Skjern å laksen er en Atlanterhavslaks, og er en rest af den stamme som kaldes ” Lavlandslaksen”, det er den samme stamme som også findes i Varde og Ribe å, og er med sikkerhed disse åers oprindelige stamme helt tilbage til istiden for 10.000 år siden.
Denne lavlandsstamme eksisterede også engang i de tyske floder Rhinen og Elben, og havde deres udløb samme sted som Skjern å.
Jeg vil i en senere del komme nærmere ind på Skjern å laksen, men kort fortalt i denne artikel, så er Skjern å laksen på rødlisten og EU´s habitatliste. Det vil sige at den er en truet dyrart, man har forpligtet sig til at beskytte, også en af grunden til at man har kvote ved Skjern å.
Men hvordan var fiskeriet langt tilbage i tiden, for man har lige siden stenalderen kunnet daterer fiskeri ved Skjern å. Laksen var den gang også af stor værdi, og man kan læse i bøger om såkaldte “laksekrige” . Hvis man var så heldig at fange en laks som bonde, kunne det være vældig økonomisk indbringende. Men det kunne være med livet som indsats, da kongen havde vagter ved åen, som skulle sørge for at det ikke skete.
Der var laksegårde ved Skjern å, og en af dem jeg har læst mest om var den Lundenæs. Som første gang berettes om i 1347.Den var helt frem til 1661 kongens eje, men herefter blev den solgt og herremændene havde nu overtaget den.
I mange år frem var der en vældig krig omkring retten til at fange en laks ved Skjern å, og det endte så vidt som at der falde dom i stridighederne. Herremændene mente de havde retten til fiskeriet, og udsendte forbud mod alt fiskeri, og overholde man ikke dette. Kunne det ende med at man blev taget til fange, og i værste tilfælde blev skudt.
Som sagt var laksen også dengang af stor økonomisk værdi, og en laksegård kunne årligt tjene 200 rigsdaler. Det var utrolig mange penge dengang, for man kunne som almindelig have en årsløn på omkring 50-60 rigsdaler.
Laksegårdenes tid sluttede sidst i 1913, men hvordan foregik fiskeriet, hvor der ikke var laksgårde, og disse måder brugte man helt frem til 1930´erne . En af måderne var Drivgarn som blev praktiseret i stor stil, og det foregik ved at man spændte et garn ud fra en person som gik inde på bredden, og ud til en person som var i en båd.
Ideen var at laksene svømmede først ind i garnets store masker og videre ind i et garn med mindre masker. De tidspunkter man kunne se dette foregå på var fra foråret til hen på efteråret.
Lyster var også en meget anvendt metode. Lyster også kaldt et ålejern, er et gaffelformet jern. Dette monteres på et langt skaft, og selve ordet Lyster kommer af ældre nydansk liuster, afledt af gammeldansk liustra´slå.
På lavvandede områder ved Skjern å, berettes der om nogle vældig store fangster med dette redskab. Når natten falde på kunne man støde på folk ved åen, som med ild i noget hø på en greb, gik med lyster og spejdede efter laksen ved Skarrild.
Toggerfiskeri var en anden metode der også blev brugt ved Skjern å, især opstrøms Sdr. Felding. Denne metode kan man faktisk den dag idag, fortsat opleve som det eneste sted i Danmark ved Karup Å.
Selv har jeg aldrig set det live, men en god fiskekammerat, har tit fortalt mig om det, når vi kører fra Århus mod Karup å. Som du kan se på billedet til højre, så gjorde man det med et solidt langt træ stykke. Hvor man så monterede et garn på, og fordelen ved dette var at man ikke behøvede en båd som ved drivgarns fiskeriet.
En anden måde som var lidt mindre tidskrævende var at sætte en ruse. Meningen med dette redskab var, at Fisken følger raden og ledes ind i selve rusen, som er en aflang garnpose. Indvendig er denne pose forsynet med nettragte (kaldet kalve), som så leder fisken ind i netposens ende.
