UGE 30 – 31 i Zone 3 Mandalselven – En uge med laks
Som altid var min makker gennem snart 25 år, Daniel Mikkelsen og jeg selv nervøse og opstemte, da vi gik ombord på færgen i Hirtshals, torsdag d. 23/7, for at fiske laks i den elv vi selv, og mange andre, vælger at elske for de laks den giver. Debatten, inden denne dag, havde som altid på forskellige fora, været centreret om den nedadgående laksebestand, den høje temperatur i Nordeuropa, de manglende byttedyr til laksen i havet osv. Osv.…. Med andre ord et ret negativt billede.
Artiklen fortsætter under billedet
Vi ankom og skyndte os at rigge til, få desinficeret, betalt fiskekort, så alt det formelle var i orden. Statistikken var god denne torsdag, da der var blevet taget fint med små- og mellemlaks tidligere på dagen, og da vandstanden samtidig var cirka 40 kubik var alle glade, så vi gik i gang ved 16-tiden.
Den befriende laks på første fiskedag
Første træk var på det klassiske Fuglestveitstykke, som jo skal og bør holde fisk ved ovennævnte vandstand – Intet hug ovenstrøms broen, men så fedt at mærke det hurtige vand trække godt i fluen, så man med hele kroppen ved, at turen er i gang – I, der har fisket med 2 – hånds fluestang ved, hvad jeg mener….
Vi hoppede ned på Fuglestveit andet stykke, som ligger nedstrøms broen – en lækker plads, der starter ved en lille græs ø, der bryder den hurtige strøm, så vandet former et V, hvor laks og havørred har gode standpladser. Efter 8 – 10 kast, var jeg nederst på stykket, hvor vandet flyder langsommere, og bevæger sig ned mod svinget, hvor Finsådalen stykke i princippet starter. BANG – et hårdt træk i min red butt speyflue, str. 6, hvilket kun kunne betyde en ting – en fin laks havde bidt på, her på førstedagens andet træk. ”YES, FISK” – var min umiddelbare reaktion, og Daniel skyndte sig at trække ind, så han kunne hjælpe med landingen. Dette er en tradition, vi har indbygget over årene, da vi får ligeså meget ud af, at se kammeraten lande fisk, og evt. hjælpe, hvis det er nødvendigt.
Artiklen fortsætter under billedet
Laksen var ude af vandet et par gange, og trods hård fight, måtte jeg erkende, at det var en fisk kun omkring et par kilo. Efter et par minutter var laksen hevet ind, og Daniel havde målebåndet klar, og de 58 cm gjorde at jeg valgte at beholde fisken, da den var i fin kondition og helt blank og med lus for øvrigt. (DET skal her siges, at denne fisk var fanget INDEN midtvejsevalueringen, hvor det nu er tilladt at hjemtage en større fisk over 65 cm, og fire under 65 cm pr. sæson). OG – dermed var det befriende take på 1. dag en realitet – hvilket er så vigtigt, da turen på den måde er i gang, og man kan fiske frit uden stress om laksehug, som udebliver.
Artiklen fortsætter under billedet
Om fredagen ville vi forsøge at fiske nogle af de stræk, som vores gode ven, Tor Einer Lien, havde anbefalet. Tor er lokal fisker og dermed ekspert i Elven, når det kommer til laksens gang og standpladser. Et nyere sted ”Sanden”, som ligger lige nedstrøms broen, som fører til campingpladsen, skulle prøves – Dog delte vi os op, jeg fiskede på Sanden, hvor Daniel valgte at gå lidt højere op og prøve et hurtigt stykke vand, hvor laksen også står. Jeg kommer ned til det sand, der har lagt navn til stykket, da folk ynder at bade i elven der – også selvom der fiskes laks!!!. Og denne da var ingen undtagelse – en større familie, med mand, kone, 2 børn og 2 store hunde, havde valgt at sætte sig helt ude ved vandet på bredden, hvor jeg skulle kaste ud.. Nåh, og da drengen samtidigt valgte at smide større sten i vandet, skulle jeg lige til at hidse mig op. MEN så opdagede jeg at faderen havde spinstænger med ned, og jeg tænkte, ”du tager bare et træk, så går du op til Daniel…..Jeg stillede mig ned i vandet, og bad pænt fruen om at trække hundene lidt tilbage, så de ikke snappede efter mig, eller fluen, hvilket kunne gå helt galt. OG UTROLIGT nok, mens jeg havde kastet og ville fortsætte min samtale på tysk med familien ramte fluen vandet, og straks tog en laks den, mens jeg mindst ventede det – fluen var kun 10 meter ude i elven.
Artiklen fortsætter under billedet
Manden kom straks til og tilbød sin hjælp – Schweiz kom de fra, og på det gebrokne Schweizertysk, kunne jeg forstå at han aldrig havde fanget eller set en skandinavisk laks før. Derfor tog jeg en chance, og lod ham holde fluestangen i et minuts tid, så han kunne mærke, hvordan laksen trak – HAN VAR MEGET IMPONERET. Vi fik den relativt let landet på det flade sand, og denne målte 62 cm, var blank og velkonditioneret som den først, så den blev også hjemtaget. Fluen var en lille US-tube 6 mm med sort vinge og et lille orange Hackle, anbefalet for mange år siden af min gode ven, Dennis Hynkemejer, som er en af de dygtigste fiskere jeg kender. Tak til Dennis for tippet – laksen vejede 2,0 kg
Artiklen fortsætter under billedet
Søndagen startede med, at vi måtte konstatere, at vandstanden faldt til cirka 30 kubik, eller der omkring, og vi vidste begge, at fiskene blev sværere og sværere at komme til, når vandet falder. MEN vi kløede på, og vi håbede begge på at Daniel nu skulle fange den næste, da det er træls, hvis den ene af to, bare hiver laks ind, uden den anden mærker noget som helst – noget vi alle har prøvet, tænker jeg.
Daniel valgte Sandet som det første stræk, da der måtte stå flere fisk her – og i 5. – 6. kast nåede jeg lige at sige ”ja, det var cirka der den tog”, og sørme om ikke en flot fisk går op, og tager Daniels rørflue. Det blev hurtigt klart at fisken ikke var stor, men blev fightet ind og målt til 50 cm, helt stålblank og 1,2 kg. Daniel valgte at beholde den.
Artiklen fortsætter under billedet
Balladen om Daniels laks/havørred
Det skulle senere vise sig, at fisken ikke helt var til at artsbestemme, da Tor Einer Lien, gerne ville indsende en skælprøve, for at være helt sikker på om det var laks, hvilket han troede med 90 % sikkerhed, og ikke hen helt frisk havørred som var gået langt op. Jeg er som forfatter sikker på laks, da den hængte i halen, uden problemer med at falde ned…..MEN døm selv….Debatten kører i skrivende stund stadig på ”Laksefiske i Sør”, så kom endelig med din mening.
Resten af turen faldt og faldt elven jævnt med et par kubik om dagen, med små hop op ad, men vi mærkede ikke mere, ud over et par små havørreder, hvor man ikke er i tvivl….
Artiklen fortsætter under billedet
En super tur ved elven jeg stadig elsker at gå ved – og man må gerne være uenig – men den er en perle i det sydnorske, noget vi bør passe på, og huske at vi bare er turister – Elven er norsk og vi skal virkelig sætte pris på, at vi får lov at være gæster der. Er helt sikker på jeg vender tilbage sidst i august, hvor de større laks plejer at være der…
Knæk og bræk fra Peter Nikolajsen.
