THE ATLANTIC SALMON DEL.10

74

THE ATLANTIC SALMON DEL.10

Vi har fået rigtig meget god viden om den Atlantiske laks i de foregående 9 afsnit.

Den stamme som Skjern å,Storå,Varde å, Vidå og Mandalselven laksen hedder den Celtic stamme.

Når laksen kommer hjem til sin elv/å sker det efter at have haft 1-4 år til havs alt efter hvor mange gange den har været oppe at gyde. Nogle vil allerede vende tilbage efter blot et år i havet, mens andre har 2 hav år, før de vender hjem for at gyde. Nogle når også at gyde 3-4 gange, men det er meget sjældent for de danske laks. Ved Mandalselven derimod har man som nået helt unikt en overlevelses % på gydende laks på hele 90 %.

De danske laks tager turen op til norge, hvor de følges med de norske laks op til fæøerne, hvor de har deres fiskebanker, mens andre tager turen videre op mod grønland.

Fødeemner til havs for laksen, som den spiser for at vokse sig stor og stærk består forholdsvis af sandål,sild, rødfisk og dybhavskrebse dyr.

Hvor hurtigt vokser laksen så – man har fundet ud af at det første hav år vokser laksen ca.45 cm i længden, og disse vil hvis de vælger at returnere som grilse veje omkring 2 kg.
Dem som tager et år mere til havs vil vokse sig så store, at de i gennemsnittet vil veje mellem 4,5 – 5 kg, med to sommer år i havet. Dem som er 2 sommer og vinter år i havet, vil deriomod veje mellem 5 -6 kg og vil returnere i juni måned. For dem der først returnere i september-oktober, vil veje mellem 7 – 11 kg, og måske endnu mere. Få laks kan tag deres 3 sommer og vinter år til havs, og vil ankomme til sin hjemme elv i efteråret med en vægt på over 13 kg.

Laks der har 4 -5 hav år med både sommer og vinter, kan have en vægt på over 20 kg.

Man ved også nu f.eks fra Skjern å at opgangen foregår over en langt længere periode, end man før havde viden om. Der er opgang over hele året og Islyn har man også oplevet ved Skjern å. Islyn er laks der kommer til åen og springer gydningen over for så at gyde året efter, og de forekommer hvert år, når man el fisker.

Generelt sker den første forårs returnering af laks med 2 sommer og vinter havår eller flere, som er disse stål blanke laks, der står i høj kurs ved mange lystfisker. Disse laks har mange fisker drømme om, når de i vinter nætterne længes efter igen og stå ved bredden. Man har hørt om folk der får laksefeber i den ventede periode, og slet ikke kan koncentrere sig om andet end, og tænke på hvor lang tid der er til de skal på laksefiskeri. Selv har jeg aldrig haft den laksefeber, men derimod har jeg fået laksebacillen, og den slipper mig aldrig igen.

Anden gruppe af laks der returnere er sommerlaksen. Disse består hovedsageligt af laks med 1 sommer og vinter havår, og disse kaldes for grilse. Sammen med disse ankommer også få med 2 sommer og vinter havår. Længden på denne returnering strækker sig som reelt fra juni, juli og august.

Den 3 gruppe der ankommer i september returnere om efteråret, og er et stort mix af laks med meget forskellige havår. Disse bliver af nogen forsker set som stammens overlevelses gruppe, og betragtes som yderst vigtige, at disse får mulighed for at gyde.

På DCV i Borris har jeg lært, at en god spredning af laks med forskellige havår, giver den stærkest og sundeste laksestamme, så man ikke kun har gener fra laks med enten få eller mange havår.

Tidligt i dens liv vokser skelne for, at beskytte laksens krop. Antallet af skel er hele tiden konstant, og taber den nogle bliver der hurtigt produceret nye, for at beskytte laksen.
Skelne vokser ikke i et konstant forløb. Ringene i skelne vokser foskelligt i løbet af året. Fordi laksen vokser meget hurtigt om sommeren, end de gør om vinteren. Ringene om sommeren er mere bredde idet end rengene der produceres om vinteren. Et sæt sommer og vinter ringe tælles for et år. Med dette kan man fastsætte laksens alder.

Når en laks spiser i havet vokser den mere , end den gjorde som yngel i ferskvand. Ved at se på de inderste ringe i skellet, kan man tælle hvor mange år laksen har været i elven. Ved at tælle de mere bredde ringe i skellet, kan man aflæse hvor mange år laksen har været i havet.

Når en laks returnere til elven, stopper den med at vokse, både i krops størrelse og i dens skel. Man kan faktisk aflæse hvornår den har haft sin første tur tilbage til elven i dens skel.

Forskellige elve, eller elve i samme region, har ofte deres egen år intervaller hos laksen. Disse kan være forskellig fra andre elve eller regioner. Lakseynglen vokser forskelligt fra elv til elv, og i havet hvor alle Laks fra de forskellige elv, har samme muligheder for at spise og vokse, på samme spise pladser, er der alligevel en forskel på hvilke tidspunkter de rejser hjem til deres elv for at gyde. Dette mener man er nået genetisk i dem, der her spiller ind.

F.eks laks fra elven tana returnere 60 % af dem med 1 sommer/vinter havår, og de andre 40 % returnere med 2 s/v, 3 s/v, 4 S/v og 5 s/v. Hvorimod ved Foyle i Ireland returnere 90 % som grilse med 1 s/v havår, og de sidste 10 % som 2 s/v laks.

En af de ældste laks man har fanget var 13 år, det var en hunlaks i Skotland. den havde gydet 4 gange og var på vej til sin 5 gydninig. Man kunne aflæse i dens skel, at den hvert andet år returnerede for at gyde.

En anden hunlaks som blev fanget i Surdal elven i Norge vejde 23.7 kg, og havde haft sin først gydning da den havde 3 s/v havår, herefter var den returnerede hvert andet år, før den blev fanget ved sin 3 gydning.

Så man kan virkelig få meget nyttig viden, omkring laksen via dens skel. I Danmark var det også en skel prøve , der afgjorde at istidslaksestammen ved Skjern å havde overlevet, og derved ikke var gået til, som man ellers troede. Det gjorde at man kunne begynde, og bruge disse æg og sæd til at producere yngel på DCV, så stammen kunne komme igang med , at vokse sig stor som man gør den dag idag.

Derfor er det så utrolig fascinerende hvordan laksens historie er, og jo mere jeg læser om den både i danske litteratur men også udenlandsk litteratur, bliver jeg bare bekræftet i hvor spændende laksen er under hele dens lange liv.

For er det ikke bare fantastisk at en lille smolt kan gå hen og blive en storlaks af de helt store. Jeg glædes hver gang over hver laks jeg ser, for mig er det ikke antallet af laks der tælle men individet i sig selv. For de opfører sig forskelligt og giver en helt unik oplevelse.

Jeg håber at de spærringer der forhindrer laksen i at komme op til sine gydeområder i mange af de danske åer,vil blive fjernet. Samt at nordmændene vil se deres vildlaks som en lagt styrer værdi end man gør i dag, så de Atlantiske lakse stammer kan vokse sig endnu større, og få en mængde som man havde engang.

For det kunne være fantastisk at opleve og videregive til den næste generation.

THE ATLANTIC SALMON DEL.10

THE ATLANTIC SALMON DEL.10

 

THE ATLANTIC SALMON DEL.10