The Atlantic Salmon part.7 – Har den atlantikse laks en fremtid.
Dette spørgsmål får man tit, når man snakker med folk som ikke har kendskab til laksens historie, og hvad der sker på dette område.
Jeg vil i denne artikel prøve og belyse dette emne, så det kan give et svar på spørgsmålet.
Der er mange faktorer der har indflydelse på laksens fremtid. Men når en laksestamme i en elv bliver reduceret voldsomt, har man i flere elve set at stammen over en 10 årig periode er kommet sig rigtig godt, og i vise tilfælde faktisk er blevet stærker, i et større antal end i de gode gamle dage, hvor der var masser af laks.
Men der lurer mange trusler mod, at en stamme kan effektivt komme sig over en 10 årig periode. En elv må have disse forhold i orden, for at stammen kan have det godt. Laksen skal have mulighed for at nå sine gydeområder i elven/åen. Gydeområderne skal have godt med gydegrus, så æglægningen har de bedste betingelser. Der skal være et mix af dybt og lavt vand, med en vis god strøm på vandet. Der skal være et godt føde grundlag ved elven/åen, så lakse ungerne kan få den nødvendige føde til at kunne vokse.
Predationen af rovdyr skal være begrænset, så smolten overlever på vej ud i havet. Her tænker jeg specielt på skarven, gedden og fiskehejren. Specielt skarvens indhug i smoltudtrækket ved f.eks Skjern å, skal man have nedbragt betydeligt, hvis man ikke bare vil lave fiskefoder. Men reeelt sørge for at laksestammen ved Skjern å kan vokse sig stor og stærk. Derfor bør man hver gang man fisker, i en af de danske vestvendte åer efter laks, sende en venlig tanke til Søren og hans folk ved DCV. Alt deres gode arbejde , de gør for at sikre laksen de bedste mulige forhold ved åen, gør at vi kan have de mange gode oplevelser langs åen.
Men også til havs er der forhold , som skal være opfyldt for , at den atlantiske laks kan vokse sig stor og stærk. Hvor den herefter returnere til sin hjemme elv/å. En årgangs smoltudtræk fra deres elv/å skal have de bedste muligheder for at nå til havet, og sikkert komme derfra i et højt antal, på deres første rejse ud i det store åbne hav. Her nytter det ikke nået, at man ved f.eks norske kræftværker ikke får minimeret sit indtag, af vand i den periode hvor smoltudtrækket finder sted. For det drejer sig som reelt kun om 14 dage, så er smoltudtrækket over.
De skal have gode fødeområder i havet, og disse må ikke blive fisket på, som man tit har set. For man har i vise tilfælde set laks , som ved deres ankomst til de nordlige fødeområder, burde have haft en vægt på 1,5 kg, men som kun vejede lige omkring 600-700 g. Det er simpelthen ikke optimalt, at man opfisker alle laksens fødeemner. Derudover foregår der et fiskeri på laksen af det grønlandske folk, som hurtigst muligt skal stoppes. Men der er desværre gået politik i denne sag, ligesom med skarven. Da grønlænderne mener de er i deres gode ret til , at fiske efter de store fede Atlanterhavs laks, der søger føde i deres område. Jeg håber man snart kan komme dette fiskeri til livs, så det ikke foregår mere.
ved f.eks Skjern å, skal man have nedbragt betydeligt, hvis man ikke bare vil lave fiskefoder. Men reeelt sørge for at laksestammen ved Skjern å kan vokse sig stor og stærk. Derfor bør man hver gang man fisker, i en af de danske vestvendte åer efter laks, sende en venlig tanke til Søren og hans folk ved DCV. Alt deres gode arbejde , de gør for at sikre laksen de bedste mulige forhold ved åen, gør at vi kan have de mange gode oplevelser langs åen.
En anden stor trussel mod den atlantiske vildlaks, er den enormt store industri af opdrætslaks som foregår til havs. 95 % af alle havlus kommer ved vest Skotland, fra disse havbrug. Det er en alvorlig trussel, og ikke mindst den forurenning der også følger med ved disse havbrug. Man har lavet en undersøgelse af havbrug ved Oslo , og de svinede dobbelt så meget, som hele befolkningen i Oslo. Det er voldsomt og håbet er , at allle havbrug bliver land baseret i recirkulere anlæg. For også udslip af opdræts laks, som blander sig med den vilde atlanterhavs laks, giver genetiske problemer for stammens overlevelse.
Set ud fra alle disse trusler jeg har beskrevet, mener jeg nu sagtens den atlantiske vildlaks har en fremtid, den ser lys ud på mange punkter. For man har fundet ud af, at gøre rigtig meget for at hjælpe laksen i elven/åen. Den voksende modstand mod opdrætslakseindustrien, og den anerkendelse at fremtiden er, at produktionen skal foregå i landbaseret recirkulerer anlæg, for at sikrer en god og stor produktion. Der tager hensyn til miljøet, er den eneste vej frem for denne industri. Hvis man får dette lovlig gjort vil det kunne gøre meget for den atlantiske vildlaks. Se bare på alle de mange tiltag man har gjort på DCV og ved Mandalselven, det er fantastisk flot stykke arbejde der her er blevet gjort, og fortsat arbejdes med og få gjort endnu bedre.
Nu mangler man bare ved Skjern å og få reduceret den store bestand af skarv, som gør at de fleste smolt ved udtrækket bliver spist af skarven. Og mens denne artikel har været undervejs, kom der fra Esben lunde Larsen, at han var parat til og give lov til at man fik udvidet nedskydningen af skarven, så det kunne mærkes. Men et er hvad han siger til journalisterne, nået andet er hvad han får gennemført i praksis. Men hvis det holder vand er det da et skridt i den rigtige retning. For det ville da være rigtig dejligt hvis den årlige opgang af laks ved Skjern å kom til at ligge på 12.000 stk. I forhold til de knap 5000 der ankommer pt., det ville skabe mange nye muligheder for lokalsamfundet, og give en masse ny vækst og arbejdspladser.
Vi må håbe at EU vil tag sig af den del med den atlantiske vildlakses spisepladser til havs, samt få stoppet det fiskeri grønland praktisere med vildlaksen.
Samtidig er der også en anden faktor, der kunne indføres ved elven/åen. Catch and release, som har haft stor positiv effekt i Rusland, for bare og nævne et land, hvor det fungere rigtig godt. Men tiden er ikke rigtig endnu her i Danmark og Norge, da man ikke ville kunne nå til enighed om dette emne. Men på et senere tidspunkt i fremtiden, tror jeg det vil kunne være et emne der bliver vedtaget.
Så fremtiden ser meget lys ud i mine øjne for den atlantiske vildlaks, og dette var den sidste artikel i min serie ”The Atlantic Salmon”. Jeg håber du har haft stor glæde af mine artikler, og vil have glæde af dem i fremtiden
Michael Olsen – Afiskeri.dk
The Atlantic salmon part.7
The Atlantic salmon part.7
