvordan skarv kolonien har vokset sig endnu større siden 1994.
Restaureringen af Skjern Å.
Hele projektet med denne store opgave varede fra 1999 til 2002, og nu var der så mange der gik og tænkte på ,hvad havde det projekt så medført af forandringer for Havørreden. Så man igangsatte målinger af hvordan smolt udtrækket havde klaret sig i årene fra 2000 til 2003. Det var glædeligt og kunne se, at det ikke havde haft nogen betydning, da der var 8500 stk smolt i 2000 og 7500 stk i 2003. Samtidig blev mellem 16 – 51 stk udstyret med en radiosender, så man kunne se deres videre færden. Af de radiomærkede fisk overlevede 75 % af ørredsmolten sin vandring gennem Skjern Å og Ringkøbing fjord. Dødelighed på de 25 % var man sikker på kom fra gedder,hejre og skarven som i Ringkøbing fjord allerede den gang var en trussel mod smolten, og her tænker jeg specielt på skarven. Så prædationen af skarven viste man, var den store årsag til dødeligheden af ørredsmolt, det fandt man ud af ved at radio mærkerne blev fundet i Olsens og Vinterleje Polde, hvor der er skarv koloni.
Men man skal så også lige huske på, at var det ikke for DCV, SÅS og DTU, så havde vi ikke det vi har i dag, for de tre enheder har i samarbejde forsøgt, at arbejde tilbage til den oprindelige bestand, gennem genetiske test og et målrettet avlsarbejde. Hvor arbejdet har været ekstremt vanskeligt, da der har været et meget begrænset moderfisk og gøre godt med. Men det ser lykkeligt ud til, at antallet af oprindelige havørred stiger. Dog er det stadigvæk problematisk med avlsarbejdet, da økonomi og dårlige resultater næsten har stoppet ørredudsætningerne.
Som tidligere nævnt gøres der rigtig meget for, at få gjort nået ved problemet. Der arbejdes hårdt for at få fjernet spærringer og lavet/genskabt gyde muligheder. Og det ser rigtig godt ud med dette arbejde, dog er det desværre ikke endnu tilfredsstillende med hvordan bestanden vokser.
Ringkøbing Fjord og skarven udgør med meget stor sandsynlighed den væsentligste årsag til dette. Garnfiskeriet efter Helten resulterer i store bifangster af Skjern Å havørreden og ikke og glemme Skjern Å laksen, hvilket man fra DTU har dokumenteret men ikke afrapporteret. Det skal ydermere siges at man p.t. er i gang med og undersøge hvilken påvirkning skrubbefiskeriet har af indvirkning på havørred og laksbestanden. Så der sker rigtig meget i skrivende stund med og undersøge alle muligheder, så man kan gribe ind, overfor de faktorer som giver havørred og laksebestanden i Ringkøbing Fjord problemer. Om det så går hurtigt nok, vil jeg ikke p.t. tag stilling til, da denne artikel ikke skulle fortælle om det emne, men om Skjern Å havørredens historie op igennem tiden. Og da der ikke kommer restriktioner før alle sten er vendt, synes jeg det må være en tilføjelse til historien der skal skrives senere.
Skjern Å havørreden er en af mange vigtige fisk i dag, og derfor bør det også nævnes, at vi som lystfisker ved Skjern Å bør tag ansvar og sætte os ind i gældende regler, som ændres år for år. Så vi kan vise os som gode eksempler på, at vi vil havørreden det bedst nu og i fremtiden.
Som du i min(Michael Olsen) første artikel på afiskeri.dk, nu har læst kan man vist godt konkludere, at der igennem de sidste 300 år har været en masse faktorer som har vanskelig gjort livet for vores kære Skjern Å havørred. Men der er håb forude, det er jeg helt overbevist om, så har du mulighed for at deltage i vandrestaurering, kan jeg kun opfordre til at hjælpe til og vi i Afiskeri.dk skal nok dække udviklingen og gøre hvad vi kan for at havørreden og laksen i Skjern Å, får de bedste muligheder for at overleve. Jeg skal til slut huske og takke Søren Larsen for hans hjælp til denne artikel, det har givet artikel et kæmpe løft.
Skjern å Havørreden
