Storlaks fra Mandalselven 07-05-21

    338

    Storlaks fra Mandalselven

    Lad mig lige starte med at sige, at der er en fejl laksebørsen fra Scanatura, som en god ven Jørn gjorde mig opmærksom på i weekend. Jeg har skrevet til dem, fordi når man klikke på mit laksebørs link kommer man ind som man plejer, og  ser fangster fra Mandalselven. Men kigger man i toppen står der en anden elv, og vælger man så i drop down menuen mandalselven får man det faktisk antal fangster, men der forsvinder så en masse detaljer i rapporter man kan få. Så det er ikke optimalt, og jeg håber de snart får det rettet på deres site.

    Tilbage til det denne opdatering skal omhandle, nemlig det det sindsyge gode fiskeri som man oplever ved Mandalselven.

    Elvens formand Karl Gjermund Damli som er en yderst venlig mand, jeg har skrevet med meget igennem årene, og en dygtig laksefisker ikke mindst. Han var taget til Fossefjellene Syd, som er et yderst spændende stykke med træbåd tilhørende til stykket og en yderst flot gapahuk.

    Efter en god fight kunne han lande årets indtil nu største laks ved Mandalselven på hele 11.1 kg. En fantastisk smuk laks som bare stråler af og havde vokset sig stor og stærk i havet.

    En anden som hvis man har fulgt med her på Afiskeri.dk igennem årene vil kunne kende på navnet, er den utrolig dygtige laksefisker Jan Ole Ødegård. Ikke nok med at han fisker i Mandalselven, så hjælper han til i andre af Sørlandets elve. Han har virkelig fingeren på pulsen om hvad der sker med fiskeriet i Sørlandet. Yderst venlig og hjælpsom laksefisker jeg selv har lært at kende. Idag kunne han lande sin laks nr.2 og nr.3 –  se billederne herunder.

    Artiklen fortsætter under billederne.

    Mandalselven - Afiskeri.dk - Michael Olsen
    Jan´s laks på 3.4 kg fra sone 3
    Mandalselven - Afiskeri.dk - Michael Olsen
    Jan´s laks nr.3 i 2021 ved Mandalselven, som vejede 5 kg
    Mandalselven - Afiskeri.dk - Michael Olsen
    Tor Einar Lien´s laks på 4.5 kg fra idag.

    Tor Einar Lien har heller ikke lagt på den lade side, og siden sidste opdatering har han fået to laks mere på land. Idag blev det til en laks på 4.5 kg fanget i sone 3. Han er nu totalt oppe på tre laks ligesom Jan Ole Ødegaard

    Har fået lidt spørgsmål til det med at man nu til denne sæsonen skærper reglerne lidt i forhold til folk, der ikke overholder reglerne. I værste tilfælde skulle der kunne gives bøder på 18.000 nkr., men jeg prøver at finde ud af hvad det mere præcis går ud på.

    For spørgsmål går på hvorfor nogle stykker på en dag kan have haft så fangster på en dag, og til det må jeg sige at det nok er mere kompleks end som så. For nogle stykker kan man ikke offentligt købe kort til mere, det gælder blandt andet Holmesland P, C, B og A. Da kan det jo tænkes at man har ændret hvor mange stænger der kan fiskes på hvert stykke, for der må jo maks pr.døgn hjemtages 2 laks. Men kan da godt forstå folk tænker om det er det vilde vesten på de stykker efter man ikke sælger mere til offentligheden. Det er et tricky spørgsmål, og jeg tænkte svaret skulle med her hvis flere havde tænkt det samme.

    Hertil aften er der nu fanget 189 laks , hvor 30 er over 7 kg og 151 ligger imellem 3-7 kg. Kun 8 laks har været under 3 kg.

    Knæk og bræk ved elven til alle, vi er mange der snart ønsker at kunne komme derop og fiske. 🙂

    Storlaks fra Mandalselven

    Tidligere artikelAnden laks til Claus Skeldal i 2021 ved Skjern Å
    Næste artikelEndnu en Storlaks fra Mandalselven.