STORÅEN 2019

317

STORÅEN 2019

Afslutning på sæsonen 2019. De sidste uger af sæsonen var præget af meget høj vandstand i Storåen. Det gjorde fiskeriet besværligt, men ikke umuligt. Det krævede tunge liner, tunge fluer og tætte waders.

Artiklen fortsætter under billederne

UDLØBET VED VEGEN Å
BUR BRO

Men som sagt kunne det lade sig gøre at få Laksen i tale. Store flotte Laks i fantastiske farver blev taget på både spin og flue.

Artiklen fortsætter under billederne

Fluerne som gav pote for os i Vemb, var især de røde. Både den røde Munker, men især den røde Francis i originaludgaven og i nyere variationer gav godt med fisk.

Artiklen fortsætter under billedet

Sæsonen som helhed har været godkendt. Antallet af landede Laks endte på 1242 mod 1232 sidste år. Havørrederne gik frem 245 sidste år til 323 i år. Stadig et alt for lille antal i forhold til den yngel der ses i de små åer. Et eller andet sker der på turen ud til-, i-, eller hjem fra havet. Om det er Skarv, garn eller andet ved jeg ikke. Sikkert en kombination. Af samme årsag opfordrede foreningerne til at man genudsatte havørrederne, så de kunne fortsætte mod gydebankerne. Den opfordring gjorde at kun 54 blev hjemtaget. Så nu bliver det spændende at følge gydningerne i de små bække. Laksene er formentlig også snart klar til at endevende gydebankerne. De næste måneder skal de ihvertfald følges tæt. Det er et fantastisk skue hvert år.

Solen er gået ned over åen for sidste gang i sæsonen. Det har været en fantastisk sæson med fine fisk, og ikke mindst herlige øjeblikke med ligesindede langs åen. Næste år vil opdateringerne komme fra Allan. Så jeg vil afslutte min sidste opdatering med et tak for i år og på gensyn ved Danmarks bedste Lakseå i 2020.

Artiklen fortsætter under billedet

Det var så Frank Thornilds sidste opdatering for nu, og sikke en – han slutter af med maner. Frank fik vi på Team Afiskeri.dk pænt takket for hans store betydning for Afiskeri, i hans arbejde med at få Storå platformen op på det den er idag, da vi var samlet ved Kongeåen i September.

Som Chefredaktør er det altid trist når en af de bærende kræfter vælger at holde, men alt har en ende på et tidspunkt. Frank´s øget arbejds mængde på sit arbejde gjorde at han ikke kunne, skrive mere på Afiskeri.dk som han gerne ville, så stor respekt herfra og han ønskes al den held og lykke i fremtiden.

Vi har været så heldig at Frank fortsat gerne vil bidrage med nogle af hans flotte fluer nå tid er til det, plus så kommer han også på et tidspunkt i artikel serien ” 5 hurtige” .

Ny mand tager nu over efter Frank, og det blev Allan Aarø Bjerre Jensen. Han har igennem 2019 været med sammen med Frank, og han er virkelig en rigtig god mand der nu skal fører Storå platformen videre.Tag godt imod ham som da  Frank og Kim, startede som lokalreporter.

TAK FOR ET FANTASTISK SAMARBEJDE FRANK  OG HERUNDER EN LILLE COLLAGE FRA DIN TID PÅ AFISKERI.DK

STORÅEN 2019