SUPER FLOT FANGST FRA VIDÅ PÅ FC SPINNER – AFISKERI.DK

195

FANGST FRA VIDÅ PÅ FC SPINNER

Regnen for nogle dage siden har sat gang i opgangen i Vidåen, og her følger
en opdatering af fiskeriet:

Maj måned står for mange – incl. mig selv – som årets skønneste måned.
Naturen står i al sin pragt og at færdes derude netop nu er ren lise for
sjæl og legeme.

De fleste lystfiskere vil sikkert også skrive under på, at maj er årets
skønneste fiskemåned. Vandtemperaturen har nået et niveau, hvor fiskene er i
hugget, uanset om man forsøger lykken ved åbredderne eller langs kysten. At
naturen så tilmed står i sit smukkeste skrud, gør kun oplevelsen så meget
desto større.

Det er nok også hævet over enhver tvivl, at Gunnar Matthiesen, Tinglev er
villig til at skrive under på ovennævnte betragtninger. For lidt siden
dukkede han op med resultatet af et par timers fiskeri i Grønåen ved Tønder.
En meget flot blanklaks på 101 cm, som blev kontrolvejet til 9,5 kg. Fisken
blev taget på en FC-spinner.

Nedbøren for nogle dage siden har i øvrigt sat gang i opgangen og fiskeriet
i Vidåens vande. Der bliver stort set dagligt indrapporteret flotte fisk. I
går d. 9/5 blev der registreret laks på 8,6 kg og 5,8 kg fanget af
henholdsvis Bjørn Porsch og Sv. Gehrt. Dagen før fangede Werner Fenk en laks
på 5,0 kg, og Heiko Bartelt fik d. 5. maj en laks på 8,0 kg.

Maj måned plejer altid at byde på gode fangster i Vidåen, og indtil videre
tyder alt på, at denne udvikling vil fortsætte i 2019. Vandtemperaturen er
noget nær optimal, og selv om vandstanden efterhånden er faldet en del, er
der stadig gang i opgangsfiskene, hvilket de seneste dages fangster er et
klart bevis på.

Det kan derfor kun anbefales at aflægge fiskevandene et besøg. Der er gode
chancer for det store hug

HERUNDER KAN DU SE DEN FLOTTE FANGST:

FANGST FRA VIDÅ PÅ FC SPINNER

Tidligere artikelCLAUS SKELDAL SLÅR TIL VED SKJERN Å – AFISKERI.DK
Næste artikelKJÆLLINGEHØL – ZONE 4 – GUDENÅEN – AFISKERI.DK