Super opdatering om Skjern å af Claus Skeldal.
Der er rigtig mange gode oplysninger i denne opdatering, som altid fra Claus Skeldal. Så du her kan få et overblik over forholdene ved åen.
Den stor mængde regn der er kommet har virkelig givet vand i åen, der er blevet fyldt helt op til kanten, så den ligner forholdene der var ved premieren. Billeder der viser det kan du se længere nede.
Den er selvfølgelig lidt grumset pt, så om 2-3 dage vil det være super igen i klarhed og fiskbar. Det skal så lige siges hvis vor herre ikke lukker op for mere vand fra oven.
Ved denne høje vandstand trækker laksen nu op i systemet og spreder sig godt ud over hele åen, også op til Sdr. felding og videre op.
Meget glædeligt er grilsen så småt begyndt at gøre sin entre ved åen, og det har man ventet længe på, samt håbet ville ske i forhold til om 1 års fiskene havde overlevet et år i havet, eller var gået til som Skarv foder. Men det bliver spændende at følger hvor mange der kommer hjem i denne sæson.
Et godt råd er at du ved denne vandføring går lidt op i flue størrelse og bruger nogle med lidt mere farve ala dem til premieren.
Claus anbefaler til dit fluefiskeri at du bruger s4/s5.
Pt. er der rigtig god plads ved åen så ønsker du vand for dig selv er der gode muligheder netop nu.
Zpey Lodgen melder om alt booket i weekenderne resten af sæsonen, men der er ledigt i nogle af uger hvis du ønsker overnatning i hverdagene. Ellers er der også muligheder fra hytter ved Skjern å Camping og lejlighederne ved Inge Andersen i Borris. Så giv dem endelig et ring og du finder her på siden alle tre´s profil sider med kontakt oplysninger, samt billeder af stederne.
Super opdatering om Skjern å