Det er her, fiskeren henter fangsten, når han røgter rusen. Den aflange netpose er spændt ud af såkaldte bøjler, som den er syet fast til. Disse er ringe af metal eller bambus. Yderst mod raden er bøjlerne størst i diameter, siden bliver de gradvis mindre frem mod rusens ende. Kalvene er fastgjort til og spændt ud fra bøjlerne.
Den sidste metode jeg vil fortælle om er line og slæden, og lad mig starte med at skrive, at denne metode blev ved Skjern å forbudt i 1937. Som du kan se på billedet til højre befinder slæden sig ved modsatte bred af fiskeren.
Når man trækker denne slæde op mod strømmen, vil den starte med at gå ud mod midten, men bliver herefter automatisk trukket mod bredden tættest ved slæden. På den line der forbinder slæden med fiskeren, havde man så monteret forskellige agn som f.eks det blink du kan se på billedet.
Som ovenover kan læses så er det gået heftigt for sig ved Skjern å i gamle dage, og man kan sagtens forstår hvorfor man kan læse, i rigtig meget af den litteratur der findes om de gamle dage ved Skjern å, at der virkelig blev overfisket. Gudskelov lykkes det dem ikke at udrydde Skjern å laksen.
Dette var første del af Skjern å Historie artikel serien.
Kildeangivelse:
Mest fra internettet men også Nils Morgensen Svalebøge`s bog.
SKJERN AA´S HISTORIE DEL.1
På Afiskeri.dk giver vi dig året rundet nyheder fra mange af de bedste lakseåer i Danmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum å og Vidå.
Havørredfiskeri i de danske åer dækkes også på Afiskeri.dk, hvor du kan læse spændende artikler fra Simested å. Fra Sydnorge dækker Afiskeri.dk Mandalselven med alt hvad der rør sig ved denne fantastisk elv. Lige fra dens historie til elvens kendte ansigter, forholdene fra dag til dag og ikke mindst de mange fangster
Afiskeri.dk har også anmeldelse af grej, bøger , dvd, beklædning og værktøj til fluebinding.
Er du til fluebinding ligger der også en hav af laksefluer og kystfluer, enten i form af step by step billedudgaver eller bindevideoer.
Men her stopper det ikke vi har også flotte artikler om den Atlantiske Laks og Havørred, samt portrætter af danske lystfisker. Junior har sin helt egen platform fordi vi gerne vil hjælpe med til at flere junior begynder at fiske og melder sig ind i foreningerne.
Så husk at meld dig gratis som abonnet på Afiskeri.dk´s youtube Kanal og bliver følger på vores facebook side. Så støtter du os, så vi har mulighed for at kan tiltrække nye samarbejdspartner, og på den måde vil der kunne komme helt nye tiltag til gavn for dig som læser. På forhånd tak for din støtte.
Afiskeri.dk en side med bid i året rundt.
SKJERN AA´S HISTORIE DEL.1
At Afiskeri.dk we give you the year-round news from many of the best salmon rivers in Denmark. Storå, Skjern å, Varde å, Gudenåen, Kongeåen, Sneum Å and Vidå.
Seatrout fishing in the Danish rivers is also covered at Afiskeri.dk, where you can read exciting articles from Simested Å. From southern Norway, Afiskeri.dk covers Mandal River everything that comes with this fantastic river. From its history to the familiar faces of the elven, the conditions from day to day and not least the many catches
Afiskeri.dk also has review of gear, books, DVD, Apparel and fly tying tool.
If you are on fly tying there is also a lot of salmon flies and coastal flies, either in the form of step by step image editions or tying videos.
But here it does not stop we also have beautiful articles on the Atlantic salmon and sea trout, as well as portraits of Danish anglers. Junior has its very own platform because we want to help more junior start fishing and join the associations.
So be sure to sign up for free as a subscription on Afiskeri.dk ́s YouTube channel and will be followed on our Facebook page. Then you support us, so we have the opportunity to attract new collaborator, and in that way there will be new actions to benefit you as a reader. Thank you in advance for your support.
Afiskeri.dk a side with a bite in the year round.
SKJERN AA´S HISTORIE DEL.1
