Sneum Å og Kongeåen sommer 2019

50

Sneum Å og Kongeåen sommer 2019

Begge vandsystemer har fisket godt gennem hele sommeren, jeg tror faktisk ikke der er mange dage hvor der ikke er fanget enten laks eller havørreder. For Kongeåens vedkommende lukkede den store kvote den 31 maj, mens den lille kvote lukkede den 18 august. Sneum Å har stadig den lille kvote at fiske på mens den store kvote lukkede den 10 juni.

Specielt de sidste par uger har været helt forrygende, der kan fanges flotte blank-fisk på alle stræk af åen, ikke mindst de små laks der i øjeblikket trækker op i stor mængde har svært ved at lade med at hugge, fantastisk energi sådan små laks giver den gas når de bliver kroget.

Kongeåen kaster som regel altid nogle store havbamser af sig og i år er ingen undtagelse. Den 12 juni fangede Jimmy Kikkenborg på spin en super flot havørred på 83 cm. 7,1 kg.

Ud over den er der taget flere på omkring 70 cm.

Store blank laks har der ikke været så mange af, de fleste som er fanget af laks over 75 cm. Har været omkring 85 til 92 cm. Fine fisk men ikke stor-laks.

Den kommende weekend 23-24-25 august afholder Sydvestjydsk Sportsfisker Forening deres årlige fiskekonkurrence. I den weekend bliver der lukket op for de sidste fem store laks som er gemt netop til fiskekonkurrencen.

Jeg håber selvfølgelig det er fem af de rigtig store der kommer på målebrættet og indvejningen.

Der vil efter konkurrenceweekenden komme en rapport over weekenden.

Knæk og bræk til alle Afiskeri´s læsere/brugere

Jens Lygum
Afiskeri.dk´s lokalreporter ved Kongeåen og Sneum å
Esbjerg

Herunder kan du se nogle fantastisk flotte fangst billeder fra perioden.

Camilla Holm Smedegaard med sin første laks nogensinde 4 juni 77 cm.
Sneum Å og Kongeåen sommer 2019
Bo O Madsen med laks fra Kongeåen ved Nielsby Gård
Sneum Å og Kongeåen sommer 2019
Peter Siedentopp og laks fra Kongeåen
Sneum Å og Kongeåen sommer 2019
Smuk laks fra Kongeåen genudsat
Sneum Å og Kongeåen sommer 2019
Stefan Linden og 70 cm. nathavørred fra Kongeåen

Sneum Å og Kongeåen sommer 2019