Sørgeligt for Mandalselven

    1490

    Sørgeligt for Mandalselven

    Sikke en udvikling og drejning det har taget her op til weekenden, og så kommet sådan lidt ud i det blå. Overraskelse for rigtig mange, og skal da love for facebook er kommet på overarbejde med indlæg, fra skuffet laksefisker.

    Sæsonen er slut og sidste kast er taget for nu ved den smukke Mandalselv da klokken rundede 24.00 igår aftes.

    Man sidder sådan letter chokeret, og jeg mangler i den grad ord for dette. Jeg havde i min sidste opdatering nævnt at der kunne komme forkortelse af sæsonen, hvis det fortsat stod skidt til sidst i juli. Men derfra så til på få døgn og luk og sluk sæsonen, den havde jeg ikke lige set komme.

    Det stiller jo selvfølgelig mange spørgsmål til dette, og man bør have forståelse for at jeg ikke kan besvarer alle lige hurtigt, for sikke da mange som har skrevet til mig. Hav tålmodighed, jeg skal nok skrive til alle jer der har henvendt sig. Så hurtigt det er muligt.

    Pt. ved man ikke fra Marnar laksecenter noget omkring, om det er muligt og få tilbagebetaling for fiskekort. Tror der kommer svar på dette i løbet af den kommende uge, for det er nok også kommet bag på elveigerlauget.

    Man tager en ny vurdering af situationen i starten af Juli, men det der undre mig er hvordan vil man vurderer om gytemålet er nået, når ingen må fiske i elven. Har hørt fra andre elve at prøvenot ej heller må bruges, til at få en fornemmelse af bestanden. Bliver der så et hold prøvefisker ?? – Håber man kommer med lidt mere info. om dette i den kommende tid.

    Skulle du være en af dem som har bestilt færgebillet, og ønsker at tag derop. Så som alternativ kunne det være og køre til Bjerkreim, som ikke er lukket. Derudover har man også et super godt kystfiskeri, og i den forbindelse vil jeg anbefale man kontakter min gode ven Ryan ved Anglerpilot.NO. Han ved rigtig meget om kystfiskeriet ved Mandal.

    Det er bare så pokkers trist, og som mange skriver på de sociale medier. Hvorfor har man ikke indført catch and release, og så tilknyttet nogle unge frivillige til at være opsyn med elven, så man sikrede at der ikke blev hjemtaget laks. Derved kunne man sikre de mange lokale samfund der lever af laksefiskeriet, og man ville kunne se hvordan opgangen går dag for dag.

    Nu er der bare og krydse alt hvad der kan krydses, og håbe på at Mandalselvens opgang kommer i starten af juli, så det forhåbentlig bliver muligt at fiske i august.

    Sørgeligt for Mandalselven

     

    Sørgeligt for Mandalselven

    Tidligere artikelDårligt nyt fra Mandalselven
    Næste artikelNyt fra Mandalselven 30-06-2024